31/01/2023 - Diversitet

Ny dommer ved ECHR var slet ikke på listen over kandidater


De danske myndigheders liste over mulige kandidater til den ledige stilling som dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blev i første omgang afvist i Strasbourg. Der var nemlig kun mænd på listen.

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg


Det blev som bekendt nuværende højesteretsdommer Anne Louise Haahr Bormann, der til foråret kan tiltræde stillingen som ny dansk dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Men hendes navn var slet ikke på den oprindelige liste af kandidater.

Det fremgår af en gennemgang af ansættelsesproceduren, som generalsekretæren for det Europæiske Råds sekretariat offentliggjorde kort tid efter modtagelsen af de endelige kandidater.

Af gennemgangen står der, at Danmark til at starte med havde indstillet tre kandidater, der alle var mænd. Og derfor blev listen pure afvist af sekretariatet med den begrundelse, at der manglede bredere repræsentation.

"(...)The Secretary General of the Parliamentary Assembly of the Council of Europe informed the government that the former list of three candidates for the position as judge at the European Court of Human Rights in respect of Denmark was rejected due to the fact that the list only contained male candidates," står der. 

Derfor var de danske myndigheder altså nødt til at køre en ansættelsesrunde mere. Stillingsopslaget blev genpubliceret i oktober, hvorefter man afholtde nye samtaler d. 9. november. 14. november var man så klar med den nye liste af kandidater. Og her endte man altså med den endelige liste, der udover Anne Louise Haahr Bormann også talte landsdommer ved Østre Landsret Mohammed Ahsan og landsdommer ved Vestre Landsret Jon Esben Hvam.

Det er Dommerudnævnelsesrådet, der har ophavet til at indstille de bedst egnede kandidater til ledige stillinger ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-domstolen. 

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak