Det er blevet big business at investere i retssager. Ifølge European Law Institute forventes det, at markedet for det såkaldte third party litigation funding runder 35 milliarder dollars i 2035.
Men de juridiske rammer er noget uklare, og de europæiske lande griber spørgsmålet om, hvorvidt investeringsfonde må investere i retssager og gruppesøgsmål, meget forskelligt an.
Det viser en 700 sider lang analyse, som EU-kommissionen netop har udgivet. Her fremgår det blandt andet, at der på europæisk plan mangler fælles retningslinjer, når det kommer til third party litigation funding. Men også, at der er mange forskellige holdninger de europæiske lande i mellem, når det kommer til behovet for regulering af det her område.
Med i arbejdsgruppen bag den store analyse er advokat og dr. jur. Anders Schäfer. I Magtens Tredeling episode 217 uddyber han i hvilket omfang third party litigation funding er kommet for at blive, også når vi kigger på det danske marked.
”Det er begyndt at vokse nu til en reel industri og begynder at spille en reel betydning i flere og flere medlemsstater,” siger han. Han peger på, at udviklingen har fået en del industrier til at bekymre sig om, hvorvidt man med litigation funding skaber en situation, hvor man i højere grad kan blive udsat for søgsmål, som man ser det i USA, hvis der kan ses et potentielt afkast i at støtte en parts sag mod en given virksomhed.
”Kommer det her til at betyde, at vi får det, som man med generelle termer kalder amerikanske tilstande. Det betyder, at virksomhederne bliver bekymrede for, om de i højere grad kan blive udsat for søgsmål. Altså søgsmål af en vis økonomisk værdi," siger han og uddyber:
”Der er en bekymring for, at det her med, at tredjeparter investerer i retssager, det kan medføre, at der lige pludselig kommer en række retssager, som er ubegrundede men på baggrund af, at de bliver finansieret, så rent faktisk kommer til at køre.”
Den neutrale advokat og access to justice
Perspektiverne i forhold til litigation funding er mange. Og der er flere forskellige holdninger, når det kommer til behovet for egentlig regulering på det her område, fortæller Anders Schäfer i podcasten, som du kan høre ovenfor i den indsatte player eller i din foretrukne podcast-app.
Et af de seneste eksempler på litigation funding herhjemme er sagen mod tidligere topchef i Danske Bank Thomas Borgen, som blev finansieret af belgiske Deminor på vegne af tidligere Danske Bank-investorer, som beskrevet i Finans i 2023. Anders Schäfer peger på, at advokaterne skal holde tungen lige i munden, når udefrakommende parter søger at investere i retssager, og dermed måske kan have ønske i at påvirke afgørelserne.
Men der er også potentialer for, at en række retssager kan bliver ført, som ellers ikke ville have set dagens lys. Og det kan være godt for retssikkerheden, påpeger han.
”Noget af det, litigation funding kan, det er at sikre access to justice. Altså, man sikrer, at krav, der ikke tidligere var blevet ført, de rent faktisk får en mulighed for at blive ført,” siger Anders Schäfer og henviser blandt andet til gruppesøgsmål, der kan have økonomiske udfordringer, og som derfor er svære at føre.
Du kan høre analysen og perspektiverne på third party litigation funding fra en af Danmarks førende ekspert efter han gennem halvandet år har diskuteret emnet og delt viden med advokatkolleger fra de øvrige EU-lande i episode 217 af Magtens Tredeling, som du finder i playeren ovenfor, eller der hvor du lytter til podcasts.