03/02/2021 - Arbejdsmiljø

Norsk undersøgelse: Unge advokater hårdt ramt af coronakrise og hjemmearbejde


En ny undersøgelse fra foreningen Yngre Advokater i Norge viser, at særligt unge advokater er pressede af coronakrisen og de mange hjemmearbejdsdage. Advokaterne føler sig ladt alene og føler en ekstra barriere i forhold til at bede om sparring og hjælp hos partnerne.


Det er vel efterhånden de færreste, der synes, at  hjemmearbejde og hjemmekontoret er at foretrække syv dage om ugen. Mange savner det fysiske nærvær med kollegaerne, og faktisk har netop det manglende fysiske samspil store konsekvenser for særligt de unge.

En ny rundspørge, foretaget af den norske forening Yngre Advokater, viser, at de yngre advokater er hårdt pressede af de mange hjemmearbejdsdage, og det presser deres effektivitet.

Helt konkret føler de yngre advokater sig utilstrækkelige bag skærmen på hjemmekontoret, og mange frygter at blive isoleret i både det faglige og det sociale på arbejdspladsen, når samspillet med kollegaer og chefer foregår via en skærm.

 

Small talk er vigtigere, end du tror

Ifølge den norske psykolog Thomas Hansen har noget så banalt som small talk ved kaffemaskinen stor betydning for medarbejdernes trivsel. For det giver motivation, og kollegaernes tempo og humør smitter.

"Det er sagt veldig mye om småpraten ved kaffemaskin, og det varierer i hvor stor grad folk setter pris på den, men vi vet fra psykologisk forskning at den er viktig, fordi den bidrar til den sosiale tilknytningen. Men også fordi småpraten i organisasjoner - der folk prøver å få til noe sammen - er en forankringskanal der det innhentes informasjon. Småpraten er et svært viktig verktøy for å klare utviklingsprosesser. Nå skjer den spontane småpraten i mye mindre grad enn den vanligvis gjør", siger han til advokatbladet.no.

 

Stress og manglende lederkontakt

Undersøgelsen viser desuden, at de unge advokater er tilbageholdende med at spørge om hjælp hos deres nærmeste leder af frygt for at virke uselvstændige.

Men også andre stressfaktorer påvirker. F.eks. er mange bange for, hvilket signal de sender fra hjemmekontoret - kan kollegaerne se, at man er inaktiv på Teams? Ser jeg sjusket ud på mit videokald? Og det er en stress, der påvirker immunforsvaret og hjernens evne til at holde sig skarp, siger Thomas Hansen.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak