Medvirkende: Heidi Højmark Helveg, advokat hos Synch / Stine Bosse, bestyrelsesmedlem hos Allianz og formand for Europabevægelsen / Markus Klokhøj, senior consultant hos Deloitte.
Hvad drømmer de unge advokater om? Det er der mange bud på, men flere undersøgelser peger på, at fælles for de fleste er ønsket om øget fleksibilitet, mening og en balance mellem arbejde og fritid. Senest i Karnovs store rapport 'Future Lawyers', som så dagens lys i sommeren 2019.
Men kan man både blæse og have mel i munden? For er det overhovedet muligt både at være med længest fremme i bussen på de store sager og samtidig insisterer på at gå kl. 16 for at hente børn? Det sætter vi spot i denne udsendelse, der er en optagelse fra en paneldebat ved Karnovs Nytårskur 2020.