På en sort scene oplyst af en lyskegle marcherer fem unge kvinder frem. De stiller sig med ansigtet mod kameraet og kigger med en blanding af vrede og indignation ind i linsen.
Først senere forstår man, at vreden og indignationen stammer fra krænkende overgreb, som kvinderne blev udsat for under castingen til en film.
En film, der slet ikke eksisterede, men hvor optagelserne fra castingen i stedet var kunst, som instruktøren, der havde inviteret til castingen, lavede, uden at fortælle det til dem, han castede.
'The Case You' er en rå dokumentar, der gennem interviews og reenactment, forsøger at genfortælle kvindernes oplevelser i ærlig og nøgtern facon - men på en lidt rodet måde, der til tider (og specielt, hvis man ikke kender forhistorien) kan være svær at finde hoved og hale i.
K-NEWS har sammen med Trine Baumbach, der er professor ved Københavns Universitet og medforfatter på bogen 'Voldtægtssagen - retssystemets akilleshæl' set filmen – 'The Case You'. Hun ser flere interessante juridiske dilemmaer i filmen.
”Et af de juridiske dilemmaer, jeg synes, er interessant i filmen. Det er det her med, at flere af pigerne siger, at de frøs, da overgrebene skete. Det er noget, vi kender fra andre seksuelle overgreb herunder voldtægt. Der er nogen, der reagerer ved at fryse, så de ikke er i stand til at bringe sig selv ud af situationen eller sige fra. De lader det, der sker, ske, og bagefter er de selv uforstående for at de lod det ske,” siger hun om en reenactmentscene, hvor en af kvinderne fortæller og viser, hvordan hun blev befamlet, og selvom hun synes, det var grænseoverskridende og ubehageligt, blev hun stående og færdiggjorde sine replikker.
Trine Baumbach fortæller, hvordan en sådan reaktion kan give nogle bevismæssige problemer, fordi det for andre kan se ud som om, der ikke er sket noget forkert.
“For de øvrige tilstedeværende kan det se ud som om, at hun ikke er frosset, fordi hun har en automatreaktion, der gør, at hun bare læser videre. Det kan give anledning til bevismæssige problemer i praksis,” siger hun.
Kontrakten
Kvinderne i filmen præsenteres én af gangen ikke alle med navn, men i stedet med deres fortælling om, hvorfor de valgte at blive skuespillere, og hvordan de drømte om det som børn. Drømmen om at slå igennem som skuespiller bliver pustet op som noget stort og uopnåeligt, der hele tiden svæver lige over hovederne på de aspirerende skuespillere. Måske derfor og måske af andre grunde skrev de fem kvinder under på en kontrakt uden helt at forstå, hvad de egentligt sagde ja til.
En kontrakt der gav instruktøren ret til at bruge optagelserne fra castingen til en film.
”Det er interessant – hvilket måske er særligt for skuespillere – at man åbenbart ikke, når man indgår aftaler og kontrakter, tager højde for, om den part, man indgår en aftale med, er umoden eller mangler evne til at overskue kontraktens indhold. Det gør man måske i nogle sager, men jeg siger bare, at den her film er med til at sætte fokus på, at selvom man er myndig og ikke er under værgemål, så kan man stadig godt have svært ved at overskue konsekvenserne af at indgå en aftale og underskrive en kontrakt. Jeg har ikke en løsning på, hvad man kunne gøre for at forbedre det, men jeg synes, det er en interessant observation også i juridiske sammenhæng,” siger Trine Baumbach og fortsætter:
”Man kan sige, at man på forbrugerbeskyttelsesområdet har en masse særregler, der kun gælder i forhold til forbrugerne, fordi de er den svage aftalepart. Det kunne man måske også overveje, når det handler om noget, der kan være krænkende for ens personlige integritet. Altså at producenten eller filmselskabet skal have et særligt ansvar for ekspliciterer de aftalte vilkår, som kan være krænkende for nogen.”
Retssager er dyre
Filmen, altså det kunstværk instruktøren ville lave, blev aldrig vist. Egentligt skulle den have været vist på en filmfestival, men den blev taget ud af programmet. Kvinderne ser et filmklip fra festivalen, hvor det diskuteres, hvorfor den blev taget ud af programmet. Her nævnes det blandt andet, at den tages ud, fordi den bliver beskyldt for at være seksuelt krænkende.
'The Case You' slutter med, at de fem kvinder til kameraet fortæller, hvordan de håber, sagen, der på det tidspunkt er endt i retten, falder ud.
“I slutningen af filmen siger en af kvinderne, at det er utroligt dyrt at føre en retssag. Hvis man som ung og særligt sårbar har svært ved at overskue konsekvenserne af de kontrakter man underskriver, og hvis der så kommer en retssag om det, så er det uoverskueligt dyrt. Det er ikke kun dyrt i retsafgifter men også i advokatsalær. Selv hvis sagen vindes, så får de ikke tilkendt sagsomkostninger, der modsvarer de udgifter, der har været,” siger Trine Baumbach, der generelt synes, at filmen satte nogle vigtige ting under debat.
Vigtig og modig
Trine Baumbach vil gerne anbefale filmen til andre, men hun synes til tider, den blev lidt rodet og lang.
”Filmen satte de her ting under debat, og det, synes jeg, var rigtigt, rigtigt godt. Men jeg synes bare, at filmen var rodet og svær at finde ud af. Den havde måske mere karakter af at være traumebehandlende for de involverede,” siger hun men tilføjer:
”Emnet er virkelig vigtigt, og så kræver det meget mod fra de her kvinder at stå frem og lave en film, og det, synes jeg, i sig selv er prisværdigt.”