Tusindvis af folk fra den juridiske verden var samlet til dette års IBA-konference i Mexico City for at udveksle viden og lade sig inspirere af hinanden. For uanset om advokaterne primært benytter tiden i hotellobbyerne til 1:1-møder eller til oplæggene ved konferencecenteret, så fungerer IBA som et udstillingsvindue, hvor advokaterne og juristerne kan shoppe nye trends og tendenser med hjem.
Når smalltalken er droslet ned, står man tilbage med store tematikker som AI, omdømme, ESG og diversitet. Og forrest i udstillingsvinduet blandt de mest populære varer står kunstig intelligens, som var omdrejningspunktet for 30 oplæg. Det er et konkurrenceparameter og ved konferencens frokostborde, bliver der ivrigt diskuteret, i hvilke situationer man bedst bruger kunstig intelligens, hvordan man fakturerer for det, og hvem der hænger på ansvaret.
Kunstig intelligens er også et af de første emner, som Ulrikke Krogbeck, vicedirektør i brancheorganisationen Danske Advokater, fremhæver som en af hovedlektierne fra konferencen.
”Det er en gammel traver, at AI er en ting, vi skal fokusere på. Men det er det stadig. Jeg mødte en advokat, der bruger AI i sine CRM-systemer. Det er noget, vi kommer til at tage med hjem og granske. Før var AI et billede på noget ude i fremtiden, men nu er det blevet langt mere konkret. Nogle bruger AI hver eneste dag, og der sker rigtig meget på et år. Derfor er det godt at finde ud af, hvad de andre bruger,” siger Ulrikke Krogbeck.
Nu har der i to år været tale om, at branchen skulle blive fundamentalt forandret af AI, men jeg tror, at det er mere hype end faktum.
Citat: Niklas Korsgaard Christensen, managing partner hos Plesner
Den spanske advokat og præsident for IBA Almudena Arpon de Mendivil erklærede under oplægget ”Fremtiden er nu: Kunstig intelligens og den juridiske profession” også kunstig intelligens for at være ”en af de vigtigste emner i verden – og for den juridiske profession”. Til trods for det fremgår det i den netop publicerede rapport med samme navn, at under halvdelen af advokatfirmaerne har en politik angående brugen af AI – og flere ønsker regulering på området. Og der er heller ikke helt konsensus blandt advokaterne på konferencen om, hvor meget AI reelt fylder i hverdagen.
”Nu har der i to år været tale om, at branchen skulle blive fundamentalt forandret af AI, men jeg tror, at det er mere hype end faktum. Mit indtryk er, at der er en mere realistisk idé om, at AI kan hjælpe med nogle ting, men der er et stykke vej til, at AI virkelig ændrer vores branche,” siger Niklas Korsgaard Christensen, der er managing partner i Plesner, og tilføjer:
”Vi er langt fra der, hvor AI erstatter mennesker. Jeg hørte fortsat, at mange primært bruger ChatGPT i en eller anden form. På produktsiden mangler vi fortsat det helt revolutionerende.”
Værktøjskasse til diversitet
Lige som kunstig intelligens er diversitet af flere advokater på konferencen blevet fremhævet som et konkurrenceparameter, der er vigtigt at være opmærksom på for ikke at blive hægtet af i fremtiden. Og emnet fik ny opmærksomhed på IBA, der har introduceret træning til at undgå ubevidst bias og en værktøjskasse til at fremme diversitet. Det er en problematik, der bliver ved med at rumstere på både internationale såvel som danske advokatkontorer, og hos Danske Advokater vil man nu undersøge, om redskaberne fra IBA kan anvendes i en dansk kontekst.
”Spørgsmålet er, om man kan bruge den her værktøjskasse og oversætte det til vores kultur – det er noget, som vi har en arbejdsgruppe, der vil kigge på. Når man taler om diversitet og inklusion, så er det en anderledes samtale, om man sidder i Japan, Danmark eller Mexico, fordi kulturen er så forskellig,” siger Ulrikke Krogbeck.
For selv om hun oplever, at Danmark ofte bliver fremhævet som et foregangsland for diversitet, er der stadig ”meget at gøre”, og det er på tide at hive diskussionen op på et højere niveau, lyder det.
Når man taler om diversitet og inklusion, så er det en anderledes samtale, om man sidder i Japan, Danmark eller Mexico, fordi kulturen er så forskellig
Citat: Ulrikke Krogbeck, vicedirektør hos Danske Advokater
”Det er godt at have et benchmark. Men det er noget, der tager tid. Nu har vi kigget meget på geografi og køn – men hvad med religion, seksualitet og neurodiversitet? Er det noget, vi skal begynde at kigge på i IBA-regi? Jeg synes, det er svære samtaler, og mange har reguleringer, der gør det vanskeligt, men vi skal starte et sted, hvis alle med tiden skal føle sig inkluderet,” siger Ulrikke Krogbeck.
Fokus på skærpet konkurrence
Blandt de store advokatfirmaer ser man en gennemgående tendens til, at de har blikket rettet mod konkurrencebilledet og en kamp for fortsat at kunne tiltrække talenter – hvad end det handler om at kunne tilbyde en konkurrencedygtig løn eller de rette udviklingsmuligheder, er det noget, man er nødt til at være opmærksom på, lyder det fra flere firmaer.
”Vi har fokus på altid at være det mest attraktive advokatfirma at arbejde i, og the fight for talent er vigtig. Det fylder meget hos alle vi har talt med. Vi anerkender, at det er en meget væsentlig agenda. Næsten alle firmaer, vi har talt med, har italesæt den udfordring,” lyder det fra Martin Dittmer, managing partner hos Gorrissen Federspiel.
Generelt har spørgsmål om drift og ledelse fyldt meget, mener ledende partner hos Plesner. Der dog først for alvor ser et lønningspres, hvis flere globale firmaer slår sig ned i Danmark.
”Vi kan forstå, at konkurrencebilledet er et noget andet i eksempelvis Tyskland, hvor flere af de globale firmaer er tilstede, og hvor dette i betydelig grad påvirker konkurrence om talent og lønniveauer – det ser vi ikke på samme måde i Danmark,” siger Niklas Korsgaard Christensen.
”Det, der har gjort størst indtryk, er, at der fortsat er positiv stemning i forhold til beskæftigelsen i branchen bredt set – det er gældende for stort set hele Europa. Selv om renteniveauer og usikkerheden spiller en rolle, så er aktiviteten fortsat høj, og folk er fortrøstningsfulde,” tilføjer Korsgaard.