Kommune: ”Vi har overhovedet ikke diskuteret rationaler”

I sidste uge satte vi i et par artikler her på K-News fokus på, hvad der er rimeligt at stille af krav til ansatte, og om det er rimeligt at indføre alvorlige sanktioner for helt lovlige handlinger, en ansat foretager sig i sin fritid.

Selvbetalt fravær og trussel om – i yderste konsekvens – opsigelse, hvis man på rejser ikke følger vejledningen fra Udenrigsministeriet, kan du læse om her.

Søger rationelle forklaringer

I arbejdet med artiklerne, der tog afsæt i et Facebook-opslag fra advokat Jonas Christoffersen, er vi stødt på flere dilemmaer, manglende logik og gode spørgsmål.

Og et af de helt enkle spørgsmål er: Hvad gøres der af rationelle overvejelser om de krav, der stilles til de ansatte inden for rammerne af myndighedernes retningslinjer?

Hvor er for eksempel rationalet i at sende sin ansatte i tvangskarantæne i 14 dage, som vedkommende selv skal betale for, hvis hun har været i Sverige eller andre lande, der ikke tilrådes i Udenrigsministeriets vejledning? Mens en kollega gerne må komme på arbejde, selv om hun eller han bor sammen med en, der er testet positiv for corona. Umiddelbart udgør kollegaen en mindst ligeså veldokumenteret smitterisiko, må man formode.

Aarhus vil gerne forklare 

Vi har, siden vi startede med artiklerne i sidste uge, forsøgt at få svar på, hvad overvejelserne bag retningslinjerne hos DR og nogle af landets største kommuner er. Parallelt med, at K-News tog kontakt til Københavns Kommune og DR, som var dem, Jonas Christoffersen udpegede i sin kritik, tog vi med de samme spørgsmål fat i den anden del af landet – nemlig Aarhus Kommune. 

Aarhus Kommune har omkring 35.000 ansatte. Som et slag på tasken, fra stadsdirektøren Niels Højberg, har 2/3 dele af dem under krisen arbejdet ude blandt kommunens borgere, derude hvor man kan smitte andre og blive smittet af andre. Den sidste tredjedel er kontorbaseret. Samlet set er det en stor gruppe ansatte, der har fået udstukket retningslinjer med konsekvenser for rejsemulighederne i deres fritid.

Stadsdirektør Niels Højberg, der også er leder af kommunens kriseledelse, har valgt at stille op til interview, i modsætning til Københavns Kommune og DR. Han siger:

”Vi tager fortolkninger, som bliver sendt til os gennem vores organisation, gennem KL, som forhandler det med staten. Der går vi ikke ind og tænker over, om det er fornuftigt eller ikke fornuftigt. Der gør vi, som vi bliver bedt om”.

”Det eneste autoritative vi havde at arbejde med, var de regler og udmeldinger og bekendtgørelser, der kom fra de statslige myndigheder. Vi har overhovedet ikke diskuteret rationaler”.

”Vi stod foran en forandringsopgave af kæmpestore dimensioner, og hvis vi overhovedet skulle kunne lave det, som regeringen og Folketinget ønsker af os, så var vi nødt til at fokusere 110 % på driften”.

Sanktionerer for noget lovligt

Aarhus Kommune bekræftede allerede i sidste uge, at de, ligesom DR og Københavns Kommune, har indført pligt for deres ansatte til at informere arbejdsgiveren om rejser, der går til lande, der falder uden for Udenrigsministeriets rejsevejledning. Og Aarhus Kommune har ligeledes til de ansatte kommunikeret, at der ved den slags rejser vil blive pålagt 14 dages karantæne, og at der, såfremt den ansatte ikke har feriedage eller opgaver, der kan løftes som hjemmearbejde,  vil blive lavet løntræk. Aarhus Kommune har også tydelig meldt ud, at det i yderste konsekvens kan koste jobbet.

