Offentligt ansattes ytringsfrihed er ikke god nok i praksis

Ytringsfriheden for offentligt ansatte i Danmark er ikke god nok.

Så klar er konklusionen fra national chef hos Institut for Menneskerettigheder, Pernille Boye Koch.

”I hvert fald ikke når man sådan kigger ud på landskabet og ser, hvor mange episoder der er, hvor de ansatte rent faktisk bliver udsat for sanktioner, selv om de bare har ytret sig lovligt,” siger hun.

Blandt andet kan man i en artikelserie hos Berlingske læse om lærere på københavnske skoler, som ikke tør fortælle åbent om dårligt arbejdsmiljø på skolerne.   

Sager som disse er, ifølge Pernille Boye Koch, problematiske, for hvis offentligt ansatte ikke tør ytre sig, når de oplever noget kritisabelt på deres arbejdsplads, får politikerne i sidste ende ikke truffet de rigtige beslutninger.

Det paradoksale er dog, at hvis man ser på lovgivningen, så burde de offentligt ansatte allerede være sikret gennem gældende ret.

”Omfanget af den ytringsfrihed, man har som offentlig ansatte, er egentlig fin, også sammenlignet med andre lande. Problemet er, at det ikke bliver implementeret i praksis,” forklarer Pernille Boye Koch i Magtens Tredeling episode 216.

Derfor er hun også glad for, at der nu er en lov på vej, der som sagt lovfæster de gældende regler om ytringsfrihed for offentligt ansatte, og som har til formål at skabe et samlet overblik over reglerne.

I en pressemeddelelse skriver Justitsministeriet, at loven forventes at træde i kraft 1. juli 2025.

Ikke lutter lykke

Selvom lovforslaget ses som et skridt i den rigtige retning med Pernille Boye Kochs briller, så har hun og Institut for Menneskerettigheder en række kritikpunkter til det forslag, de så, da det var til høring i december 2024.

For lovforslaget har ikke til formål at ændre i de rettigheder offentligt ansatte har efter gældende ret. Grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed skal, ifølge Justitsministeriet, stadig fastlægges efter de kriterier, der er blevet udviklet gennem blandt andet retspraksis, praksis fra Folketingets Ombudsmand og praksis fra det fagretlige system.

Og det synes Pernille Boye Koch er ærgerligt, når man nu er i gang med at kigge på lovgivningen.

Et af de kritikpunkter, som Institut for Menneskerettigheder har, er, at de mener, man bør skrive delt bevisbyrde ind i loven. Pernille Boye Koch uddyber, at hvis du udtrykker dig kritisk, og derefter oplever at blive fyret, og du er ret sikker på, at du er blevet fyret på grund af din kritiske holdning, så er det faktisk ret svært at bevise årsagssammenhængen.

Derfor mener hun og Institut for Menneskerettigheder, at man bør skrive delt bevisbyrde ind i den kommende lov.

”Fordi den ansatte på en måde står lidt svagere i forhold til myndigheden, der typisk har et meget større apparat at trække på og kan dokumentere nogle forhold i videre omfang, fordi man netop er en ressourcestærk myndighed over for den enkelte ansatte,” siger hun og tilføjer, at på grund af det unfair styrkeforhold kan det være rimeligt at bevisbyrden deles mellem parterne.

”Det her med delt bevisbyrde ser vi også på andre områder, så det, synes vi, ville være en rigtig god ting at gøre,” tilføjer hun.

Du kan høre resten af kritikpunkterne, som Pernille Boye Koch og Institut for Menneskerettigheder har i forhold til den kommende lov i afsnit 216 af Magtens Tredeling. I afsnittet fortæller Pernille Boye Koch også mere om de udfordringer, der er med ytringsfrihed for offentligt ansatte, og hvorfor det er så vigtigt, at der bliver gjort noget nu.

Du finder afsnit 216 af Magtens Tredeling, der hvor du normalt lytter til lyd. Eller i playeren i toppen af artiklen her.