Kunstværk må ikke klippes i småbidder og sælges

Sagen hvor kunstnerduoen Letho bestående af de to færinger Dann Thorleifsson og Arne Leivsgaard købte værket ”Paris Chic” af kunstneren Tal R har anlæg til at blive principiel. I hvert fald, hvis man spørger advokat med speciale i markedsføringsret Heidi Højmark Helveg, som repræsenterede Letho i Sø- og Handelsretten:

”Sagen er principiel, fordi der er mange eksempler på, at kunstnere ændrer i eller destruerer andre kunstneres værker, men uden at sagerne har været bragt for domstolene. Og kunstneres ytringsfrihed vil efter min vurdering ofte være et principielt emne”, fortæller hun til K-News.

Duoens idé var at klippe maleriet i små stykker og bruge dem til at lave urskiver, som skulle sælges for 10.000 kr. pr. styk. Kunstnerne nåede dog ikke at skære i maleriet, fordi sagen blev anlagt umiddelbart efter, at Letho havde annonceret en præsentation af deres projekt. For at forhindre, at maleriet blev ødelagt, inden ophavsretsspørgsmålet blev afgjort, bedte Tal R retten om at nedlægge et midlertidigt forbud mod at forvandle værket til ure, og det gjorde de. Det skriver DR Nyheder i en artikel i går.

To sider af samme sag

På den ene side mener Letho, at de skaber debat og rykker grænser, og at projektet derfor har samme karakter, som et kunstværk, fordi det samtidig følger en lang kunsthistorisk tradition, hvor der på forskellig vis skabes nye værker ud af allerede eksisterende værker:

”Det er mere kunst, end det er ure. Kunst behøver ikke være maleri på kanvas. Det handler også om at rykke grænser og prøve nye ting af. Vi synes, vi bidrager til Tal R’s værk og gør det til noget andet. Det er jo lavet mange gange før. Asger Jorn købte andres kunstværker og malede dem over, og de hænger på Silkeborg Kunstmuseum”, fortæller Dann Thorleiffsson til Politiken.

Jeg ser det som nogen, der forsøger at tjene penge og få opmærksomhed ved at lave et produkt ud af min kunst, og det gør mig ærlig talt ked af det

På den anden side mener Tal R, at det er en krænkelse af hans ophavsret til værket i og med, at Letho ændrer på den form som oprindeligt var tænkt med kunstværket, og sælger på det. Til Politiken har han udtrykt sin ærgrelse over projektet:

”Jeg ser det som nogen, der forsøger at tjene penge og få opmærksomhed ved at lave et produkt ud af min kunst, og det gør mig ærlig talt ked af det”.

En sag af principiel karakter

Sagen hvor det handler om kunstnerisk ytringsfrihed og om problematikken mellem ophavsretshaver og den reelle indehaver af et kunstværk er en ophavsretssag og ikke en markedsføringsretssag. Sagen havde derfor heller ikke set anderledes ud, hvis kunstnerduoen f.eks. havde solgt urene til velgørende formål.

Det her handler om, hvorvidt Letho har krænket Tal R’s ophavsret ved at ”destruere” eller ”ændre i” hans værk, lave det til ny kunst og sælge på det. Principielt må man gerne købe et kunstværk og skære det i stykker hjemme i privaten, men man må ifølge Sø- og Handelsretten ikke gå ud og skabe profit på det, fordi så ”bliver værket gjort tilgængelig for almenheden i en ændret skikkelse”, slår retten fast i sin dom. Sådan understreger retten altså, at den, der laver et ophavsretligt beskyttet værk, samtidig er beskyttet imod, at andre ændrer på værket og gør det tilgængeligt for offentligheden eller kapitaliserer på det. Hvad dette skyldes fortæller Heidi Højmark Helveg til K-News:

Når man laver et værk som kunstner og sælger det videre, så giver man slip på det og lader andre gøre, hvad de vil med det

”Når man laver et værk som kunstner og sælger det videre, så giver man slip på det og lader andre gøre, hvad de vil med det. Man har dog stadig den ophavsret som kunstner, hvor andre skal respektere værkets eksistens. Man må altså ikke gå ind og ændre i det, som kunstneren har tænkt med værket, fordi så krænker man ophavsretsmanden”.

Heidi Højmark Helvegs synspunkt i sagen er dog, at Letho ikke har ”ændret i” Tal R’s værk ved at lave urskiver, men at de tværtimod har ”destrueret” det, og derfor ikke har krænket respektretten efter ophavsretslovens §3, stk. 2:

”Kernen i den her sag er, at kunstneren oplever at se sit værk i en anden form end den, han havde tænkt sig. Mit synspunkt er her, at man ikke ser det i en anden form, fordi man ikke kan se selve hans værk i de her urværker”, siger hun.

En klassisk ophavsretlig vurdering

Urfirmaet Kanske Denmark ApS, hvor Letho indgår i ejerkredsen, er ifølge dommen blevet pålagt at betale 31.550 kr. i sagsomkostninger og forbudt at fremstille ure, der indeholder dele af maleriet Paris Chic.

Kunstnerduoen har ikke besluttet, om de vil anke sagen til landsretten endnu, men de vil i samspil med deres advokat drøfte, hvad de gør herfra, skriver Berlingske. Ifølge Heidi Højmark Helveg er Sø- og Handelsrettens afgørelse et klassisk eksempel på en ophavsretlig vurdering:

(...) det ville være interessant at se, om Østre Landsret vil lande på samme resultat som Sø- og Handelsretten

”Sø- og Handelsretten har foretaget en klassisk ophavsretlig vurdering, og retten er – som ofte set før – ganske rettighedshavervenlig. Samme tendens ses ikke i landsretten. Her foretages en mere klassisk juridisk vurdering, og det ville være interessant at se, om Østre Landsret vil lande på samme resultat som Sø- og Handelsretten. Yderligere er grænserne for kunstneres ytringsfrihed vigtige at få afklaret”, slår hun fast.