Jonas Christoffersen, indtil for nylig direktør i Institut for Menneskerettigheder og i dag partner og advokat, har kritiseret det skred, han mener, det er, når en arbejdsgiver indfører alvorlige sanktioner og indgreb over for sin ansatte på grund af fuldt lovlige handlinger, den ansatte laver i sin fritid.

Til spørgsmålet om, hvilken tvivl Niels Højberg og hans kommune har haft i forhold til, om det er et radikalt skridt at tilbageholde løn og true med fyring, svarer han:

”Jamen, det er det regelsæt, vi har fået. Vi har haft den opfattelse, at når det var dét, der var besluttet centralt, så var det sådan, vi forholdt os til det. Vi har ikke selv fortolket. Det er i øvrigt også sådan at andre ting, man gør i sit privatliv kan få konsekvenser for ens arbejde."

K-News: Hvad tænker du på?

"Kriminalitet eller andet af den slags. det får da også konsekvenser for ens arbejde."

K-News: Men dér, der sammenligner du lige en kriminel handling med en ikke-kriminel handling?

"Ja, men jeg vil ikke ind på den boldbane overhovedet. Fordi reglerne er besluttet sådan, og sådan bliver de implementeret".

Sådan lyder ordene fra stadsdirektør og leder af kommunens kriseledelse Niels Højberg, der herunder ses, som han præsenteres på Aarhus Kommunes hjemmeside. 

Kæft, trit og ...

Vi gør, som der bliver sagt og stiller ikke spørgsmål ved de retningslinjer, myndighederne udstikker. Sådan kan det opsummeres, når man sammenfatter tilbagemeldingerne, vi har fået fra Aarhus, København og DR, som vi har talt med forud for den her artikel. Som sagt har hverken DR eller Københavns Kommune ønsket at stille op til interview, i modsætning til stadsdirektør Niels Højberg fra Aarhus.

Vi ville ellers gerne have spurgt, om der for virksomheden og organisationen kan ses en fordel rent produktionsmæssigt ved, at deres medarbejdere kommer hurtigst muligt på arbejde. Det kan lade sig gøre at blive testet negativ på kortere tid end 14 dage.

Netop den mulighed bliver nævnt allerede i sidste uge i kommentartråden under Jonas Christoffersen opslag, der startede diskussionen.

Og at der konkret er andre muligheder end standardkarantæne på 14 dage, kan dokumenteres ved at referere de retningslinjer, som vi her på K-News har fået fra vores moderfirma, Karnov Group. Hvis vi rejser til lande, der ligger uden for Udenrigsministeriets rejsevejledning, er vi velkomne tilbage 7 dage efter, hvis vi er testet negative.

Ingen problemer med effektivitet

K-News tager dumme-spørgsmål-hatten på og beder Niels Højberg svare på, hvorfor der skal være forskel på håndteringen i hans virksomhed, bare fordi den er offentlig, sammenlignet med en privat som Karnov Group, hvor der argumenteres for, at vi ansatte skal tilbage på arbejde så hurtigt som muligt.

”Vi gør det, vi bliver bedt om som offentlig sektor, fordi vi er finansieret af skatteborgerpenge, der umiddelbart bliver bestemt af politikerne. Så når politikerne sætter rammer for os, så gør vi, som de siger”

K-News: Og det er vigtigere end at drive det så effektivt som muligt?

”Men vi har ingen problemer haft med at drive det effektivt. Vi har haft alle de folk, vi skulle bruge og ikke haft arbejdskraftmangel. Så der er ikke noget problem.”

K-News stiller derefter Niels Højberg følgende spørgsmål:

At kigge på en afkortning af 14 dages karantæne til en mere rationel begrundet tidsperiode, for eksempel til en ansat kan vise en negativ test, er det noget, I ser en grund til at kigge på, så det er klar til efter en sommerferie, hvor folk for eksempel kommer hjem fra rejser?

”Vi kommer heller ikke til at gøre det, for det er ikke vores opgave. Det er de statslige myndigheders opgave at lave de afvejninger. Det er ikke vores.”, siger stadsdirektøren fra Aarhus Kommune.

