De amerikanske borgere skal bruge deres demokratiske ret og gå i stemmeboksen og stemme.
Det kunne være den underliggende udmelding fra Facebook, der nu offentligt vil forbyde alle annoncer, som opfordrer brugere på det sociale medie at stemme frem mod præsidentvalget i USA i 2020.
Det skriver Information ifølge Ritzau/Reuters
Ifølge Facebook er tiltaget et led i en øvelse, der skal eliminere al ondsindet indhold, og at reglen i første omgang kun skal finde anvendelse i USA.
Tiltaget sker på bagkant af de mange beskyldninger om Ruslands indblanding i præsidentvalgkampen i 2016, hvor Facebook fik på puklen for via deres platform at gøre det muligt for udefrakommende at sprede misinformation og dermed påvirke valget.
Hvem skal regulere hvad?
Men hvorfor er det Facebook og ikke de nationale stater, der lægger rammerne for, hvem der regulere hvad? Ifølge professor i bl.a. forvaltningsret ved Københavns Universitet og medlem af Ytringsfrihedskommissionen Jens Elo Rytter, så er formålet med Facebooks nye tiltag åbenlyst.
"Formålet må være at fremme det repræsentative demokrati, hvor essensen jo er, at borgerne udøver deres politiske magt ved at stemme på valgdagen. Det er altså demokratisk set uhyre vigtigt, at folk bruger deres stemmeret. På den anden side er der jo normalt (i Belgien er det fx en pligt) ikke nogen pligt til at stemme, og man kan hævde, at det at undlade at stemme i sig selv er en politisk ytring. I hvert fald er det en ytring at opfordre folk til ikke at stemme, og som sådan er en sådan opfordring som udgangspunkt omfattet af ytringsfriheden", siger han.
Han hæfter sig dog ved et andet forhold, nemlig det faktum, at Facebook med så omfattende et tiltag puster til hele diskussionen om, hvem der har reguleringskompetencen i forhold til ytringer på de sociale medier.
(...)spørgsmålet er jo, om ikke nogle af disse platforme er blevet så vigtige for ytrings- og informationsfriheden i vores samfund, at politikerne ikke bare kan overlade reguleringen til tech-giganterne og så bare håbe det bedste."
"Det er en vanskelig diskussion. Den traditionelle beskyttelse af ytringsfriheden har fokus på at sætte grænser for statsmagtens censur og andre begrænsninger i borgernes ytringsfrihed. Med fremkomsten af internettet og de sociale medier har vi fået nogle meget dominerende private tech-giganter – som Facebook og Google – som på mange måder har mindst lige så meget indflydelse på ytringsfrihedens rammer, som staten traditionelt har haft. Men de er ikke bundet af ytringsfriheden på samme måde som staten er. Disse private virksomheder udbyder et univers, hvor folk kan ytre sig på de vilkår, virksomheden opstiller. Og hidtil har staterne i vidt omfang overladt det til virksomhederne selv at fastsætte de rimelige grænser – herunder i forhold til at fjerne hadefulde ytringer, opfordringer til terror m.v. – man kunne kalde det ”privat censur”."
Ifølge Jens Elo Rytter er det her særligt interessant at kigge på forholdet mellem privat censur og statslig censur:
"En del af logikken er jo, at man med denne ”private censur” jo ikke afskærer folk fra overhovedet at komme til orde, men ”kun” fra at komme til orde på en bestemt platform. At det så i virkelighedens verden er meget afgørende, om man kan få sit budskab ud på fx Facebook eller ej, er det, der gør spørgsmålet vanskeligt. Derfor er der i stigende grad overvejelser om statslig/international regulering på området. For spørgsmålet er jo, om ikke nogle af disse platforme er blevet så vigtige for ytrings- og informationsfriheden i vores samfund, at politikerne ikke bare kan overlade reguleringen til tech-giganterne og så bare håbe det bedste."
Facebook forventer at initiere forsøget allerede ved guvernørvalget til november.