Kunstig intelligens vinder mere og mere frem med alt fra selvkørende biler til robotter på hospitaler. Men hvem har ansvaret, hvis den kunstige intelligens slår fejl og forårsager skader eller ulykker?
Det har den franske jurist Léonard Van Rompaey kigget nærmere på i sit ph.d.-projekt, som han forsvarede før sommerferien, skriver Altinget.
”Kunstig intelligens kommer ind alle vegne, og det er en teknologi, der giver en masse problemer i forhold til jura og lovgivning. Lagt sammen betyder det, at der dukker en lavine af små juridiske problemer op allevegne i al slags jura. Lovgiverne har ikke ressourcerne til effektivt at håndtere hvert enkelt lille problem, der opstår. Derfor skal vi have en generel løsning, der gør industrien i stand til at regulere sig selv,” siger han til Altinget.
Han har med sin ph.d. forsøgt at udvikle en generel model for fordelingen af det juridiske ansvar, når og hvis den kunstige intelligens er skyld i ulykker. Den er bygget op omkring et begreb, man allerede er bekendt med i den juridiske verden, nemlig ”god tro”. Så hvis både brugeren af robotten og virksomheden, der har udviklet den kunstige intelligens kan bevise, at de har handlet i god tro og levet op til officielle sikkerhedsstandarder, så kan retten vurdere, at virksomheden har handlet i god tro, så de derved ikke alene bærer hele ansvaret for en ulykke.
”’God tro’ er et veletableret juridisk begreb, som kan anvendes her. Domstole er vant til at vurdere, om mennesker har levet op til deres ansvar. Jeg foreslår, at de får mandat til at vurdere, om producenter af kunstigt intelligente systemer har levet op til deres ansvar,” siger Léonard Van Rompaey.
Hans forslag går på, at hvis der er handlet i god tro fra både bruger og virksomheds side, så kan staten gå ind som en sidste instans og hjælpe med at bære ansvaret.
”Hvis der er en fejl i robotten, som producenten viser umuligt kunne være opdaget, skal producenten dog kun bære en lille del af ansvaret. Kun hvis virksomheden kan bevise, at den har forsøgt i den bedste tro at lave et sikkert produkt, kan staten gå ind og samle resten af ansvaret op som en slags forsikringsselskab,” siger han.