Hårbollen af velbegrundede spørgsmål og dilemmaer

Velvidende at kommentarer på sociale medier ikke altid nødvendigvis indeholder klogskab og vid, så tør vi, K-News, godt inddrage dem fra Jonas Christoffersens streng i denne artikel, da tråden har indlæg, der både virker umiddelbart lødige og grundliggende begavede.

Sådan lidt firkantet opsamlet er der flere enkle spørgsmål og pointer. Obs på at opslaget på Facebook er lavet den 9.juni, og kommentarerne er skrevet i dagene efter, mens Sverige og det meste af Europa var lande, der frarådes rejser til. De er skrevet inden, som det er ved at ske nu, der bliver talt om åbning for flere lande end Island, Tyskland og Norge, samt opstilling af  tydeligere kriterier for hvorfor og hvorfor ikke.

Hvordan har man tænkt sig at kontrollere ansattes fritidsrejser?

Hvilken ekspertise ligger bag valget af hvilke lande, der må rejses til?

Hvorfor er det, med fri adgang til test, ikke muligt at møde på arbejde, så snart negativ test kan fremvises?

Hvad med de 15.000 der deltog i demonstration, kan deres arbejdsgivere ikke vejlede dem i god opførsel?

Hvorfor er det tilladt at køre gennem Sverige til Norge, men ikke tilladt at være på sin ødegård i Sverige langt fra store mængder smittende svenskere?

En kommentar sammenfatter i en overordnet irritation den totale uklarhed over, hvem der bestemmer hvad, hvad der egentlig er regler og hvad der vejledning:

”Er det mon sådan, at regeringen har givet ord ny mening. Det lyder jo så smukt med ’vejledning’, der er forklædning for ’regler’”.

En af Jonas Christoffersens egne pointer var, da vi talte med ham, at smittetrykket i Danmark ikke er lavere end flere af de lande, der er ’forbudte’ lande.

Alle disse spørgsmål prikker til det dilemmafyldte farvand, som Niels Højberg, Stadsdirektør og kriseleder i Aarhus Kommune absolut anerkender findes.

”Jeg har respekt for både på den ene side, at samfundet skulle fungere, og på den anden side der skulle smitten standses. Og begge ting har det nogle gange med at kollidere og vil give dilemmaer. Så vi har holdt os fra at lave vores egne vurderinger. Vi har taget det, der er kommet og har implementeret det - også selv om det har været dilemmafyldt.”

Forskel på retningslinjer i øst og  vest

Et andet spørgsmål, vi stødte på, da vi undersøgte kommunernes retningslinjer, var, hvorfor Københavns Kommune skrev, at du med en smittet i hustanden som udgangspunkt skal gå på arbejde.

For på det punkt sprang det i øjnene, at Københavns Kommune havde en anden retningslinje end Aarhus Kommune.

Og det er altså på trods af, at begge kommuner slår fast, at de følger myndighedernes retningslinjer. I øvrigt med den tilføjelse at retningslinjerne ændrer sig løbende.

Københavns Kommunes økonomiforvaltning svarede os i fredags den 12.juni.

”Københavns Kommune har siden coronavirus kom til Danmark fulgt myndighedernes retningslinjer. Dette gælder også i forhold til Udenrigsministeriets (UM) rejsevejledninger om rejse til udlandet, hvor KL specifikt har opfordret kommunerne til at følge UM’s rådgivning”.

På det tidspunkt lød vejledningen på kommunens hjemmeside, at man, hvis man bor sammen med en, der er testet positivt,  som udgangspunkt kan gå på arbejde.

På kommunens site med en corona-relateret Q&A stod der:

’Et medlem af min husstand er testet positiv for corona-virus. Skal jeg blive hjemme fra arbejde?’

Og svaret lige under lød:

Du kan som udgangspunkt godt gå på arbejde, selv om du bor sammen med en coronasmittet person.

