Mink-sagen og Støjberg-sagen gør debat om skrinlagt lovforslag relevant igen

Husker du debatten om de særlige rettergangsfuldmægtige, der i vid udstrækning skulle erstatte private advokater? Dem, der ved hjælp af en ændring i loven skulle føre retssager for staten på fuld tid.

Hvis ikke, er det forståeligt. Den spegede affære sluttede officielt i foråret 2019. Men nu, små to år senere, dukker diskussionen om det ellers begravede lovforslag op på ny.

Ifølge dr.jur. og professor i forvaltningsret på SDU Frederik Waage er der grund til at genoverveje de nuværende regler – særligt i en tid med flere omstridte sager i centraladministrationen, hvor mink-sagen og Støjberg-sagen er de seneste kendte eksempler på.

”Mink-sagen og Støjberg-sagen stiller spørgsmål ved, om vores forvaltningskultur i tilstrækkelig grad sikrer, at underordnede offentligt ansatte siger fra ved optræk til lovbrud,” indleder han.

Lovforslaget om de særlige rettergangsfuldmægtige, der blev fremsat i efteråret 2018, endte med at blive forkastet, og retstilstanden forblev uændret. For at forstå diskussionen skruer K-News tiden tilbage til dengang, det hele begyndte.

Regeringen vil spare på advokatregningen

Oktober 2018. Det er med stor opbakning blandt Folketingets partier, at forhenværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fremlægger lovforslag L74 om særlige rettergangsfuldmægtige, der skal føre retssager for staten mod virksomheder og borgere. En opgave, der ellers hidtil havde været forbeholdt eksterne advokater.

Baggrunden for lovforslaget er et ønske om at spare på regningen til private advokater. Det er ikke noget nyt fænomen, at vi i Danmark bruger embedsmænd til at føre retssager. Den praksis ser vi i dag bl.a. hos Forbrugerombudsmanden og i Ankestyrelsen, hvor de ansatte rettergangsfuldmægtige typisk arbejder med sagsbehandling den ene halvdel af deres arbejdstid og med retssager i den anden halvdel.

I retsplejelovens § 260 finder man beskrivelsen af de regler, der gælder i dag, herunder at medarbejderne ikke må være ansat til at føre retssager på fuld tid.

Det er dén del af loven, som Søren Pape Poulsen ønsker at ændre tilbage i efteråret 2018. Kernen af lovforslaget omhandler derfor at give staten mulighed for at ansætte medarbejdere med det specifikke formål at møde i retten for staten. En ordning, som flere andre europæiske lande benytter.

Frederik Waage lægger ikke skjul på, at han er fortaler for idéen:

”Det vil give mulighed for at specialisere de embedsmænd, man har ansat, hvis deres opgave kun er at gå i retten. Jeg mener, at det vil styrke den samlede kvalitet af arbejdet i ministerierne. De specialiserede embedsmænd vil være opdateret på retsudviklingen og have en helt anden berøring med retslivet, som de vil kunne bringe med ind i arbejdet,” siger han og tilføjer, at forslaget derudover vil gøre staten mindre afhængig af enkelte advokatkontorer og give bedre mulighed for at overvåge retssagsførelsen.

Forslaget mødes af hård kritik – et spørgsmål om kvalitet

November 2018. Tilbage i efteråret 2018 får lovforslaget ikke just en fredelige modtagelse. Dommerforeningen udtrykker bekymring for, at lovforslaget vil medvirke til at forringe kvaliteten i retssalene.

Foreningen fremhæver bl.a. nødvendigheden af dygtige procedører og ønsker bl.a., at de særlige rettergangsfuldmægtige som minimum skal aflægge en retssagsprøve for at kunne møde i byretten.

Den kritik er Frederik Waage uenig i. Han mener ikke, at det er en reel udfordring at finde medarbejdere, der kan holde den faglige fane højt og sikre kvaliteten ved domstolene.

”Lovforslaget fik unødigt meget kritik fra dommerne. Den var overraskende og ikke særligt træffende, for retstillingen er jo i dag sådan, at man ikke engang behøver at være cand.jur. for at give møde for retten på vegne af en myndighed. En student i et ministerium kan f.eks. i dag repræsentere en offentlig myndighed i både byret, landsret og Højesteret,” siger han.

