Kira laver regler om skat i EU - og så er hun i top-25 over mest indflydelsesrige

Det var hverken politik eller skat, der prægede barnedrømmen i hjemmet i Værløse, hvor Kira Marie Peter-Hansen (F) er født og opvokset. For i virkeligheden ville hun faktisk gerne være dommer. Senere i gymnasiet ændrede drømmen sig til, at hun gerne enten ville arbejde i verdensbanken eller en anden global organisation.

I dag sidder Kira Marie Peter-Hansen så som politiker i Europa-Parlamentet. Og på en måde er det blevet til en blanding af de to barnedrømme, for selvom dommer og politiker ikke er det samme, er lovgivning omdrejningspunktet i begge fag, og Europa-Parlamentet kan man vist godt kalde en slags global organisation.

Teori og praksis kan nogle gange være lidt langt fra hinanden, og jeg har så lært praksis her først

Første gang hun stillede op til Europa-Parlamentet var hun blot 21 år og kun i gang med sit andet semester på økonomiuddannelsen på Københavns Universitet. Hun var medlem af SF’s ungdomsparti og har været det siden, hun gik på efterskole som 16-årig. Om valget om at stille op i international politik, siger hun, at hun synes, det var vigtigt at ungdomspartiet stillede op med en kandidat.

“Både for at der kommer mere diversitet på partiernes liste, men også ud fra den tanke, at hvis du er ung og måske ikke synes EU-politik er spændende, så kan det være nemmere at vække en interesse, hvis du ser et hold af unge kandidater, så man som ung har noget at identificere sig med,” siger hun og tilføjer:

“Så det var ud fra tanken om at styrke debatten om EU blandt unge.”

Økonomi og skat

Da Kira Marie Peter-Hansen stillede op første gang i 2019, regnede hun slet ikke med at komme ind i Europa-Parlamentet. Og i virkeligheden kom hun også ind på et afbud fra Karsten Hønge (F). Men ligesom det danske herrelandshold i fodbold, der kom med på et afbud til EM i 92 og vandt det hele, formåede Kira Marie Peter-Hansen virkelig at udnytte Karsten Hønges afbud. I år er hun nemlig blevet kåret til nummer 24 over mest indflydelsesrige medlemmer i Europa Parlamentet, Og til EP-valget i sommeren 2024 fik hun allerflest stemmer blandt de danske kandidater. 

Tilbage i 2019, hvor det hele startede, kom hun hurtigt til at sidde i Underudvalget for Skatteanliggender. For da koordinatoren for udvalget hørte, at hun læste økonomi, var han hurtig til at hive hende ind.

“Det er nogle gange svært at få folk ind i det udvalg. Det er især svært at få kvinder ind i det,” siger Kira Marie Peter-Hansen og tilføjer:

“Jeg var helt ny, så jeg vidste jo ikke, hvad der var af muligheder. Men så kom jeg ind der, og så tænkte jeg, at det nok gav god mening, fordi jeg jo læste økonomi. Så der var en begrænset faglighed at bygge videre på.”

Selvom det var lidt et tilfælde, at hun blev en del af Underudvalget for Skatteanliggender, fortæller hun, at hun hele tiden har fundet hele diskussionen om skat -  hvordan vi kan beskatte mere ens og sikre  skatteoplysninger på tværs af grænser - enormt interessant og vigtigt.

Kort efter Kira Marie Peter-Hansen blev en del af Underudvalget for Skatteanliggender, blev hun også én ud af fem næstforpersoner for udvalget.

“Jeg blev det, fordi muligheden var der. Folk sagde, de synes, jeg skulle gøre det,” siger hun og tilføjer:

“Der var ikke så mange kvinder i skatteudvalget, så der har jo også været et ønske fra nogle af de progressive partier om faktisk at sørger for, at de kvinder, der også arbejder med skat og økonomi, bliver skubbet frem, i et forsøg på at brede den generelle interesse for økonomi og skat ud til kvinder.”

Så en stor del af det, var for dig at være med til at skabe noget repræsentation?

“Det tror jeg ikke, er noget jeg tænker over så meget i mit daglige arbejde, men jeg tror, det var det, der skubbede mig derhen. Jeg tror mange af beslutningerne i 2019, dem tog jeg ikke med den største viden. Jeg var 21 år. Jeg var også en lille smule lost på, hvad et udvalg overhovedet var, og hvad en næstforperson i et udvalg lavede, og hvad det var. Så der tror jeg også, det var i forhold til, hvad folk sagde, de syntes, kunne være en god ide.”

OECD’s skatteaftale

Lige nu er noget af det, der fylder i Underudvalget for Skatteanliggender blandt andet OECD’s skatteaftale, der består af to søjler.

1. søjle forsøger at håndtere, det Kira Marie Peter-Hansen beskriver, som problemet med, at meget store virksomheder, såsom tech-giganterne i dag kan have en stor omsætning i et land uden at være fysisk til stede i landet. I det tilfælde kan virksomheden komme uden om, at det pågældende land kan beskatte deres overskud.

”Søjle 1 forsøger at modernisere selskabsskatten på store multinationale virksomheder, der i en digital verden ikke længere nødvendigvis har et fysisk hovedkvarter i de lande, hvor de driver forretning,” siger hun og fortæller, at noget af det, der specielt fylder omkring 1. søjle i aftalen er implementering i USA.

