Mads Pramming - advokat og medejer hos Ehmer Pramming Advokater - er den advokat i Danmark, der efter eget udsagn som den første brugte menneskerettighederne til at påvirke udfaldet i en erstatningssag ved domstolene.
Sagen handlede om tre søstre fra Slagelse, der oplevede en forfærdelig barndom i den plejefamilie, de boede i.
Kommunen skulle ifølge Mads Pramming have reageret på de henvendelser, der havde været om plejefamilien.
“Når de ikke gjorde det, havde de altså svigtet nogle børn, som blev udsat for nogle krænkelser af menneskerettighedernes konvention artikel 3 om tortur og umenneskelig nedværdigende behandling,” siger han i denne episode af Magtens Tredeling.
Og netop ovennævnte menneskerettighedsartikel brugte Mads så i sagen, som de som sagt vandt.
“En sag, der har haft stor betydning for alle de andre sager, jeg har haft efterfølgende,” tilføjer han.
Mads Pramming inddragede netop menneskerettighederne, fordi den danske lov, ifølge ham, ikke dækkede det tab, de tre piger havde været udsat for.
“Jeg synes, Danmark skulle skamme sig over de regler, vi har på området. Altså hvis du ikke har lidt et økonomisk tab, så er det næsten ligegyldigt, hvad du har været udsat for. Altså næsten. Så kan du ikke få en krone, og så kan gerningsmanden eller den, hvis skyld det er, bare sige undskyld og gå derfra,” siger han i podcasten.
Fra fy-ord til at blive taget alvorligt
I ugens afsnit af Magtens Tredeling kommer Mads Pramming også ind på, hvordan han er gået fra at opleve menneskerettighederne som et fy-ord i retterne landet over til, at de i dag i langt højere grad bliver taget alvorligt og er blevet et værktøj i hans værktøjskasse, som han ofte trækker frem.
I afsnittet eksemplificerer han blandt andet udviklingen med en anden sag, han har ført - den meget omtalte svømmepige-sag, der handler om en pige fra Lolland ved navn Anna. Anna er en dygtig svømmer, men lider af autisme, og indtil hun er 18 år, har hun en hjælper fra kommunen, der kan tage med hende til stævner og så videre. Men da hun bliver 18, tager kommunen hjælperen fra Anna. Efter en lang periode, hvor Anna må undvære sin hjælper, får Anna hjælperen igen.
Ifølge Mads Pramming er der ingen tvivl om, at kommunen har gjort noget ulovligt i den periode, hvor de ikke har givet Anna den hjælper, som hun var berettiget.
Spørgsmålet er bare om Anna kan få godtgørelse for perioden uden hjælper. Og det er det, Mads Pramming fører en sag om, der ender i Højesteret i 2021.
En sag, der for Mads Pramming - udover at være endnu et eksempel på, hvorfor menneskerettighederne er et nødvendigt værktøj i danske retssager - også er et eksempel på, at Højesteret er begyndt at tage menneskerettighederne mere alvorligt i dag.
Mads peger eksempelvis på, at man i dommen fra Højesteret går meget i dybden med det menneskeretlige spor i sagen.
“Det siger noget om, hvor langt vi er kommet,” siger han i afsnit #167 af Magtens Tredeling og forklarer, at Højesteret selv havde fundet domme fra Menneskerettighedsdomstolen, der bakkede hans sag op.
“Det, at man selv har fundet de domme, som ingen andre har kunnet finde, ikke engang Institut for Menneskerettigheder har gjort opmærksom på det. Det siger noget om, hvor alvorligt, det bliver taget ved domstolene nu,” siger han.
Du kan høre flere eksempler på, hvor Mads Pramming har brugt menneskerettighederne til at lappe huller i dansk lovgivning, samt hvordan han ser udviklingen i brugen af menneskerettighederne ved at klikke på playerne i toppen af artiklen, eller ved at finde Magtens Tredeling episode 167 i din fortrukne podcast player.