Vi svigter de borgere, der allermest har brug for solide og overskuelige regler.
Sådan lyder konklusionen fra den juridiske tænketank Justitia, der netop har udgivet en rapport omhandlende omfanget og ændringshyppigheden af lovgivningen på det socialretlige område.
Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia, forklarer:
”I Danmark bryster vi os af en velfærdsstat med et sikkerhedsnet, som griber de udsatte og ressourcesvage borgere. Men når den socialretlige lovgivning er meget omfangsrig og hyppigt ændres – nogle love op til 13 gange på et år – risikerer man, at kompleksiteten gør det vanskeligt for borgerne at gennemskue deres retsstilling, og at det bliver sværere for myndighederne at anvende lovgivningen korrekt. Dermed svigter vi de borgere, der ellers har mest brug for solide og overskuelige regler.”
I rapporten fastslås det, at de mange regler, samt de hyppige ændringer, gør det svært overskueligt for både borgeren og systemet – og det resulterer i flere fejl og mangelfuld rådgivning.
Justitia skriver, at de i analysen har udvalgt 32 hovedlove på det socialretlige område, som fastlægger de retningslinjer det offentlige skal følge, når der ydes bistand til borgerne. Disse love indeholder i alt 2.213 paragraffer, og der er yderligere 908 administrative forskrifter tilknyttet. Ud over det så ses der også en høj frekvens af regelændringer – i de mest centrale love præget af mange ombearbejdninger helt op til 13 ændringer på ét enkelt år.
”Borgerne får sværere ved at identificere den relevante lovgivning og gennemskue deres rettigheder og forpligtelser”, siger Birgitte Arent Eiriksson og fortsætter:
”Samtidig gør man livet svært for de sagsbehandlere, som anvender lovgivningen i praksis.”
Det bliver tydeliggjort af tal fra Ankestyrelsen, som viser, at næsten hver tredje klage over kommunernes afgørelser og næsten hver femte klage over Udbetaling Danmarks afgørelser blev omgjort.
Justitia fremsætter på baggrund af analysen nogle anbefalinger her.