Kan alle eje fodboldklubber?

Dette er et blogindlæg. Alle udsagn er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.

Hvem kan eje fodboldklubber?

Fodboldens organisationer kan via den grundlæggende foreningsret fastsætte regler for deltagelse i deres turneringer, herunder f.eks. i forhold til ejerskab i fodboldklubber. Sådanne regler er naturligvis vigtige at kende for ledelsen af fodboldklubberne, men også for investorer og mulige ejere af fodboldklubber. Der kan i den sammenhæng vedtages ejerskabsbegrænsninger. Det vil sige regler, der direkte eller indirekte begrænser, hvem der kan eje en fodboldklub, og eventuelle krav hertil.

UEFA stiller i sine turneringsvilkår eksempelvis krav til kontrollen og ejerskabet af fodboldklubber. Det indebærer grundlæggende, at et selskab eller en fysisk person ikke må have aktiemajoritet, bestemmende indflydelse, fuldt ejerskab eller være ledelsesmedlem af to klubber på samme tid, hvis klubberne samtidig deltager i UEFA Champions League, UEFA Europa League eller UEFA Europa Conference League.

På nationalt plan kan de forskellige forbund også vedtage egne ejerskabsbegrænsninger. I Danmark har DBU og Divisionsforeningen indtil videre ikke fastsat ejerskabsbegrænsninger i forhold til danske fodboldklubber.

I store fodboldlande som Tyskland og England gælder der derimod særlige nationale regler for ejerskabet af klubber i de øverste fodboldrækker. I Tyskland er ejerskabet af professionelle fodboldselskaber reguleret af den såkaldte 50+1 regel. Reglen indebærer, at en klub ikke kan spille med i Bundesligaen, hvis ikke majoriteten af fodboldselskabet ejes af fodboldforeningen (moderklubben). I England er ejerskaber begrænset af den såkaldte Owners’ and Directors’ Test (ODT). ODT blev indført tilbage i 2004 og har bl.a. fastsat krav i forhold til investorer, der søger at opkøbe engelske fodboldklubber. Dette er selvsagt interessant i forhold til Public Investment Fund of Saudi Arabia’s (PIF) overtagelse af Newcastle United F.C.

Overtagelsen af Newcastle United F.C. og FA’s regler om ejerskabsbegrænsninger (ODT)

Inden overdragelsen af Newcastle United F.C kunne gennemføres, skulle de nye ejere godtgøre, at de kunne overholde de såkaldte ODT-krav, fastsat af det engelske fodboldforbund, FA. Det nye ejerskab i Newcastle består af PIF, der ejer 80 % af aktierne i klubben og to private equity-fonde, der hver ejer 10 % af aktierne. PIF er kontrolleret af den saudiarabiske stat og har til formål at investere midler på vegne af den saudiarabiske stat.

De engelske ODT-regler stiller overordnet nogle betingelser for, hvem der kan være ledelsesmedlem i en engelsk fodboldklub og hvem der kan være ledelsesmedlem hos en ejer i en engelsk fodboldklub, der har en ejerandel på 30 % eller derover i klubben. Både ledelsesmedlemmerne i klubben og ledelsesmedlemmerne i PIF skulle derfor opfylde ODT-kravene, før overtagelsen endeligt kunne gennemføres.

Årsagen (til at PIF fik afslag på købet af Newcastle FC i første omgang, red.) var primært, at den saudiarabiske regering tidligere støttede en piratkanal, der krænket FA’s kommercielle rettigheder til Premier League.

ODT-reglerne indebærer:

1. at et ledelsesmedlem skal anses for at være egnet til positionen. Det betyder bl.a., at et omfattet ledelsesmedlem skal være i besiddelse af de rette kvalifikationer til at kunne lede en fodboldklub forsvarligt driftsmæssigt og økonomisk.

2. at et ledelsesmedlem skal opfylde regler om hæderlighed. Det betyder bl.a., at de omfattede ledelsesmedlemmer ikke må have begået særlige, kriminelle handlinger eller på tidspunktet for ejerskabet afsone dom pga. strafbare lovovertrædelser.

For PIF har det været en udfordring for ledelsesmedlemmerne at leve op til ODT-reglerne i forhold til hæderlighedskravet, og af den grund afviste FA - for ca. 18 måneder siden - at godkende PIF’s ledelsesmedlemmer.

Årsagen var primært, at den saudiarabiske regering tidligere støttede en piratkanal, der krænket FA’s kommercielle rettigheder til Premier League. FA fandt formentlig, at PIF’s bestyrelsesformand, den saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman, der også er medlem af den saudiarabiske regering, af den grund ikke levede op til hæderlighedskravet i ODT. Den saudiarabiske regering har sidenhen indført et forbud mod piratkanalen, hvorfor dette forhold ikke længere diskvalificerer PIF. Desuden var det dengang uklart, hvem der reelt og ultimativt ville komme til at eje og have bestemmende indflydelse i klubben – PIF eller Saudi-Arabien. Dette har betydning for, hvem der skal leve op til ODT-kravene. I forbindelse med, at FA den 7. oktober 2021 godkendte, at de nye ledelsesmedlemmer opfyldte ODT, oplyste FA:

“The legal disputes concerned which entities would own and/or have the ability to control the club following the takeover. All parties have agreed the settlement is necessary to end the long uncertainty for fans over the club’s ownership. The Premier League has now received legally binding assurances that the Kingdom of Saudi Arabia will not control Newcastle United Football Club.”

PIF har således afgivet en række garantier om, at PIF vil sikre, at den saudiarabiske regering ikke kontrollerer Newcastle United FC for den på måde at kunne bestå ODT.

Godkendelsen af PIF i henhold til ODT har bl.a. ført til kritik hos menneskerettighedsorganisationer, da Saudi-Arabien i den brede offentlighed er blevet kritiseret for deres forhold til grundlæggende menneskerettigheder. Denne kritik er alene politisk baseret, da ODT-reglerne ikke stiller krav om, at ledelsesmedlemmer skal have en bestemt politisk overbevisning eller moralsk ståsted.

Fremtiden for ejerskabsbegrænsninger

Siden overtagelsen af Newcastle United F.C. har der været debat om behov for ændringer af ODT-reglerne. Blandt andet har Amnesty International opfordret til, at reglerne skal ændres, således at der ikke skal være adgang til at eje en engelsk klub, hvis den potentielle nye ejer formodes ikke at tilslutte sig grundlæggende menneskerettigheder. Kritikken går særligt på, at uden en regelændring vil mulighederne for såkaldt ”sportswashing” fortsat være til stede. Det vil sige, at virksomheder eller regimer med mindre godt omdømme kan bryde med dette ved bl.a. at eje fodboldklubber og derigennem blive sat i forbindelse med noget, som millioner af mennesker nyder og underholdes af hver uge.

Diskussionen skal ses i sammenhæng med en tendens, som vi har set i særligt de større ligaer de seneste år. Stadig flere klubber opkøbes af udenlandske personer og selskaber, og flere nationale fodboldforbund overvejer i øjeblikket, hvorledes denne situation skal håndteres.

Også i Danmark har vi i de seneste år set en stigende udenlandsk interesse for de danske fodboldklubber, og mange af de danske topklubber ejes i dag af udenlandske investorer. DBU og Divisionsforeningen har som nævnt indtil videre ikke vedtaget regler om ejerskabsbegrænsninger, som f.eks. ODT. Derfor kan alle i princippet købe en dansk fodboldklub – også en person eller et selskab som PIF, der ikke oplagt hylder de samme grundværdier, som vi ellers har i Danmark.