/460010694_420951557365754_1520787734475338330_n.jpg)
Billedet: Maria Reimer Rasmussen, jurist med ph.d om seksuelle krænkelser på arbejdspladsen og tidligere advokat, er gæstevært i Krænkelseskabalen, der udkommer under K-NEWS' faste podcast Magtens Tredeling. Anden del ud af fire er netop publiceret.
Hvad gør du som arbejdsgiver, når en medarbejder føler sig krænket, og det kan være svært at bevise den konkrete krænkelse? I anden del af Krænkelseskabalen under podcasten Magtens Tredeling fokuserer vært Maria Reimer Rasmussen på, hvornår en handling kan betegnes som seksuel chikane. Hun gennemgår i anden del af podcastserien Krænkelseskabalen to konkrete cases og analyserer definitionens tre kumulative betingelser, som hun kalder det: objektiv, subjektiv og værdighedskrænkende.
Krænkelseskabalen er en miniserie, og vi har i dette link samlet alle fire podcastafsnit.
At navigere i gråzonen
Ifølge Maria Reimer Rasmussen er området for krænkelser stadig fuld af gråzoner. For det er ikke nok at føle sig krænket, før en krænkelse rent juridisk har fundet sted. Det understreges af en sag fra en Silvan-filial i Maribo.
Her var en ung mandlig salgsmedarbejder blev bortvist for seksuel chikane efter at have klappet en kvindelig kollega bagi med et prisskilt og givet uønskede prik i siden. Dommen endte med at konkludere, at bortvisningen var uberettiget på grund af arbejdspladsens generelle tone.
Men bortvisningen kan ses som en naturlig forlængelse af debatten om MeToo. Virksomhederne skal idag forholde sig til en kollektiv forventning om, at arbejdspladsen tager affære, lyder det fra advokat med speciale i ansættelsesret Peter Breum:
"En stor virksomhed kan jo ikke tåle, at det kommer frem, at de ikke gør noget, hvis der kommer kvinder og beklager sig over seksuel chikane."
I den henseende er det vigtigt for virksomhederne at forstå definitionen fra ligebehandlingslovens § 1, stk. 6, som definerer, hvad der kan betragtes som seksuel chikane, understreger Maria Reimer Rasmussen:
Landsretten vurderer, at selvom den var seksuel og uønsket, så var den ikke værdighedskrænkende.
Citat: Rune Asmussen, advokat hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, om Landsrettens konklusion om at en specifik joke ikke kunne takseres som chikanøs og krænkende.
"Definitionen af seksuel chikane fra EU blev en del af den danske ligebehandlingslov i 2005. Den indeholder objektive, subjektive og værdighedskrænkende betingelser," siger hun. Det er det hun ovenfor betegner som de kumulative betingelser, som alle skal være opfyldt, siger hun og uddyber:
“I loven står der, at der forelægger seksuel chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnligt ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.”
Ifølge førnævnte eksempel fra Silvan, var det altså ikke bevist, at der med Silvan-medarbejderens ageren var et formål om at krænke en enkelt persons værdighed eller skabe et nedværdigheden eller ydmygende klima på arbejdspladsen, da det som nævnt blot var en del af en mere generelt tone på arbejdspladsen.
Den svære kompleksitet
Det centrale spørgsmål om, hvad en krænkelse er, og hvornår en oplevet krænkelse nu også er en juridisk defineret krænkelse er komplekst. Det illustreres blandt andet i en anden sag om en driftsmanager i en fastfoodrestaurant, beskriver advokat hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, Rune Asmussen, der førte sagen mod driftsmanageren, der havde fortalt en joke om to mænd, en heks og en majskolbe:
"Han fortæller en seksuelt ladet joke til kollegerne, men landsretten vurderer, at selvom den var seksuel og uønsket, så var den ikke værdighedskrænkende."
Joken bliver gengivet i sin helhed i episode 194 af Magtens Tredeling. Men vi kan godt her artiklen, der kort omtaler episoden, afsløre, at driftsmanageren blev frifundet for verbal seksuel chikane.
Ifølge Marie Reimer Rasmussen viser sagen fra fastfoodrestauranten, at selvom definitionen af seksuel chikane er fastlagt, er det stadig en vanskelig opgave for arbejdsgivere at afgøre, hvad der er den rette reaktion i sager om påståede krænkelser – i sagen fra restauranten, havde de unge kvindelige medarbejdere helt klart følt det som seksuel chikane, fortæller Rune Asmussen. Men de var ikke nok til at idømme ham straf.
Lyt til anden del af Krænkelseskabalen nu, som en del af Magtens Tredeling, K-NEWS’ podcast. Find episoden i din foretrukne podcast-app eller på k-news.dk.