De seneste måneder har flere lande forsøgt at bruge teknologien til at komme coronasmitten til livs. Det har blandt andet udfoldet sig i et stort antal apps, der hjælper med at fortælle folk, om de har været tæt på en smittet ved at kortlægge smittede personers færden for på den måde at bryde smittekæderne hurtigst muligt.
I den forbindelse har Amnesty Internationals Security Lab gennemgået 11 apps fra diverse lande, og her stod Norge, Bahrain og Kuwaits apps frem som de mest alarmerende i deres måde at tracke deres befolkning på. Amnesty pegede blandt andet på, at netop disse apps lagrede folks færden i ”real time” ved kontinuerligt at uploade folks GPS-koordinater til en central server. Det vil sige, at det potentielt viste, hvor folk bor, arbejder, typisk hænger ud eller lignende.
Få timer før Amnesty udkom med deres analyse i mandags, meldte Norge ud, at de ville stoppe brugen af deres app ”Smittestopp” og slette al den data, de allerede havde indhentet. Amnesty havde på forhånd været i kontakt med Norge omkring deres findings.
”Vi var så alarmeret over, hvor invasiv app'en var i dens nuværende form, at vi delte vores findings med de norske myndigheder og opfordrede dem til at skifte kurs. Der er bedre muligheder til stede, der balancerer behovet for at følge smitten af sygdommen med privatlivet, og vi håber, at myndighederne benytter muligheden for at gøre netop det,” skriver Amnesty og uddyber:
”Den norske app var ekstremt invasiv, og beslutningen om at gå tilbage til tegnebrættet er den rigtige. Vi opfordrer Bahrains og Kuwaits regeringer til også straks at stoppe deres brug af så invasive apps, som de tager sig ud nu. Det, de faktisk gør, er, at de broadcaster brugernes placeringer til en regerings database i real time – hvilket ikke er nødvendigt og proportionelt i konteksten med at beskytte folkesundheden. Teknologi kan spille en vigtig og betydelig rolle i at spore og inddæmme COVID-19, men sikring af private data må ikke blive endnu en ofring, når regeringerne haster med at få appsene ud. (…) Denne episode skal virke som en advarsel til alle regeringer, der haster afsted med apps, som er invasive og designet på en måde, der sætter menneskerettigheder på spil.”
Længe været et samtaleemne – også i Danmark
Det er ikke en nogen ny debat, hele denne snak om, hvordan man indsamler og lagrer data i forbindelse med COVID-19-apps.
Tilbage i maj bragte vi hos K-News en artikel om netop dette, hvor Stinus Lindgren, der er ph.d. i bioinformatik og forskningsordfører hos Radikale Venstre, pegede på, at man burde sløjfe den app, man i Danmark var i gang med at udvikle, og i stedet burde vælge en Google- eller Apple-løsning. Ifølge ham kunne den måde, man lagrede data på, give problemer, fordi det kunne give store risici for misbrug – fordi man i starten kiggede på en mere centraliseret lagringsløsning.
"Det er endnu ikke lagt fast, hvad den danske model konkret bliver, men det, der bekymrer mig er den centrale løsning, hvor den indsamlede data gemmes på én central statslig server. For det er ikke nødvendigt. Det er problematisk, for hvad er formålet med app'en? App'en skal jo kunne så lidt som muligt, nemlig bruges til at fortælle andre telefoner anonymt, om du har været tæt nok på én, der har været smittet. Så hvis man finder ud af, om man er blevet smittet, og så opdaterer sin app med, at man er blevet smittet, så kan alle de brugere, der har været i nærheden af den smittede i lang nok tid, søge en test og dermed bryde smittekæderne", siger han til K-News.
Der har nu et stykke tid været stille omkring den danske version af en app, men det sidste lød på, at man ville have en løsning, hvor dataen kun blev gemt på brugerens egen telefon og ville blive slettet 14 dage senere.