Det vrimler med nye teknologier og værktøjer som gør din og min hverdag nemmere – hvad enten det er køleskabet, der fortæller dig, hvad du mangler at handle ind eller sundhedsappen på din telefon, der minder dig om at huske at gå x antal skridt i dag.
I erhvervslivet har vi i de sidste år hørt om disruption og digital transformation, og derfor zoomer vi i dagens udsendelse ind på nogle af de smarte digitale værktøjer, som advokatbranchen kan benytte sig af. Og måske lige så vigtigt – værktøjer som advokaternes klienter kan benytte sig af.
Med i studiet er CEO og grundlægger af den juridiske onlineplatform LegalDesk, Simon Eklund, og partner med speciale i IT hos Bird & Bird, Martin von Haller.