30/01/2018 -

Nettets tastaturkrigere har fået en ny fjende


Miriam Michaelsen er med foreningen Digitalt Ansvar gået til kamp mod digitale krænkere. Vi tegner et portræt af den blot 34-årige partner fra Njord Law Firm, der bl.a. står bag Danmarks største erstatning til et offer for digitale krænkelser. Foto: Morten Holtum

Sarah Cathrine Slott


På toppen af Pilestræde møder vi Miriam Michaelsen, der glædeligt hilser på og inviterer os inden for i Njord Law Firms stilige lokaler. Der går ikke længe, før snakken falder på det, som har fyldt meget i Miriams arbejde det seneste års tid og grunden til, at hun nu kan kalde sig formand og stifter af foreningen Digitalt Ansvar. Hun har sammen med Njord erklæret krig mod det, hun selv ser som et af de største samfundsproblemer, og med det springbræt er det blevet hendes klare mission at bidrage til bekæmpelsen af digitale krænkelser.

Miriam viser os ind i mødelokalet med det geografisk klingende navn ’Helsinki’ med udsigt ud over Københavns tage, og med en reference til Njord Law Firms forankring i Baltikum. Her har hun bedrevet juridisk rådgivning de sidste 11 år med fokus på ansættelses- og arbejdsret.

I en alder af blot 34 år er Miriam en af landets yngste kvindelige partnere, og så er hun fakkelbærer for et initiativ, der sætter fokus på et juridisk set overset emne, der ifølge hende desværre fylder rigtig meget for rigtig mange mennesker. I sommeren 2017 opnåede Miriam en rekord-erstatning til en af sine klienter på 100.000 kr. som offer i en sag om digitale krænkelser. Et beløb, der måske lyder højt, men som ikke kan gøre det op for offerets svig og smerte.

”Man skal tænke på, hvor lidt 100.000 kr. rækker, når man skal dække psykologomkostninger, og når man skal kompensere for at have mistet sit job eller studie midt i et kæmpe kaos. Derudover er der også en stor økonomisk udgift forbundet med at få fjernet materialet fra hjemmesiderne”, siger hun.

 

Det handler om retfærdighed og samfundssvar

For Miriam handlede det om at tage et samfundsansvar som højtplaceret juridisk rådgiver, da hun for to år siden faldt over sagen med Emma Holten og hendes oplevelser med at få delt nøgenbilleder af sig selv på nettet. Det startede en lavine af historier om digitale krænkelser, og det satte skub i Miriams retfærdighedssans.

”Jeg så muligheden for at gøre noget med det, jeg ved noget om - jura. Jeg har en juridisk viden og den kan bruges til at løse et problem, som jeg tilmed mener, er et stort samfundsproblem. Der lå en umiddelbar opgave i at få formidlet lovgivningen og det var der jeg startede.”

Til at starte med håbede hun, at et opråb til branchen ville have en stor effekt. Hun udtalte sig derfor til magasinet ’Advokaten’ med håbet om, at nogle ville engagere sig i emnet. Da det ikke så ud til umiddelbart at løse problemet, gik det op for hende, at det måske ikke var alle, der var klar over fejlen i det etiske kompas, hun ihærdigt forsøgte at råbe op om.

Drivkraften var dog for stor til blot at lade skibet synke, og derfor besluttede hun sig for at lave et korps af advokater, som kunne gå ud og undervise i lovgivningen på området. Derefter gik Miriam sammen med et hold af jurister i Njord Law Firm i gang med at lave forarbejdet til det, der nu er blevet foreningen Digitalt Ansvar:

”Det endte med noget andet end den umiddelbare ide. Det endte med at blive en paraplyorganisation, der samler alle aktører på det her område. Forhåbentligt bliver resultatet, at vi kan løse en lang række af de udfordringer, vi støder på på det her område. Det er en måde at få politiet til at tale med de sociale medier om bevissikring og efterforskning og få ph.d.-forskere til at tale med advokater, domstole og politi om, hvilke konsekvenser der er ved digitale sexkrænkelser. Derudover handler det også om at få rådgivningsorganisationerne til at fortælle politiet, hvilke sager de møder i deres arbejde, fordi de taler med de krænkede før, politiet gør”, siger hun.

