Når man snakker om digitalisering og teknologisk udvikling, så er det måske ikke lige den biomedicinale verden, der står forrest i køen, når diskussionen falder på brancher, der bliver udfordret på spørgsmålet om brug af f.eks. kunstig intelligens. Men udviklingen inden for den biomedicinske verden fører mange juridiske spørgsmål med sig. For hvem har ansvaret, når en AI-styret robot begår en fejl ved en operation? Er det udvikleren af algoritmen? Algoritmen selv? De sygeplejersker, som potentielt assistere? Eller den person, som står for at holde øje med algoritmen og kvaliteten af denne?
Spørgsmål som disse sætter CeBIL, Centre for Advanced studies in Biomedical Innovation Law, fokus på. CeBIL blev i januar 2018 etableret som et center på Det Juridiske Fakultet i København. Med rod i det biotekniske område har centret fokus på teknologisk udviklinger og de juridiske udfordringer, der opstår i den forbindelse.
Mandag d. 8. oktober organiserede centret et arrangement med titlen “Legal Issues Arising from the AI and Big Data in the Health and Life Sciences”. Centerleder Timo Minssen, som er professor og dr.jur., forklarer, at det er vigtigt at have de juridiske briller på, når man ser på udviklingen inden for den biomedicinske verden:
”Det er vigtigt, fordi juridiske rammer er helt centrale til at afbalancere de interesser, som hører til sundhed og life science. Alle mennesker kan blive patienter, og det kan have stor betydning på dig ift. hvilke innovationer, der har finansielt incitament til at blive udviklet, hvordan det reguleres, hvilken adgang til sundheden du har, hvad det koster, og hvad der er muligt. Og selvfølgelig er det vigtigt, at vi ikke kun får adgang til nye avancerede teknologier, men også at de er sikre og effektive. Juridiske rammer er relevante på alle planer inden for det her område (…) Så loven er vigtig på mange forskellige niveauer.”
Netop denne tankegang har været en af grundstenene i oprettelsen af CeBIL og drivkraften bag de arrangementer, der afholdes af CeBIL, fortæller Timo Minssen:
“Formålet med CeBIL er at adressere de centrale juridiske udfordringer inden for sundhed og videnskabelig innovation ud fra et tværfagligt perspektiv. (…) Vi foretager dybdegående juridiske studier af forskellige sundhedsvidenskabelige områder, hvor vi ser, at der er juridiske udfordringer og muligheder, og hvor den eksisterende lov skal tilpasse eller genopfinde sig selv. Nogle gange kan du genfortolke gamle regler og love og dreje dem, så de kan rumme den nye teknologi. Andre gange skal du tænke over at lave nye regler.”
Who is the master?
Mandagens arrangement “Legal Issues Arising from the AI and Big Data in the Health and Life Sciences” betegner Timo Minssen som et ekspertarrangement. Et arrangement på et højt fagligt niveau med internationale professorer fra anerkendte udenlandske universiteter, som har til mål at dele viden og drøfte mulighederne og udfordringerne ved implementering af AI og big data. Udover det står centret for at undervise de studerende inden for netop dette område. CeBIL faciliterer derfor også større arrangementer, hvor samfundsmæssige problemstillinger debatteres ud fra et juridisk perspektiv og interessenter fra både den juridiske, den teknologiske og den biomedicinske verden inviteres. Fælles for arrangementerne er at sætte fokus på og debattere, hvordan man skal løse de juridiske og etiske problematikker, der rejser sig, når teknologien vinder frem inden for biomedicin. Timo Minssen uddyber:
Vi ønsker at tilbyde et neutralt, akademisk forum. I stedet for at facilitere inficerede og misinformerede debatter her, ønsker vi at facilitere svære og følsomme debatter med et faktuelt grundlag og involvere flere relevante interessenter
“Vi ønsker at tilbyde et neutralt, akademisk forum. I stedet for at facilitere inficerede og misinformerede debatter her, ønsker vi at facilitere svære og følsomme debatter med et faktuelt grundlag og involvere flere relevante interessenter. Nogle gange har vi ekspertdebatter, hvor eksperter på området debatterer, og vi ønsker, at interessenterne skal føle sig komfortable, åbne op og diskutere det bestemte område uden at blive angrebet pga. misforståelser. Andre gange søger vi at nå ud til den bredere befolkning som interessegrupper og patientforeninger.”
En af talerne ved mandagens arrangement var den skotsk-britiske advokat Iain G. Mitchell. Hans oplæg havde navnet ”Robot doctors? – Some Legal and Ethical Issues of Using Intelligence in Medicine”. Som noget af det første nævnte han, at på trods af hypen omkring AI, er vi langt fra at have roboterstatninger for professioner som læger og advokater. Et af de spørgsmål, han igennem sit oplæg vendte tilbage til, var ”Who is the master?”. Et spørgsmål, der fører andre spørgsmål med sig og kredser om netop en af de problematikker ved kunstig intelligens, CeBIL ønsker at sætte fokus på. Spørgsmål, som kalder på en juridisk stillingtagen og debat.
Mit gæt er, at det bliver stadig vigtigere, at vi har specialiserede advokater, som ved, hvordan man laver en algoritme, og hvordan man skriver lov om til kode
Debat og stillingtagen er en af grundene til, at man oprettede CeBIL, fortæller Timo Minssen, som udover at være centerleder ogsåv var en af stifterne af CeBIL efter at have modtaget en donation fra Novo Nordisk Fonden på 35 mio. danske kroner. Han mener, at for at følge med udviklingen skal advokater i fremtiden udvide deres kvalifikationer, så de ikke kun er juridiske.
“Jeg tror, at vi I mange år stadig vil have brug for advokater, men der vil ske et skifte, der vil være en forstyrrelse ift. advokatbranchen. (…) Mit gæt er, at det bliver stadig vigtigere, at vi har specialiserede advokater, som ved, hvordan man laver en algoritme, og hvordan man skriver lov om til kode.”
Timo Minssen understreger dog, at selvom der er meget hype på området, ligger de fleste udviklinger længere ude i fremtiden.
“Vi skal huske at være forsigtige, for der er meget hype omkring emnet. Nogle af de ting, vi snakker om nu, vil først blive afgørende om 20 år. Vi bliver derfor nødt til at begynde at tænke på det nu – særligt på AI’s og big datas indflydelse på bestemte juridiske områder som intellektuel ejendomsret, ansvar, markedsgodkendelse, privatliv, bias og diskrimination. (…) Men igen vi ved ikke altid, hvornår det vil ramme.”