Det skal være nemmere at udlevere data og digital bevisførelse mellem EU's medlemslande og USA. Det står klart, efter EU-kommisionen i sidste uge fik mandat til at starte forhandlinger med USA om en ny e-evidence aftale.
Det skriver legaltechnews.com.
Aftalen har til formål at gøre det nemmere og ikke mindst hurtigere for europæiske myndigheder at få adgang til data, der kan være med til at løfte bevisbyrden i verserende straffesager. Langt størstedelen af den data, der kan være med til fælde de kriminelle er lagret på servere i USA, og i dag skal de enkelte lande selv lave aftaler med de amerikanske virksomheder, hvis der skal ske en udlevering af data.
I en udtalelse skriver EU-kommissionen at elektronisk bevisførelse er nødvendig i hele 85% af alle straffesager. Og netop derfor ser EU-ordfører hos Venstre, Jan E. Jørgensen, et stort potentiale i aftalen, hvis den bliver vedtaget.
"Det er et fremragende forslag, som udstyrer politi og anklagemyndighed med et vigtigt våben i kampen mod international kriminalitet. Retsforfølgelse over landegrænser er blevet lettere - ikke mindst takket være Europol, som amerikansk politi jo også samarbejder med - men kriminalitet over grænserne er også blevet lettere, så det er vigtigt at samarbejdet intensiveres yderligere", siger han til K-News.
Retsforbeholdet spænder ben for Danmark
Mens en kommende aftale mellem EU og USA giver helt nye muligheder for de europæiske myndigheder, så vil Danmark ikke få glæde af en sådan aftale. Med retsforbeholdet står Danmark udenfor sådanne aftaler, og det betyder, at Danmark selv skal forhandle udvekslingsaftaler på plads med de amerikanske myndigheder og virksomheder.
Og det er et kæmpe problem, mener Jan E. Jørgensen.
"Det er komplet idiotisk, at Danmark ikke kan deltage i dette samarbejde. Debatten op til afstemningen om retsforbeholdet i 2015 var præget af løgnagtige skræmmekampagner, og resultatet var til skade for Danmark. Der er aftalen mellem EU og USA blot endnu et eksempel på", siger han.
Han frygter, at en kommende regering potentielt kan spænde ben for, at man fra politisk side genbesøger forbeholdne endnu en gang.
"Det kunne det i den grad. Desværre gik Socialdemokraterne jo til valg på, at de fire forbehold skulle være fundamentet for Danmarks EU-politik, så hvis det ender med en socialdemokratisk regering er der intet, der tyder på, at de tør tage en afstemning om forbeholdene."