/Super%20league.jpg)
Foto: Shutterstock, banner fra Manchester Uniteds hjemmebane Old Trafford fra vrede fans.
Der er ikke meget action på grønsværen rundt omkring i Europa i disse uger, hvor de fleste af de store ligaer fortsat er på vågeblus forud for den nye sæson. Men imens spillerne træner og varmer op til endnu et pakket kampprogram, var repræsentanterne fra hele Europa samlet ved EU-domstolen d. 11. og 12. juli, hvor det juridiske slagsmål om udbryderligaen Super League tog sin begyndelse.
Og kritikken var som en to-fods-tackling med knopperne forrest, rettet mod repræsentanterne fra Super League fra UEFA's advokat Donald Slater, da fronterne blev trukket op ved høringen ved EU-domstolen. Her kaldte han projektet for 'et 'systemisk kollaps' og 'et katastrofalt resultat for fodbolden og det europæiske samfund'. Den nye udbryderliga nåede kun at eksistere i tre dage, hvorefter den blev lagt i graven på grund af det massive pres fra omverdenen.
Det juridiske omdrejningspunkt, anlagt af skaberne bag Super League, handler om beskyldninger mod UEFA og FIFA, der efter sigende skulle være både monopolistiske og konkurrenceforvridende i deres virke som både fodboldsammenslutninger og arrangører af de store transeuropæiske turneringer. De tre tilbageværende klubber i Super League-projektet (Real Madrid, Barcelona og Juventus) argumenterede ved EU-domstolen for, at UEFA har en klar 'conflict of interest', da man både agerer regulator og operatør, og derfor aldrig vil lukke andre interessenter ind i en verden, hvor de styrer alle store turneringer. Det skriver Politico.
UEFA sparker kritik til hjørne
UEFA var under høringen flankeret af en lang række indskiftningsmuligheder, hvis vi skal blive i terminologien. Faktisk havde hele 21 lande valgt at intervenere i sagen, langt størstedelen af disse placeret på UEFA's bænk.
Ifølge Politico pegede UEFA på, at tanken om en Super League, der de facto vil holde alle klubber foruden de 12 faste tilmeldte klubber uden for muligheden for at vækste både finansielt og sportsligt, for et 'kupforsøg' og sammenlignede det med karteldannelse. De nuværende europæiske turneringer er alle nogle, som klubberne skal kvalificere sig til, og fjerner man den mulighed, har man skabt et kartel kun for de rige, påpegede Slater. Han citerede desuden den gamle fodboldlegende Eric Cantona for at sige: "du bliver aldrig en mester uden at kæmpe for det".
Norge havde sendt to jurister på vegne af Kultur - og Ligestillingsministeriet samt landets 'regjeringsadvokat', efter den norske fodboldpræsident Lise Klaveness i skarpe vendinger havde opfordret den norske regering til at ændre beslutningen om ikke at deltage i høringen til at starte med. Til mediet rett24.no fortæller fuldmægtig Lisa-Mari Moen Jünge:
"Vi vil argumentere for at den europeiske fotballmodellen ikke er i strid med konkurranserettens regler. Tvert imot vil vi peke på at en organisering som den Superligaen ( Super League, red.) tar sikte på, i større grad synes å begrense konkurransen. Dagens organisering av fotballen, med FIFA og UEFA på toppen, skal ivareta en rekke forskjellige hensyn, som en åpen konkurranse der de best kvalifiserte får spille i toppen, og der inntektene kommer både bredde og topp til gode. Dette er særlig viktig for et lite land som Norge".
Dansk repræsentant: Legitimt mål der forsvarer indskrænkning af fri konkurrence
Også Danmark var repræsenteret ved høringen. Ifølge Politico lød argumentet her, at den sportslige integritet, som blev fremmet af UEFA og FIFA, er et legitimt mål, der forsvarer de umiddelbare restriktioner ved fri konkurrence, og som derfor er kompatibelt med gældende EU-lov.
Udenrigsministeriet oplyser i et skriftligt svar til K-NEWS.dk, at man var repræsenteret med hele fire embedsmænd, to fra Udenrigsministeriet og en fra henholdsvis Kultur - og Erhvervsministeriet.