Ministeren afviser kritikken – intet tilsyn eller krav om retssagsprøve

December 2018. Justitsminister Søren Pape Poulsen er tilsyneladende heller ikke enig i den omfattende kritik fra Dommerforeningen, brancheorganisationen Danske Advokater m.fl. Han afviser branchens bekymringer, som udover kvaliteten af procedørerne og manglende retssagsprøve også lyder på bekymringer om manglende klageadgang og kontrol med de særlige embedsmænd.

Lovforslaget efterlader nemlig ikke mulighed for en uafhængig klageadgang, som vi kender det fra advokatbranchen, hvor Advokatnævnet fungerer som klageinstans. Et andet centralt element er den manglende kontrol af embedsmændene. Det får branchen til at kalde på en ændring af Ombudsmandsloven, men heller ikke det får ministeren til at ryste på hånden.

Han afviser at lade Ombudsmanden føre tilsyn og fastslår desuden, at embedsmændene heller ikke skal være underlagt reglerne om god advokatskik og dermed være omfattet af Advokatrådets tilsyn. Forslaget om en retssagsprøve lider samme skæbne, selvom et flertal i Folketingets Retsudvalg ellers bakker op om idéen.

Ifølge Frederik Waage er lovforslaget et reelt modstykke til den nuværende ordning.

”Jeg synes bestemt, at man skal fortsætte med at bruge private advokater i retssager, men der er for få ansatte med juridisk ekspertise i centraladministrationen. Der er måske ikke behov for så mange flere embedsmænd i ministerierne samlet set. Men der er behov for specialiserede embedsmænd, der tager ansvar for overholdelsen af regler og principper, og som kender rettens gang. Det er efter min opfattelse hovedbegrundelsen for, at det offentlige i højere grad bør lade embedsmænd varetage advokatopgaver,” siger han.

Der er behov for specialiserede embedsmænd, der tager ansvar for overholdelsen af regler og principper, og som kender rettens gang.

Et skrabet lovforslag vedtages

Februar 2019. Årsskiftet kommer og lovforslaget er mod forventning ikke blevet en realitet endnu. Omtrent en måned inde i det nye år mødes retsudvalget igen, hvor det retslige drama fortsætter. Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti presser på for at få forslaget justeret, så det i højere grad imødekommer branchens bemærkninger.

Det får i sidste ende daværende justitsminister Søren Pape Poulsen til at opgive at finde opbakning til lovforslaget. De dele af forslaget, der omhandler rettergangsfuldmægtige, bliver skrevet ud, og det nedbarberede lovforslag vedtages af Folketinget i april 2019.

En stærk retsstat

Men hvad er sammenhængen egentlig mellem de aktuelle sager og det forliste lovforslag om at ansætte særlige rettergangsfuldmægtige på fuld tid til at repræsentere staten i retssager?

Lovforslaget lagde op til at give særlige rettergangsfuldmægtige mulighed for at arbejde med retssager på fuld tid – fremfor på deltid, som reglerne er nu.

Frederik Waage efterlyser flere centralt placerede jurister med retssagserfaring. Han mener, at det vil kunne medvirke til at højne respekten for lov og ret og sikre en større objektivitet i regeringsførelsen. Og det er her, det gamle lovforslag kommer ind i billedet.

“Hverken Støjberg-sagen eller mink-sagen er jo afgjort endnu. Men i forhold til begge sager kan der stilles store spørgsmålstegn ved, om embedsmændene i tilstrækkelig grad har sagt fra over for ordrer, som de vidste var klart ulovlige. Det er netop sådanne situationer, der viser, at der er brug for flere centralt placerede jurister i hele centraladministrationen, der har fingeren på pulsen,” siger han og fortsætter:

”Skiftende regeringer har i de senere år oprustet ministerierne markant med ansættelsen af flere nye typer af embedsmænd, hvoraf et stigende antal falder ind under betegnelsen ‘særlige rådgivere mv.’ Rådgiverne er nyttige for ministrene, men de bidrager ikke til at styrke retsstaten eller til at opretholde en stærk forvaltningskultur.

Kritikken af dem er ikke ny, og jeg har ikke mere at tilføje til den. De må gerne være der, men jeg savner for alvor et modstykke i forvaltningen til den ensidige regeringsrepræsentation, som både de og private advokater er eksponenter for,” afslutter han.