Ny afgørelse i UK kan bane vejen for flere europæiske klimasøgsmål

En ny type søgsmål har fundet vej til retssalene, nemlig søgsmål om brud på klimaforpligtelserne, som blev vedtaget i Paris ved COP21 i 2015.  I sidste uge blev en planlagt udvidelse af Londons Heathrow Airport kendt ulovlig af den britiske appelret, fordi regeringen ikke havde dokumenteret, at den øgede flytrafik levede op til Storbritanniens klimaforpligtelser i forhold til Paris-aftalen. Det er første gang i verden, at en klimabelastende aktivitet er blokeret af en domstol med henvisning til Paris-aftalen.

Det skriver Advokatsamfundet i deres nyhedsbrev.

Lignende søgsmål, der dog ikke har juridisk hjemmel i Paris-aftalen, har set dagens lys i både Norge og Holland.

I januar afgjorde den norske appelret et klimasøgsmål mod den norske stat. Her mente en række klimaorganisationer, at det var i strid med Norges Grundlovs miljøparagraf § 112 at uddele ti nye licenser til udvinding af olie og gas i Barentshavet. Af § 112 fremgår det, at alle har ret til et sundt miljø, og at naturressourcerne skal disponeres ud fra en langsigtet og alsidig tilgang, der sikrer denne ret, også for fremtidige generationer. Norge har som det første europæiske land skrevet miljø og klima direkte ind i den norske grundlov. Noget som bl.a. CEO hos Grundfoss Mads Nipper tidligere har anbefalet, at man også gør i Danmark

Også i Holland er der taget stilling til et klimasøgsmål. Her har Højesteret pålagt regeringen at reducere CO₂-udledningen med mindst 25 procent ved udgangen af 2020, efter den hollandske Højesteret tilbage i januar gav klimaorganisationen Urgenda medhold i, at Holland ikke havde gjort nok for at mindske udledningerne. 

I Danmark er der endnu ikke, i hverfald ikke offentligt kendt, anlagt klimasager mod den danske stat, men det kan være på vej, vurderer advokat Håkun Djurhuus, specialist i miljøret.

”Det er interessant, at klimaorganisationerne i Norge har fået tilladelse til at føre sagen ved domstolene. Det kan inspirere til noget tilsvarende i Danmark, hvor Århus-konventionen fra 1998 giver grønne organisationer og privatpersoner bredere mulighed for at gå til domstolene, hvis de mener, at gældende ret på miljøområdet ikke bliver overholdt. Adgang til at anlægge søgsmål mod staten ved danske domstole forudsætter dog, at der er lovhjemmel eller retlig interesse, og at der foreligger en grundlovs- eller traktatkrænkelse eller direkte lovbrud. Det er ikke tilstrækkeligt, at staten blot bryder nogle hensigtserklæringer om at reducere CO₂-udledningen,” siger Håkun Djurhuus til Advokatsamfundet og fortsætter:

”Her er man nødt til at kigge nærmere på de aftaler, der bliver indgået i EU. Ofte er forpligtelserne så løse, at det er svært at føre retssager på baggrund af dem. Men det er meget muligt, at danske klimaorganisationer lader sig inspirere af de norske, og så må tiden vise, om de får tilladelse til at føre sagerne ved domstolene.”

Også på globalt plan rører klimaorganisationer og advokater på sig i spørgsmålet om brud på klimaforpligtelserne. På Filippinerne har en gruppe privatpersoner sagsagt 47 af verdens største CO₂-udledere for brud på menneskerettigheder i relation til deres bidrag til klimakrisen. Og netop fundamentale menneskerettigheder bliver i højere grad brugt som juridisk løftestang, når miljøorganisationer og -grupper lægger sag an mod stater og private virksomheder.