"Som ved mundtlige forhandlinger i andre præjudicielle sager ved EU-Domstolen får de deltagende parter mulighed for at fremføre et mundtligt indlæg med argumenter til støtte for deres fortolkning af EU-retten. Efterfølgende har dommerne og generaladvokaten mulighed for at stille spørgsmål. Og endelig har de deltagende parter afslutningsvis mulighed for at komme med eventuelle afsluttende bemærkninger. Retsmødet sluttede med, at generaladvokaten fortalte, at denne har til hensigt at fremsætte sit forslag til afgørelse af sagen den 15. december 2022. Den endelige dom kan forventes afsagt i løbet af 2023", skriver Udenrigsministeriet til K-NEWS.
På K-NEWS har vi tidligere beskrevet de juridiske udfordringer ved oprettelsen af Super League. For allerede før denne høring, og hvis Super League var blevet en realitet, så havde den nye sammenslutning haft svært ved at fritage sig selv for de kontraktuelle forpligtelser, som hører med i UEFA - og FIFA-regi, udtalte advokat og mangeårig fodbold-fan til K-NEWS.
"Fodbolden er jo organiseret som en stor forening, og her gælder foreningsretlige principper. Når man som klub melder sig ind i foreningen, så skal man respektere de gældende vedtægter og turneringsvilkår. Det er i princippet ligesom, når man bliver en del af andelsboligforening. Her bindes man som medlem af vedtægterne. Dvs. de enkelte klubber er dels bundet af deres nationale forbunds regler om deltagelse i nationale ligaer, men de er også bundet af fx UEFA's licensregler. Og af disse fremgår det, at når man som klub søger om licens, så skal man skrive under på en erklæring, hvor klubben forpligter sig til at deltage i nationale turneringer, som de nationale forbund arrangerer, men også at man vil deltage i turneringer anerkendt af UEFA eller FIFA. Så UEFA vil med denne erklæring, der udspringer af UEFAs regler, kunne sige, at klubberne har pligt til at deltage i både Champions League og Europa League. Og hvis klubberne fremover nægter at deltage i disse turneringer, vil UEFA kunne hævde, at det er i strid med UEFAs licensregler. Pt. er der principielt ikke noget til hinder for at klubberne laver deres egen turnering. Ingen har eneret til at spille fodbold eller arrangere turneringer. Men klubberne skal samtidig overholde UEFA’s licensregler, og hvis disse indeholder en pligt til at deltage i CHL eller Europa League, kan jeg godt se, at UEFA har en sag her," siger Frederik Bruhn og uddyber:
"Hvis European Super League var blevet en realitet, kunne UEFA pålægge klubberne sanktioner i henhold til licensreglerne, herunder diskvalifikation og fratagelse af mulighed for at deltage i fremtidige turneringer. I tillæg til dette har jeg forstået, at det engelske fodboldforbund, FA, påtænker at indføre et direkte forbud for sine medlemmer (klubberne, red.) om at deltage i sådanne udbryderligaer. Og det er jo netop det våben, som forbundene har via den grundlæggende foreningsret”.
Mere end jura
Sagen om Super League handler ikke kun om den juridiske tvist, der lige nu kører ved EU-domstolen, ej heller om de kontraktuelle forviklinger ved en sådan udbryderliga.
Sagen er lige så meget et forsøg på et opgør med den turneringsstruktur, som UEFA har siddet tungt på at både regulere og håndhæve de sidste mange årtier. De store klubber føler sig forbigået, da det er dem, der har de største fanbaser, de bedste spillere og som også spiller den bedste fodbold, og derfor ser de med frustration til, at turneringsstrukturer og tv-aftaler fordeler de penge, som de fortrinsvis genererer ned i klubkasserne hos de mindre klubber, der også kvalificerer dig til turneringerne.
Sådan lyder bevæggrunden i hvertfald fra iagttagere og fra klubberne selv. Men Super League er lige så meget et opgør med den romantisering af fodboldspillet, som altid har været et af de vigtigste parametre i sporten - se bare Danmarks triumf ved EM i 1992, hvor de var med på et wildcard. Grækenlands EM-triumf i 2004. Liverpools vanvittige comeback og sejr i Champions League-finalen i 2005.
Eksemplerne er mange, og det er dem, som fansene frygter vil blive skubbet i baggrunden til fordel for kommercielle hensyn hos de store klubber. Hvilken betydning den endelige afgørelse vil få for den europæiske turneringsstruktur er svært at gisne om.