Når Julie kommer hjem fra arbejde, læser hun en ph.d.

Til daglig er Julie Bryske Møller Nielsen fuldmægtig hos Kammeradvokaten i Århus, men når hendes kollegaer har fri, så tager hun tværs gennem latinerkvarteret hen til Århus Universitet, hvor hun er i gang med at skrive sin ph.d.

I dagens anledning er både arbejde og afhandling lagt på hylden, og Julie har taget sig tid til at tænke lidt over, hvordan man lige jonglerer to fuldtidsprojekter af denne kaliber på samme tid. Mens de fleste tilsidesætter alt andet arbejde og bruger tre år på at skrive en afhandling, så har Julie valgt at gøre det sideløbende med uddannelsen som fuldmægtig.

”Jeg ved godt, at det kan lyde af meget, og det er klart, at de to projekter tager meget af min tid, men for mig er det et tilvalg mere, end det er et fravalg af nogle andre ting. På den lange bane føles det ikke, som om jeg giver afkald på noget, fordi jeg til gengæld får så meget andet”, siger hun.

At være den bedste til det man laver

Julie vil ikke bare dygtiggøre sig - hun vil være den bedste til det, hun laver. Hun har altid gerne villet være advokat, og med en ph.d. på siden øjnede hun muligheden for at specialisere sig endnu mere og blive den bedste til et konkret område af juraen.

”Jeg vil nok bare gerne blive så dygtig, som jeg kan blive, og lære så meget som muligt, så da jeg fik muligheden for at kombinere en fuldmægtiguddannelse med en afhandling, var det oplagt for mig at gøre”, fortæller hun.

Julies ph.d. handler om ’samhandel i koncerner’. Det var et af fagene på kandidaten, der gav hende appetit på koncerner og koncernselskabers interesser. Inspirationen til at skrive en afhandling opstod midt i en af timerne, da Julie fik øje på problemstillingen om de mulige interessekonflikter internt i koncerner.

”Hvis man fx har to selskaber inden for samme koncern, og det ene selskab vil sælge noget til det andet til under markedsprisen, fordi det er i koncernens interesse, men måske ikke i selskabets - hvordan laver man så afvejningen af koncernens interesse overfor selskabets egen?”, spørger hun.

Julies vejleder i faget så hendes potentiale og foreslog hende at skrive en ph.d. Dengang havde hun selv gjort sig nogle få tanker om det men aldrig taget skridtet videre.

”Jeg tænkte, om jeg overhovedet var dygtig nok til det, og så havde jeg lige skrevet under på en fuldmægtigkontrakt hos Kammeradvokaten”, siger hun.

Tvivlen kom dog Julie til gode, da universitetet og kontoret i samspil gav hende mulighed for at kombinere de to ting. Der satte hun alt ind på at få de to projekter til at lykkes samtidig.

Smag for specialistviden

Julie var fast besluttet på to ting; hun ville være advokat, og hun ville skrive en ph.d. Vejen til at få de to projekter til at spille sammen viste sig dog ikke at være helt så nem på trods af Julies store engagement. Hun var en af de første, der havde kastet sig ud i et projekt som det her, så der måtte kæmpes for at få drømmen til at gå i opfyldelse. Civilstyrelsen havde endnu ikke praksis for at godkende en ordning som denne, men efter et par op- og nedture og et forholdsvist tungt arbejde med at få det hele til at flaske sig, fik Julie den gode nyhed lige inden jul, at ordningen var gået igennem.

Jeg har nok altid været typen, der til eksamen måske ikke havde fået læst hele bogen, men til gengæld havde jeg fundet en lille problemstilling i en fodnote, som jeg havde siddet og brugt uforholdsmæssigt meget tid på at tænke over

”De har valgt at kalde det en ’erhvervsforskerordning’. Det endte med at blive 4/1, så jeg ugentligt har fire dage på kontoret og en dag på universitetet, og efter et halvt år skifter jeg rundt. Efter fire år får jeg så min bestalling, og derefter får jeg orlov til at gøre min afhandling færdig”, fortæller hun.

Hvis man spørger Julie, så er det ikke branchens kald på specialistviden, der driver hende, men nærmere muligheden for at specialisere sig inden for et bestemt felt og blive rigtig god til det. Hun har en særlig trang til at fordybe sig og grave ned i tingene, indtil der ikke er mere tilbage.

”Jeg har nok altid været typen, der til eksamen måske ikke havde fået læst hele bogen, men til gengæld havde jeg fundet en lille problemstilling i en fodnote, som jeg havde siddet og brugt uforholdsmæssigt meget tid på at tænke over”, fortæller hun.

Synergieffekterne får det hele til at give mening

De to projekter; forskningen og fuldmægtiguddannelsen supplerer hinanden, og det er da også dét, der langt hen ad vejen driver Julie.

”Noget af det, jeg forsker i, kan jeg allerede mærke nu, at jeg kan bruge konkret i de sager, jeg sidder med. Forskningen gør også, at jeg får helt nye idéer til sagsløsningen. Det at jeg kan angribe både den teoretiske og den praktiske vinkel samtidig, tror jeg, kommer til at give mig rigtig meget på længere sigt”, siger hun.
I forskningen fordyber Julie sig i mange af de sager, hun sidder med til daglig som fuldmægtig, og på den måde er der nogle klare synergieffekter mellem arbejdet som fuldmægtig og ph.d.-projektet. Det første af Julies afhandling kommer ud i løbet af 2019.

”I mit hoved giver det mening at specialisere sig, så man bliver virkelig dygtig til det, man laver. Hvorfor ikke gribe muligheden for at blive rigtig god til noget, hvis man får den?”, siger hun smilende.