/Martin%20Dalgaard%20banner1.jpg)
Når Martin Dahlgaard vågner om morgenen, er det altid til en fyldt mailboks, fordi det danske arbejdsmarked har seks timers forspring. Mailboksen er derfor det første, han tjekker, når han slår øjnene op i den lille forstad til New York. Derude hvor de gule skolebusser samler hans datter op om morgenen, og Amazon leverer dagligvarer.
Han har flyttet sit kontor fra Manhattan til få minutter fra hjemmet for at spare tid på transport, men han har mange møder på Manhattan, så Grand Central Station er et naturlig knudepunkt, når han pendler mellem idyllen i forstaden og klienter i skyskrabere. Frokosten og cappuccinoen bliver derfor ofte indtaget til kundemøder i Claus Meyers danske oase på den store station.
Her har Martin Dahlgaard inviteret på chokolademuffins og cappuccinos i den lidt hektiske summen på Grand Central Station en fredag formiddag i New York.
Jeg møder en mand i jakkesæt, med at fast håndtryk og let til grin, som passer meget godt til det, der må være hans arbejdssætning, som jeg hører ham sige gang på gang: ”Det skal jo være sjovt at arbejde”.
Han kommer fra en baggrund med fire år i Den Kongelige livgarde herunder som officer. Han er bygget af den slags stædighed, der gjorde, at han tog den to-årige danske kandidat på et år samtidig med en Master på NYU for at kunne kvalificere sig til at tage advokateksamen i USA.
Han er den ene del af partnerskabet THOMAS MARTIN, som er delt i to på tværs af tidszoner og landegrænser i henholdsvis København og New York.
Deres primære opgaver består i selskabsetableringer, visum til medarbejdere, ansættelse af lokale medarbejdere i forhold til løn og forsikringer af ansatte, skattemæssige forhold og kommercielle aftaler med kunder.
Smalltalk og ubehøvlede danskere
Den amerikanske mentalitet er noget, man som dansker skal være meget bevidst om, mener Martin Dahlgaard. Det kan let forståes som en unaturlig høflighed eller en lidt for begejstret interesse, som ligger langt fra den ofte lidt mere skeptiske danske attitude.
Det er nødvendigt med overfladiskhed for at kunne fungere sammen så mange forskellige mennesker. Det får tingene til at virke lettere og høfligere, når der er den fælllesnævner
”Danskere ser det som overfaldisk. Jeg kan godt lide den. Jeg tror, det skyldes, at det ikke er et særligt homogent samfund. Det er nødvendigt med overfladiskhed for at kunne fungere sammen så mange forskellige mennesker. Det får tingene til at virke lettere og høfligere, når der er den fælllesnævner. F.eks. når de spørger: How are you? Så forklarer danskere, hvordan man har det. Det skal man ikke.” siger han grinende.
Han oplever masser af eksempler på uhøflighed, når danskere kommunikerer med amerikanere.
”For eksempel gennem emails, hvor en dansker jovialt skriver til samarbejdspartnere, at hvis vi havde en præsident som dem ville verden være ad helvedes til og antager, at modtageren synes, Trump er en idiot – men det er bare grænseoverskridende for en amerikaner. Man må aldrig antage, man ved, hvad nogen synes eller mener her. Det er eddermame at gamble."
For i amerikansk forretnings- eller arbejdsmæssig sammenhæng er det meget uhørt og sjældent at tale om politik så direkte - det gælder generelt også i private sammenhænge,
Noget andet, de danske virksomheder skal være opmærksomme på i USA, er, at der er meget mere regulering. Det betyder, man skal engagere advokater relativt tidligt, for det man ikke ved, kan man ikke forholde sig til. Og så skal man være dygtig, til det man laver – ellers klarer man den ikke. Han forklarer, at det amerikanske marked er benhårdt, så produktet og servicen skal være god.
Apropos høflighed og god service kommer tjeneren tilbage og spørger til vores chokolademuffins.
