/gr%C3%B8nland.jpg)
Med det grønlandske valg i fuld gang, en amerikansk præsident, der vil købe Grønland og dokumentaren Grønlands hvide guld fra Danmarks Radio, har K-NEWS valgt at se på forholdet mellem Grønland og Danmark og det monetære forhold de to lande imellem. Og heri også diskussionen om det juridiske og monetære forhold de to lande imellem.
Særligt når man ser på den konklusion om økonomi, der blev præsenteret i DR-dokumentaren, som slog fast, at Danmark havde tjent 400 milliarder kroner på udvinding af kryolit fra den grønlandske undergrund, men som kort tid efter premieren blev afpubliceret. DR har erkendt at dokumentaren indeholder så store problemer, at den ikke kunne sendes.
Kritikken handlede om førnævnte konklusion – altså de 400 milliarder kroner og måske lige så vigtigt udregningen af de mange milliarder. Dokumentaren endte med blot at vise det kolossale beløb som en direkte gevinst, Danmark havde fået på bekostning af Grønland - og dermed at Danmark i perioden for udvindingen af kryolit stort set havde handlet til fordel for egen vinding med stor indtjening til følge.
Man kan anskue diskussionen om forholdet mellem Grønland og Danmark fra flere vinkler. Lige så vel som der er flere vinkler på spørgsmålet om Danmarks rolle som kolonimagt, om Grønlands selvstændighed og om, hvorvidt USA overhovedet kan købe Grønland. Ligesom der også er diskussionen om gevinsten af den historiske råstofudvikling og fordelingen af gevinsten.
Med de juridiske briller har Danmark holdt sig indenfor loven i historisk perspektiv
Citat: Tidl. juridisk chef hos CEPOS, Henriette Kinnunen
Kigger man på det sidste spørgsmål – altså om rimeligheden af indtægterne og fordelingen fra den historiske råstofudvinding, så er der rent skattejuridisk ikke så meget at komme efter.
I det skattefaglige tidsskrift Taxo, som udgives af Karnov Group, bliver det undersøgt, hvad det skattejuridiske og historiske grundlag er for Danmarks krav på indtægterne for udvindingen. Og med det grønlandske valg som anledning er det derfor, at vi her på K-NEWS henviser til den lidt længere artikel i Taxo. For forholdet til Grønland har også et juridisk aspekt.
Udvindingen af kryolit er sket længe før Grønland fik hjemmestyre og endnu længere før, at man i 2009 fik selvstyre. Indtil da var Grønland ikke at betragte som en selvstændig stat – og der var derfor heller ikke noget lovgrundlag, der dikterede, hvem der havde retten til gevinsten for den råstofudvinding, som fandt sted.
Som tidligere juridisk chef hos Cepos Henriette Kinnunen udtaler til artiklen:
”Med de juridiske briller har Danmark holdt sig indenfor loven i historisk perspektiv. I dag vil det, der foregik omkring kryolitudvindingen aldrig kunne foregå uden, at Grønland fik direkte indtægter af værdiskabelsen, blandt andet i form af beskatning.”
For at kunne forholde sig til den juridiske ramme, der ligger til grund for Danmarks senere forhold til Grønland, må vi tilbage i historien. Til dengang man fra dansk side første gang besøgte Grønland. For der er vigtig information i historien, som danner grundlaget for det, der var det juridiske fundament mellem Danmark og Grønland, men også hvordan det fundament ser ud i dag.
Du kan læse den fulde artikel via det skattefaglige tidsskrift Taxo, som udgives af Karnov Group. Artiklen kræver adgang til Karnovs platform og kan læses HER.