/Karolin.jpg)
”Problemet er, at advokater i stigende omfang tilsyneladende ikke kan få lov til at passe deres arbejde uden at skulle udsættes for trusler eller anden form for chikane. Og det er selvfølgelig problematisk, dels for den enkelte advokat, men også for faget som sådan, hvis det er en tendens, der bliver mere og mere af,” siger Karoline Normann, der er forperson i Advokatsamfundets Strafferetsudvalg og forsvarsadvokat hos Stagetorn Advokater, i det seneste afsnit af K-NEWS-podcasten ’Magtens Tredeling.
Hun siger det med udgangspunkt i en undersøgelse, som Advokatsamfundet foretog i 2016 af omfanget af trusler og chikane mod straffe- og familieretsadvokater. Undersøgelsen viste ifølge Karoline Normann, at 38,2% har oplevet trusler eller chikane i forbindelse med deres arbejde.
”Det er i sig selv bare utroligt ubehageligt i sin mailboks eller på sin telefonsvarer at blive opmærksom på beskeder, der er rettet mod en som person,” siger Karoline Normann om sine egne oplevelser med at modtage ”ubehagelige beskeder.”
Karoline Normanns oplevelse er, at truslerne typisk kommer fra folk, der ikke helt forstår, hvad der er sket eller hvorfor det er sket, eller måske ikke forstår advokatfunktionen.
Derfor tror hun på, at løsningen er at skabe mere opmærksomhed omkring straffe- og familieretsadvokaters opgaver. For eksempel ved at omfatte dem af straffelovens §119, som Advokatsamfundet også forslår i et brev til Justitsministeriet.
Brevet, der blev sendt tilbage i december 2021, for altså næsten to år siden, opridser de fund, Advokatsamfundet har fra den førnævnte undersøgelse og slår fast, at de mener, der er brug for en bedre beskyttelse af advokater. Eksempelvis via en beskyttelse med §119.
”Det skal signalere, at vi ligesom andre aktører i en retssag passer en opgave for det offentlige, og vi skal være der,” siger Karoline Normann og tilføjer:
”En eventuel lovændring kan være med til at sætte fokus på det her, og i den sammenhæng måske som følgevirkning have at borgere forstår, at vi skal være der ligesom alle andre skal være der. Og den dialog, der ville følge af en eventuel lovændring, tænker jeg, kunne have nogle forhåbentligt sunde følgevirkninger.”
Justitsministeriet har her næsten to år efter brevet blev sendt ikke givet et endeligt svar. Karoline Normann oplyser, at der har været et møde, men der er ikke kommet nogen endelig løsning.
K-NEWS har kontaktet Justitsministeriet for at forholde dem noget af de kritikpunkter, som Karoline Normann lufter.
De bekræfter, at der har været et møde. Og oplyser desuden at dialogen fortsætter til efteråret.