”Still working on it” siger Martin venligt, mens han griner lidt og ser på den lidt for store chokolademuffin, han har kæmpet med i 25 minutter. Jeg lægger mærke til, at han spiser den med gaffel. Jeg tager også min gaffel.
Advokaterne råber højt
Martin Dahlgaard forklarer, at USA også adskiller sig i forhold til advokaternes taletid i medierne, for reglerne er anderledes her, især når det kommer til de ofte ret mediedækkede straffesager.
”Det er på grænsen til uretfærdigt, for I Danmark kan en anklager sætte tiltalte i et dårligt lys ved at sætte karakteren i spil, men forsvaren må ikke på samme vis som i USA komme til genmæle. I USA har man regler, som jeg synes er mere fair, for hvis anklagemyndigheden siger noget, må man slå igen og tage til genmæle. Man kan jo påvirke en jury herovre og i øvrigt ødelægge en persons karakter og omdømme i offentligheden, så begge sider skal høres.”
Han tilføjer, at USA er et stort land, så hvis man vil klare sig godt, skal man kæfte op, så folk bliver opmærksomme på en.
Macho-konflikthåndtering
Forskellene på Danmark og USA er tydelige i advokatbrancen. Han ser en tendens til, at advokater i New York i højere grad finder sammen på utraditionelle advokatkontorer, som er nytænktende i forhold til anvendelse af moderne teknologier, mere fleksible arbejdestider og remote arbejde, hvor man arbejder væk fra kontoret, da flere yngre advokater efterspørger mere fleksibilitet.
Samtidig er der mange møder, konferencer, efteruddannelse og events I New York.
”Der kan man virkelig bruge byen. Der sker altid noget. Og møder er jo typisk over frokosten, for man skal jo have det sjovt, mens man arbejder.”
Men branchen har også en mere brutal side, der kræver, at man er lidt hårdhudet og kan skrue op for kynismen.
Man skal være hårdhudet, for man får kritik. Man skal ikke lade sig gå på af forskellige former for angreb. (...) For kritikken skal man være iskold og kynisk overfor
”Man skal være hårdhudet, for man får kritik. Man skal ikke lade sig gå på af forskellige former for angreb. Man skal beslutte sig for, om man vil have det sjovt eller gå og være deprimeret. For kritikken skal man være iskold og kynisk overfor.”
Jeg spørger ham, hvordan han selv navigerer i det.
”Det er ikke altid jeg kan, men man skal forsøge at distancere sig fra det. Man er uafhængig, men man identificerer sig hurtigt med sine klienter. Det er vigtigt at huske, man er en i kulissen - man er ikke en statist i spillet.”
Tjeneren vender tilbage igen, da Martin er 45 minutter inde i sin chokolademuffin.
”Still working on it.” griner han igen.
Kompromisløst og konfrontatorisk
”Advokater er meget aggressive herovre, og de indtager ekstreme positioner til at starte med. Det kan være lidt trættende, at fronterne er trukket så hårdt op. Det er meget konkurrencepræget, og de amerikanske advokater vil have deres vilje, og er enten meget konfrontatoriske ellers fuldstændig afvisende”.
Han mener ikke, der er noget midt i mellem, hvor man i Danmark generelt er mere kompromissøgende.Derfor prøver han at forklare de danske klienter, hvordan kulturen fungerer, og at når de siger, at noget ikke er til forhandling, så passer det ikke. Men det tager tid at spore sig ind på den amerikanske tankegang og ikke lade sig skræmme. For konkurrencen er hård, og talentmassen massiv.
”Der er mange talenter, for de er klar over, at det er hårdt arbejde. Mange har også arbejdet for det siden high school, så det er en målrettet proces. Der er mange tests for overhovedet at komme ind på law school.”
Martin Dahlgaard betaler regningen. I stor kontrast til hans sorte laksko og det sorte jakkesæt tager han sin store praktiske Fjällraven-jakke på, som minder om livet i forstaden, og som et bevis på det han gentager gang på gang.
Der skal jo også være plads til alt det sjove.