13/02/2023 - Magtens Tredeling #131

Samfund, råd, nævn og udvalg - en kasketforklaring af Advokatsamfundets struktur


Efter flere fejlciteringer i de landsdækkende medier og et stadig stigende pres for udtalelser om retstilstanden i Danmark, dedikerer K-NEWS dette afsnit til på ren public service-maner at skitsere, hvordan Advokatsamfundet og dets nøglefigurer egentlig er organiseret.

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg



Hvem bestemmer egentlig hvad? Hvad er forskellen på Advokatsamfundet og Advokatrådet? Hvad kalder man Advokatsamfundet, når det ikke er en brancheorganisation? Og hvem udtaler sig om hvad, når Advokatsamfundet optræder i medierne?

Der er flere eksempler på, at de landsdækkende medier nogle gange har lidt svært ved at finde ud af, hvordan Advokatsamfundet egentlig er organiseret. Senest blev formand for procesudvalget Nikolaj Linneballe citeret som formand for brancheorganisationen Advokatsamfundet. Og da den rolle ikke findes, ligesom brancheorganisationen som bekendt hedder Danske Advokater, så tænkte vi på redaktionen, at det ville være helt oplagt at skille tingene ad én gang for alle.

I denne uges afsnit af 'Magtens Tredeling' har vi derfor inviteret Nikolaj Linneballe, generalsekretær for Advokatsamfundet Andrew Hjuler Crichton og formand for Advokatrådet Martin Lavesen i studiet til en snak om, hvordan tilsynsmyndigheden er organiseret, og hvem der egentlig udtaler sig om hvad. For som Andrew Hjuler Crichton siger:

"Der er en stadig større efterspørgsel på udtalelser fra vores side som partipolitisk neutralt organ".

Du kan finde udsendelsen ovenfor, eller hvor du ellers finder dine podcasts.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak