En af grundstenene i det danske demokrati er retten til domstolsprøvelse. Alle, upåagtet af hvad de måtte have gjort, har ret til at få prøvet sin sag ved domstolene sammen med en forsvarer. Det er altså forsvarere, der over en bred kam repræsenterer alt fra økonomiske svindlere til bandeledere, pædofile og drabsmænd.
Med arbejdet som forsvarer følger selvsagt en del dilemmaer. For hvordan forsvarer man mennesker, hvis handlinger strider imod al sund fornuft og samfundsnormer? Bag forsvareren gemmer der sig altid et menneske af kød og blod, som tager sine oplevelser med hjem, og derfor sætter vi i denne uge fokus på, hvordan man som forsvarere agere, når man skal tilsidesætte al personlig indignation og udelukkende forholde sig til juraen.
Med i studiet er Karoline Normann (Partner hos Stagetorn Advokater og som den eneste advokat i Danmark også uddannet psykolog) og Mette Grith Stage (Selvstændig forsvarsadvokat hos Stage Advokatfirma)