Nølende dansk lovgivning spænder ben for små og mellemstore virksomheder

Foto: Merge, screendump fra Youtube og fra Erhvervsjuridisk Tidsskrift fra Karnov

Hvis Jesper Lau Hansen har ret, så har Danmark sovet i timen. Som professor i selskabs - og kapitalmarkedsret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet følger han nøje med i de regulatoriske rammer for både danske og europæiske virksomheder. Og særligt én forordning fra EU optager lige nu hans opmærksomhed. En forordning, som Danmark ifølge Jesper Lau Hansen endnu ikke har implementeret i dansk ret, på trods af at forordningen trådte i kraft i november 2021, skriver han i Erhvervsjuridisk Tidsskrift.

Det drejer sig om EU’s crowdfundingforordning CFR. Et regelsæt, der har til hensigt at harmonisere reglerne for, hvordan særligt små og mellemstore virksomheder samt iværksættere kan rejse kapital og udbyde ejerandele gennem henvendelse til offentligheden via crowdfundingplatforme.

Reglerne er nemlig meget forskellige inden for EU’s grænser. I Danmark er det for eksempel ikke lovligt at rejse kapital via crowdfunding, jævnfør selskabslovens §1, stk. 3.

”Efter dansk lov, som den er nu, må anpartsselskaber ikke gøre brug af den crowdfunding, der angår investering i selskaber. Er man et større selskab som et aktieselskab må man gerne bruge både crowdfunding og de traditionelle børser. Dermed har aktieselskaber haft en fordel frem for anpartsselskaber, hvilket har gjort det vanskeligt for anpartsselskaber at vokse”, fortæller Jesper Lau Hansen.

Ifølge noterne til loven står anført:

”Ønsker kapitalejerne i et anpartsselskab at søge finansiering ved at udbyde kapitalandele til offentligheden, må der skiftes selskabsform, for eksempel til et aktieselskab, hvilket kan ske ved en omdannelse.”

Så langt dansk lovgivning. 

Den nye forordning fra EU skaber imidlertid grobund for, at anpartsselskaber fremadrettet kan rejse kapital op til fem millioner euro via crowdfundingplatformene, fortæller Jesper Lau Hansen.

Hvis du vil være verdens bedste iværksætterland, så skal det også være nemmere at rejse kapital

”Forordningen har som formål at gøre det lettere for de små virksomheder som anpartsselskaber at bruge de her platforme til at tiltrække investeringer fra offentligheden, så de kan vokse og ekspandere. Og så er problemet, at forordningens formål ikke passer med det danske forbud, som forbyder de små anpartsselskaber at rette henvendelse til offentligheden gennem disse platforme med henblik på investering.”

Og her er vi fremme ved Jesper Lau Hansens juridiske analyse. For ifølge ham er det slet ikke muligt at bevare det danske forbud, når EU-retten alle dage vil have forrang. 

”Det forbud, vi har i dansk ret, det kan vi ikke fastholde, når vi har en EU-forordning, der siger, at virksomhederne gerne må. I så fald skal der være en klar undtagelse fra forordningen, som jo gælder direkte i dansk ret, og jeg kan ikke se, at der er en sådan undtagelse. I min optik bør man afskaffe det danske forbud eller i hvert fald begrænse det, så det giver tilladelse i samme omfang som i forordningen for, at man kan rejse kapital op til fem millioner euro. Kommer man derover, så skal man over i de gældende børsregler. Forordningen sigter altså mod de små virksomheder, som den vil hjælpe på det her område, og der kan det ikke nytte noget, at vi har en dansk lov, der siger noget andet. Og af den hovedpointe følger, at fordi EU-retten har fortrinsret, så er det allerede sådan i dag, at danske anpartsselskaber godt kan rette henvendelse til offentligheden, da danske myndigheder ikke kan håndhæve dette forbud, da forordningen trumfer, og dermed strider det danske forbud mod EU-retten.”

Svigter landets iværksættere

Hos brancheorganisationen SMV Danmark ser man med undren på den politiske nølen. For det går ud over vores iværksættermiljø, hvis man fra dansk side ikke er på linje med, hvad der kommer fra EU, siger chefjurist Jeppe Rosenmejer:

”Det kan være svært for små virksomheder at rejse kapital i forvejen. Så det kan have konsekvenser for deres overlevelseschancer, hvis de er nødlidende. Og så kan det gøre det sværere at blive iværksætter – det kan godt være, man ikke kan få en stor investor med, men hvis der er mange, der vil binde mindre beløb, så er det jo en god mulighed. Og det er også en del af vores oplæg til politikerne om fremtidens rammer for iværksættere. Hvis du vil være verdens bedste iværksætterland, så skal det også være nemmere at rejse kapital”, siger han til K-NEWS.

Han forstår heller ikke, hvorfor man ikke har fået implementeret forordningen fra dansk side endnu.

”Spørgsmålet er, om det enten er en forglemmelse eller et bevidst valg – men som Jesper Lau Hansen er inde på, så er EU-retten jo gældende. Det kunne være interessant at se, hvad der i praksis ville ske, hvis en virksomhed prøvede det her af, for hvad gør Erhvervsstyrelsen og domstolene så? Det er klart, at hvis det står i selskabsloven, at der er et forbud, så kan det jo sætte en stopper for mange, som i teorien gerne måtte det her, men som tror, de ikke må, fordi det står i dansk lov”, siger han og tilføjer:

”Og så går man i øvrigt ud fra, at dansk lov, som de implementeringsdukse vi er, er i overensstemmelse med EU-retten.”

K-NEWS har kontaktet Erhvervsministeren for en kommentar. Vi ville gerne have spurgt ham, hvorfor der endnu ikke er lavet en revidering af selskabsloven, så den flugter med forordningen. Efter en svarfrist på fire arbejdsdage har Erhvervsministeriet oplyst, at ”det ikke har været muligt at svare i denne omgang”.