Aarhus Kommune havde retningslinjer, der sagde det modsatte.

Også Sundhedsstyrelsens anbefalinger sagde, at man skal selvisolere sig, hvis man har nærkontakt med smittede. De skriver:

Dem du bor sammen med regnes for at være nære kontakter, og de skal derfor blive hjemme

Retningslinje nu ændret

Efter vi har spurgt Københavns Kommune om årsagen til, at deres anbefaling er den modsatte af styrelsens, og at det derudfra må konkluderes, at de på det tidspunkt anser det for mindre smitterisikabelt at bo sammen med en corona-syg end at rejse til Sverige, er der gået et par dage, før vi fik endeligt svar.

”Som kommune følger vi alene myndighedernes retningsliner og henholder os til det ansættelsesretlige grundlag, herunder hvad vi som kommune har hjemmel til”.

Henover de sidste dage, og efter vi henvendte os til Københavns Kommune, er teksten på deres Q&A-site blevet ændret. Nu er reglen, retningslinjen, vejledningen at man skal blive hjemme, hvis der er en corona-smittet i husstanden.

Som begrundelse for den ændrede retningslinje henviser Økonomiforvaltningen i en mail onsdag den 18.juni til Sundhedsstyrelsens udmelding vedrørende kontaktopsporing og nære kontakter.

Artiklen fortsætter under billedet, der viser udsnit fra Københavns Kommunes hjemmeside. Udsnittet er taget 9.juni. 

Uklart hvem der egentlig  bestemmer mens vi genåbner

Kommunerne og DR melder altså ud, at de ikke forholder sig til, hvilke alternative muligheder, der er til 14 dages karantæne, som kunne få deres ansatte tidligere på arbejde. De implementerer det, de får at vide fra myndighederne og henviser til skriftlige udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen. KL samler grundigt op på det, Sundhedsstyrelsen udmelder. Sundhedsstyrelsen er, her nogle måneder inde i coronakrisen, tydeligt ikke dem, der bare bestemmer, de giver rådgivning. Og Sundhedsstyrelsens udmeldinger bygger på henvisninger til Udenrigsministeriets udmeldinger, der bare er en vejledning.

Hvem der egentlig præcist har bestemt hvad hvornår, det er der masser af de store avismedier, der løbende har dækket, og det kommer de angiveligt til at fortsætte med en rum tid endnu.

Men i den dagligdag der er under sloganet ”Danmark åbner op”, "Danmark tager på ferie men skal på arbejde igen bagefter" eller hvad vi nu skal kalde det, er der ikke noget regelsæt, der forbyder eller forhindrer at de bedste – og mest logiske - løsninger findes sådan ,at genåbningen af ’maskineriet’ foregår både sikkert og effektivt. 

Med torsdagens udmelding fra regeringen om rejsemål, står det klart, at der nu er få røde og grønne rejsemål, mens der er en hel del gule som forventes at være "åbne" fra en 27.juni. Med mindre altså tallene i et land ændrer sig. Det er ikke sikkert det lige blev nemmere at finde ud, hvordan man kan vende tilbage på arbejde efter ferie.

Det eneste der vel står helt fast, det er vel at det med 14 dage er en vejledning til en ramme som hver enkelt virksomhed kan tilrette sig efter.

Vi lader det slutte hvor det startede med ord fra Jonas Christoffersen. Først et uddrag fra hans facebookopslag og derefter hvad han sagde til os da vi umiddelbart efter opslaget interviewede ham.

’Ingen i kongeriget har PLIGT til at følge regeringens rejseVEJLEDNING, så hvordan kan man få PLIGT til at gå i karantæne med den virkning, at man ikke kan møde på arbejde, hvis arbejdsgiveren KRÆVER, at man går i karantæne. Det indebærer jo, at arbejdsgiveren kan forvandle en ANBEFALING til en PLIGT.’

”Det er juridisk set rigtigt nok, det alle de kloge jurister siger, men kan det virkelig være meningen?”.