Vi har fået foræret vores uddannelse af staten, og det føler jeg bringer et samfundsansvar med sig. Jeg synes, at det er vigtigt at sætte fokus på den faglighed og styrke, vi har som jurister i et retssamfund

”Vi har fået foræret vores uddannelse af staten, og det føler jeg bringer et samfundsansvar med sig. Jeg synes, at det er vigtigt at sætte fokus på den faglighed og styrke, vi har som jurister i et retssamfund. Det betyder meget for mig at se, at jeg har en stemme, som kan bruges til noget fornuftigt. Til måske endda at gøre en forskel.”, siger hun.

 

Det handler ikke om titlen, men om hvordan man forvalter den

I tilløbet til ambitionen om at ændre på en alvorlig samfundstendens anerkender Miriam, at hendes position som partner i firmaet har givet hende en fordel. Men for hende handler stillingen i høj grad om at tage mere ansvar og i mindre grad om en særlig titel:
”Jeg har været her i 11 år snart og har gjort, som jeg altid har gjort uanset, hvilken stilling jeg har haft. For mig handler partner-titlen ikke om selve titlen, men om det ansvar der følger med stillingen – og det er jeg meget bevidst om at bruge aktivt til at gøre en forskel i den her sammenhæng”, siger hun.

Stiftelsen af Digitalt Ansvar blev symbolet på, at der rent faktisk er noget at gøre som offer for digitale krænkelser i en digital verden. En del af målet er lykkedes, men der er stadig lang vej til at komme digitale krænkelser til livs. Selvom den digitale verdens indhold ofte kan føles som skruen uden ende, så er det også noget af det, der driver Miriam frem mod målet:

”Jeg har altid haft det sådan, at man skal skubbe til grænser for at finde ud af, hvor de er. Jeg bliver drevet af hele tiden at have udfordringer. Nogle gange slår det mig helt ud, men det er også noget af det, der gør det spændende”, siger hun.

 

Et opråb til den digitale verden

I en digitaliseret hverdag, hvor meget kommunikation og debat foregår på nettet, fremhæver Miriam, at det medfører en anden form for kriminalitet. Men hun ser egentlig ikke et problem med lovgivningen - tværtimod ser hun en udfordring i den måde, som sager med deling af ulovligt indhold på nettet, er blevet håndteret:

”Jeg synes, at lovgivningen er klar. Du må ikke dele billeder af andre mennesker uden deres samtykke - Punktum. Så min anke går mere på, at få synliggjort ordentligt, at det netop er noget retssamfundet er opmærksom på og gør noget ved”, siger hun.

Når du gør noget digitalt, så stempler du et andet menneske for evigt, fordi krænkelsen ikke forsvinder igen, men derimod gentages igen og igen

Udover udfordringen med at få synliggjort det kriminelle og konsekvenserne ved digitale krænkelser, er synet på den digitale verden også en udfordring, ifølge Miriam:

”Der er den virkelige verden, hvor du ser folk i øjnene, og så er der den digitale virtuelle verden, hvor holdningen har været, at der gælder et andet sæt regler. Det er min holdning, at det er en og samme ting. De krænkelser, der bliver begået i den digitale verden, burde måske endda have større konsekvenser end i den virkelige verden. Når du gør noget digitalt, så stempler du et andet menneske for evigt, fordi krænkelsen ikke forsvinder igen, men derimod gentages igen og igen.”

Miriam ønsker især at sætte fokus på konsekvenserne af ulovlig deling i arbejdet med Digitalt Ansvar. Set igennem et sæt opdragende briller er konsekvenserne måske noget af det, der vil afholde nogen fra at gå så vidt på de digitale medier. Derfor bør straf og en eventuel erstatning også følge hinanden.

”Godtgørelserne er til for at give den krænkede en kompensation for den krænkelse, de har været udsat for. Straffen er til for at straffe den tiltalte. Godtgørelse og straf retter sig mod hver sin aktør - den krænkede og krænkeren. Så jeg synes, at de to ting skal gå hånd i hånd”.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak