04/03/2020 - Seneste nyt

Managing partner om rekordregnskab: Forventer fortsat øget vækst i 2020


Managing partner hos Gorrissen Federspiel Martin André Dittmer forventer fortsat vækst i 2020 trods rekordår i 2019 og øget konkurrence.


Med en omsætning i 2019 på 762,8 mio. kr. vækster Gorrissen Federspiel 11,8 % i forhold til 2018. Men det får dog ikke managing partner Martin André Dittmer til at slække på forventningerne for 2020.

Gorrissen Federspiel forventer en vækst i omsætningen for 2020 samt en stabil forøgelse af antallet af medarbejdere. Ved udgangen af 2019 beskæftigede Gorrissen Federspiel 502 medarbejdere heraf 269 jurister.

Trods et øget pres i branchen og mere intens konkurrence er Gorrissen Federspiel godt rustet til 2020, hvor der fortsat forventes en positiv udvikling på tværs af specialeområder og i engagementet med eksisterende og nye klienter.

”Vi har lagt et godt strategisk fundament for vores forretning frem mod 2022. Vi har fortsat fokus på modernisering og professionalisering. De mange initiativer, som vi har implementeret i 2019, forventes at slå igennem i 2020, ligesom vi forventer en øget kommercialisering af vores forretning,” lyder det fra Martin André Dittmer.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak