Dette er et blogindlæg. Alle fremsatte synspunkter er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.
ESG (Environmental, Social & Governance) er kommet på alles læber.
Flere og flere virksomheder mødes af nye krav om at dokumentere deres arbejde med bæredygtighed, og allerede fra 2024 er store virksomheder forpligtet til at datarapportere efter en række bæredygtighedsstandarder fastsat af EU.
ESG-data er blevet et vigtigt redskab for investorer, kunder, leverandører, samarbejdspartnere og medarbejdere, når de skal vurdere virksomheders påvirkning på klima- og miljøforhold, sociale forhold og governance. Det betyder, at oplysningerne skal være relevante, sammenlignelige og pålidelige, og at virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar bevæger sig fra kvalitative beskrivelser af selvvalgte, selekterede data og indsatser til en mere kvantitativ og databaseret rapporteringsform.
Som følge af den hastige udvikling inden for ESG-området er mange store og mellemstore advokatkontorer gennem den seneste tid også blevet bæredygtighedsspecialister. Der øjnes uden tvivl et nyt, voksende og lukrativt forretningsområde, hvor der kan erobres nye markedsandele og faktureres endnu flere timer.
Det er positivt, at advokatkontorerne gerne vil hjælpe erhvervslivet i den rigtige retning og bidrage til at skabe overblik over den stigende regulering inden for ESG-området. Men samtidig er det bemærkelsesværdigt, at der indtil nu kun er én stor advokatvirksomhed herhjemme, Kromann Reumert, som har taget første større skridt i retning af en mere kvantitativ og databaseret rapporteringsform og samtidig har offentliggjort resultaterne for omverdenen.
Og ja, bevares, jeg er godt klar over, at flere større advokatvirksomheder drypvist datarapporterer på deres affaldssortering, kødfrie dage i kantinen og reduktion af papirforbruget (Environmental), ligesom kønssammensætningen i medarbejder- og partnergruppen (Social) også nævnes i en række rapporter.
Men er det ambitiøst nok?
Flere brancheundersøgelser i de senere år har bl.a. vist, at mange ansatte advokater og advokatfuldmægtige oplever stressrelaterede symptomer, at 40 % oplever deres chef betragte dem mere som end arbejdsressource end som mennesker, at den gennemsnitlige arbejdstid er på 47 timer om ugen, at 65 % betragter adgang til bedre work/life-balance som et af de vigtigste områder for udvikling i den juridiske branche, at det halter med diversiteten og inklusionen, og at ca. 40 % har overvejet at opsige deres job inden for de seneste seks måneder.
Alle sammen tal, som med rette burde vække stor bekymring på hjørnekontorerne, når man ser den øgede konkurrence om de juridiske talenter.
I forbindelse med kåringen af dette års talenter i Berlingske Talent 100 i sidste måned overværede jeg et inspirerende oplæg af den nuværende CEO i ISS – og kommende CEO i Carlsberg – Jacob Aarup-Andersen, hvor han bl.a. talte om ”Five trends that define the global workplace”.
Det var ikke overraskende, at ”Sustainability – increased focus on the S i ESG” var at finde på listen over Jacobs fem definerende trends i selskab med andre højaktuelle trends som ”Purpose, purpose, purpose”, ”How to succeed with hybrid working” og ”Technology & AI”.
Man kan også sagtens forestille sig, at ansvarlige virksomheder over tid vil kræve indblik i, stille krav til og føre tilsyn med sine rådgivere som en del af deres Governance-rapportering.
Om de to førstnævnte tendenser sagde Jacob bl.a., at »Vi er i et samfund, hvor arbejdsløshed ikke eksisterer. Man kan altid få et job, og derfor kan man tillade sig at gå efter et med det rette formål. For virksomhederne handler det om at tiltrække talent, og hvis de ikke arbejder målrettet med et formål, så får de intet.«.
Ifølge Jacob tiltrækkes talenterne af et klart defineret og meningsgivende purpose, men også af en stærk og inkluderende kultur, hvor virksomheden arbejder målrettet og dedikeret for at skabe de bedst mulige forudsætninger for medarbejderne.
Det ser man også tydeligt i ISS’ bæredygtighedsrapport for 2022, hvor de har en ganske omfattende og frivillig datarapportering på Social-data. Det samme har andre store og succesfulde danske virksomheder og selskaber, herunder Novo Nordisk, PensionDanmark og Ørsted.
Der rapporteres bl.a. på medarbejdertilfredshed, fuldtidsarbejdsstyrke, kønsdiversitet på alle niveauer, gennemsnitsalder, sygefravær, omfanget af medarbejdere som føler sig stressede, medarbejderomsætningshastighed, ugentlig arbejdstid på alle niveauer, barselsvilkår for alle slags familier mv.
Data, som for nogen kan opleves som ubehagelige at stille frem til offentligt skue, særligt hvis data kunne tænkes at afvige (for negativt og for meget) fra konkurrerende virksomheder, men som omvendt giver virksomhederne et unikt indblik i deres medarbejdersituation og giver dem mulighed for at kunne arbejde og kommunikere strategisk og aktivt med disse data.
Man kan også sagtens forestille sig, at ansvarlige virksomheder over tid vil kræve indblik i, stille krav til og føre tilsyn med sine rådgivere som en del af deres Governance-rapportering. For hvorfor overhovedet udarbejde en code of conduct, hvis man ikke vil stille krav til sine leverandører og rådgivere?
Der er ingen tvivl om, at vi med de nye ESG-regler vil se en større grad af transparens. Og øget transparens er godt. For det skaber en anden grad af commitment for ledelsen til at arbejde aktivt for at skabe positive forandringer i virksomheden, hvis man har bundet det op på ESG-data og handlingsplaner, som offentligheden – investorer, kunder, leverandører, samarbejdspartnere og medarbejdere – år for år kan følge udviklingen i.
Det bør derfor være åbenbart for enhver i vores branche, at et advokatkontor, som slår sig op på at være en moderne og attraktiv virksomhed, der samtidig er blandt de førende rådgivere og varetager opgaver for nogle af landets største virksomheder og selskaber, selvfølgelig også selv går forrest, tager ansvar og implementerer en databaseret og transparent ESG-rapporteringsform. Både for medarbejdernes skyld, men også for kundernes.
I Djøf Advokat ser vi derfor frem til at gå i dialog med branchens aktører om, hvordan vi aktivt kan bruge ESG-data som en transparent og effektiv måde til både at tiltrække og holde på de unge talenter, få konkrete indsigter samt opsætte strategiske mål for at forbedre den enkelte advokatvirksomheds ESG-data til glæde for medarbejdere, kunder og egen bundlinje.
Vi har allerede set det første gode initiativ fra Kromann Reumert, som kan tjene til inspiration i branchen. Hvis de kan gøre det, så kan de andre aktører i branchen også.