Ny analyse: ”Bekymrende” stigning i antallet af langvarige varetægtsfængslinger

Foto: Pressefoto af Erbil Kaya og Naja Wærness Larsen, samt udsnit fra analyse

Danmark er stadig et af de lande, der bruger frihedsberøvelse i videst muligt omfang i EU. Som vi på K-NEWS tidligere har kunne fortælle, henstillede EU-kommissionen tilbage i december 2022 til, at alle EU-lande kun brugte varetægtsfængsling som en sidste udvej. I en ny analyse fra Anklagemyndigheden står det da også klart, at antallet af varetægtsfængslinger er faldet i perioden 2018-2023 – fra 4604 afsluttede varetægtsforløb i 2018 til 3361 i 2023, og dermed et fald på 27 procent.

Men længden på de danske varetægtsfængslinger er steget markant – i gennemsnit tæt på det dobbelte. I 2018 varede den gennemsnitlige varetægtsfængsling 3,3 måneder, mens den i 2023 lå på 5,9 måneder svarende til stigning fra 100 dage til 179 dage. Procentvis er der nu flere langvarige varetægtsfængslinger over tre måneder end under.

Udviklingen er interessant, bemærker forsvarsadvokat Erbil Kaya, da nedgangen i antallet af varetægtsfængslinger ikke er noget, han kan mærke.

”Jeg synes, det er positivt, at antallet er faldet. Men jeg kan jo konstatere, at vi stadig er europamestre i at varetægtsfængsle mest og længst. Det er ikke en nedgang i antal, som vi har kunne mærke,” siger han til K-NEWS.

Ifølge forsvarsadvokat Naja Wærness Larsen er konklusionerne i analysen et symptom på tilstanden hos domstolene lige nu.

Du skal have et skudsikkert alibi, og det er jo en bevisbyrde, der kan være svær at løfte for den tiltalte

Citat: Erbil Kaya

”Man kan sige, at det jo er et udtryk for alle de strafskærpelser, der har været. For domstolene vil jo altid holde en varetægtsfængsling op mod forventet straf. Når straffene er længere, så sidder folk også varetægtsfængslet længere. Men den anden del er jo også, at folk sidder længere varetægtsfængslet på grund af de lange sagsbehandlingstider. Så for mig at se er det her et udtryk for strafskærpelser og de lange sagsbehandlingstider,” udtaler hun til K-NEWS.

Stigningen i varigheden af varetægtsfængsler er dog problematisk, påpeger Erbil Kaya, der også peger på de lange sagsbehandlingstider som årsag.

”Varigheden er bekymrende – det er jo ikke bare antallet, der skal ned, det er også længden, der skal ned. Det siger jo også noget om, at vi formentlig har nogle strafferammer, hvor man føler, at man kan varetægtsfængsle i længere tid. Det viser også, at efterforskningen går for langsomt, og så er der det her med domstolenes signatur og pejlemærke om, at det tager for lang tid at beramme sagerne.”

De, der kendes uskyldige, sidder længere

Analysen fra Anklagemyndigheden viser også, at der i de sager, hvor varetægtsforløbet ender med frifindelse, er en endnu længere gennemsnitlig frihedsberøvelse, før sagen kommer for retten. Her er den gennemsnitlige tid i arresthus steget fra 3,9 måneder i 2018 til 6,8 måneder i 2023, svarende til en stigning fra 118 dage i gennemsnit til 206 dage.

Og ifølge Erbil Kaya er det et symptom på, at man hos domstolene har sat barren for lavt i forhold til ordlyden i retsplejelovens §762 – at der skal være en begrundet mistanke, hvis man kan indstille til varetægtsfængsling.

”Det er jo endnu værre, når det tilmed er folk, der bliver frifundet, så bliver det her jo bare endnu mere problematisk. Det er jo ikke det her, der er meningen med varetægtsfængsling. Det siger jo noget om berammelsestider, og så det her med begrundet mistanke, at det er for tyndt et grundlag. Du skal have et skudsikkert alibi, og det er jo en bevisbyrde, der kan være svær at løfte for den tiltalte. Domstolene har sat barren ekstremt lavt for varetægtsfængsling.”

Naja Wærness Larsen er dog lidt mere tilbageholdende med at drage konklusioner på baggrund af årsagen til stigningen i varighed. For statistik kan pege i mange retninger, påpeger hun.

”Man skal altid passe en lille smule på med statistik af den her slags, der kan jo være store sager med mange implicerede, som kan trække statistikken op, hvis de ender med at blive frifundet. Så der skal ikke være mange sager af de her, før det trækker tallet op. I sidste ende er det her nok også et symptom på, at mange skal vente længe på at få deres sag for retten.”

Det er særligt sager om drab, narkotika og økonomisk kriminalitet, der udgør den største stigning i langvarige varetægtsfængslinger.

Læs hele analysen HER