”Søjle 1 har hele tiden mødt stor modstand i dele af det republikanske parti i USA og efter Trumps sejr, er det nærmest utænkeligt, at amerikanerne har tænkt sig at implementere den. Lige nu afventer vi at se, hvad der sker, og så må vi reagere på det.”

Kira Marie Peter-Hansen ligger specielt vægt på 2. søjle i skatteaftalen, for her mener hun, at der er sket et vigtigt fremskridt. Søjle to giver nemlig landende mulighed for at håndhæve en minimumsgrænse for selskabsskat på mindst 15%.

”I Underudvalget for Skatteanliggender er vi i den grønne gruppe meget optaget af at begrænse den globale skattekonkurrence og lukke de huller, der giver store multinationale virksomheder muligheder for at flytte deres overskud til skattely med meget lav eller ingen beskatning,” siger hun og fortsætter:

”I EU har vi vedtaget den 2. søjle, men alle dele af den er endnu ikke implementeret, og det holder vi selvfølgelig øje med, at det bliver.”

Hvidvask-pakken

I sommeren 2024 blev en ny hvidvask-pakke offentliggjort. Bag den står blandt andre Kira Marie Peter-Hansen. Pakken inkluderede både regulering af krypto-markedet, mere håndhævelse med kontantbetaling samt revidering af definitionen af reelle ejere.

Formålet med en revidering af definitionen af reelle ejere er blandt andet at sikre en mere ens definition på tværs af grænser i EU fortæller Kira Marie Peter-Hansen og tilføjer:

”Men også at vi får sænket grænsen i højrisikosektorer i et forsøg på både at sikre mere gennemsigtighed, fordi det jo ikke kun er et spørgsmål om hvidvask, det kan jo også være et spørgsmål om, hvad mener man, der har offentlighedens interesse. Og det var enormt vigtigt for os,” siger Kira Marie Peter-Hansen om nogle af tankerne bag de nye regler for definitionen af reelle ejere – altså definitionen af, hvem der kan omfattes af begrebet reelle ejere og dermed i sidste ende står til ansvar for virksomhedens ageren.

Hun tilføjer, at den nye pakke kom efter, at der ved EU-domstolen var faldet dom om, at man ikke måtte have offentlig adgang til reelle ejere, man behøvede altså ikke som virksomhed oplyse give offentligheden mulighed for at se, hvem de reelle ejere af en virksomhed er.

“Det (red. offentlig adgang til reelle ejere) har vi jo i Danmark. Men det har EU-domstolen nu sagt, at det bryder med retten til privatliv. Så det var vigtigt for os i den nye hvidvasklovgivning at sikre, at også forskere og undersøgende journalister stadig kan få adgang til de her registre,” siger Kira Marie Peter-Hansen og tilføjer:

Lige netop at få forhandlet en mulighed ind i loven, som gør det muligt at nogle dele af offentligheden kan få indblik i de reelle ejere i en given virksomhed, er noget af det Kira Marie Peter-Hansen er mest glad for, hun var med til at få med i loven.

Er der noget, du var ked af, ikke kom med i loven?

“Jeg var ked af at grænsen for, hvornår man er reelle ejere, ikke blev sat ned helt generelt. At den stadig blev på 25 procent for standarden, og så selvom den blev lavere i højrisikosektorer, så mener jeg, at det ville være godt for den offentlige tillid og offentligheden generelt, at den grænse blev sat ned.”

Man lærer hen af vejen

Kira Marie Peter-Hansen er 26 år i dag, hun nåede at tage to semestre på økonomi-bacheloren på Københavns Universitet, og i Bruxelles lige nu er hun i gang med en bachelor i internationale relationer.

Taxo spørger, hvordan hun i dag er klædt på til at sidde med så kompliceret stof som skat og økonomi, når hun hverken har en uddannelse, som revisor, økonom eller jurist.

Til det svarer hun, at man jo lærer hen ad vejen.

“Jeg tror selvfølgelig, du lærer noget skatteret på jura, men du lærer ikke så meget om det politiske bag skattepolitik. Og omvendt på statskundskab lærer du det politiske, på økonomi det fordelingspolitiske i skatten, men du lærer ikke skatteretten. Så jeg tror, at selvfølgelig ville det have hjulpet, hvis jeg havde en uddannelsesmæssig baggrund i det, men teori og praksis kan nogle gange være lidt langt fra hinanden, og jeg har så lært praksis her først.”

“Man starter fra en ende og lærer hen ad vejen. Så kommer der en OECD-aftale på skattepolitik, og så lærer man, hvad den aftale går ud på, og så har man det fundament, som man kan bygge videre på, når man så diskuterer en EU-aftale på skattepolitik for eksempel. Og så er vi jo også hjulpet godt på vej af, at der nogle rådgivere i den grønne gruppe og på mit eget kontor, og at der også er nogle fra civilsamfundet og nogle erhvervsorganisationer, der også kan forklare, hvordan spiller skattepolitik ind i for eksempel arbejdet hos revisorer, hvad er det for udfordringer og huller de oplever i lovgivningen.”