I februar 2017 trak jurastudiet på Københavns Universitet sine historiske rødder i Indre By op for at plante dem på Amager. At flytte et studium med mere end 4500 studerende med dertilhørende ansatte, i løbet af en semesterpause, er i sig selv som at dechifrere et besværligt kryptogram. Men det gør det ikke lettere, når der samtidig skal gives afkald på mere end 500 års historie.
Det er ingen hemmelighed, at der har været delte meninger omkring udflytningen. De forskellige holdninger kan groft sagt placeres i to lejre: Dem, som gerne vil bevare historien og forblive i Indre By, og dem, som gerne vil prøve nye muligheder og starte på en frisk.
Ret beset er der stærke argumenter på begge sider. Personligt synes jeg, at vores lokaler i Indre By havde en charme både på grund af deres indretning og på grund af deres placering. Når man trådte indenfor, kunne man mærke jurastudiets historiske sus. Jeg nød at anvende vores 100 år gamle læsesal i Bispetorvets Anneksbygning. Læsesalens klassiske indretning med højt til loftet, store lysekroner og klassicistiske loftdekorationer gav mig en bekræftende fornemmelse af, at jura var et traditionsrigt og stolt studie. En fornemmelse nogle følte i højere grad end andre, og derfor var det svært at give afkald på det for at flytte ud i nogle helt nye lokaler, som ikke har samme historie.
Jeg nød at anvende vores 100 år gamle læsesal i Bispetorvets Anneksbygning. Læsesalens klassiske indretning med højt til loftet, store lysekroner og klassicistiske loftdekorationer gav mig en bekræftende fornemmelse af, at jura var et traditionsrigt og stolt studie
Indre By lå også centralt og tæt på alt, hvilket selvfølgelig er en mærkbar fordel. Men den geografiske placering gjorde det svært at udvide, og pladsmangel blev et større og større problem. Så var der alle de ”små mangler” såsom stikkontakter, stole og varme om vinteren.
Et andet frustrerende element var studielivet eller mangel på samme. I Indre By havde vi hverken en fælles kantine eller nogle reelle samlingssteder, mange læste hjemmefra eller på andre biblioteker, og derfor så man sjældent nogen fra de andre hold. De forskellige foreninger, som der var på studiet, havde heller ikke mulighed for at udfolde sig og skabe gode sociale rammer, da man hurtigt løb tør for plads eller mødesteder på studiet.
Jurastudiet er desuden kendt for at være et konkurrencepræget studie, og det kan til tider blive meget hektisk. Tag ikke mit ord for det, men en tidligere uddannelsesmiljøundersøgelse viste, at 41,4 % af de studerende til dagligt døjede med fysiske stresssymptomer, og i eksamensperioder steg tallet til 75 % (!). Jeg har siddet som studenterrepræsentant i studienævnet for bacheloruddannelsen, hvor undersøgelsen blev gennemgået. Her udtrykte mange studerende, at de følte sig ensomme på studiet, og at det sociale liv nærmest var ikke-eksisterende. De fysiske rammer har unægteligt haft en indvirkning på det. Hvilket fører mig til argumenterne til støtte for udflytningen.
På Søndre Campus, som i folkemunde kaldes KUA, er de fysiske forudsætninger noget helt andet. Der er langt flere grupperum, klasselokalerne er blevet større, og vi har fået et stort samlingssted i form af videnscenteret. Videnscenteret er et stort og åbent rum med højt til loftet, her er et lille bibliotek og en masse læsepladser, hvor studiegrupper til daglig forbereder sig til undervisning.
Er man i tvivl om noget i pensum, behøver jeg ikke længere at lede efter nogen at spørge. Jeg kan spørge en af mine utallige medstuderende, som sidder rundt omkring i samme bygning. Eller endnu bedre: Jeg kan gå op og banke på faglederens dør.
Men studielivet har også fået et skub i den rigtige retning. Der er blevet dannet mange nye foreninger, og der er faglige og sociale arrangementer næsten ugentligt. Vi har fået en fælles kantine, hvor man kan støde på alt fra sin flirt på rusturen til professoren fra den foregående forelæsning. Vi har tilmed en studenterdrevet café, som er placeret i et område, hvor de forskellige foreninger holder deres sociale arrangementer. Alt sammen under samme tag vel at mærke.
Der er ingen tvivl om, at det sociale miljø er væsentligt forbedret. Men hvad så med det faglige? Jeg føler, at trivsel, et godt studiemiljø og mulighed for interaktion med professorerne er en del af de faglige rammer. For at kunne danne mig som jurist, er det vigtigt, at jeg har tiden og muligheden for at kunne fordybe mig i det, jeg læser. Er man i tvivl om noget i pensum, behøver jeg ikke længere at lede efter nogen at spørge. Jeg kan spørge en af mine utallige medstuderende, som sidder rundt omkring i samme bygning. Eller endnu bedre: Jeg kan gå op og banke på faglederens dør.
Vi har for eksempel haft vores egen Watergate-skandale, hvor det bogstaveligt talt regnede ind i vores videnscenter, fordi loftvinduerne ikke var programmeret ordentligt og åbnede op midt i et regnvejr.
Alt er selvfølgelig ikke perfekt, og der vil som altid være småfejl og behov for tilpasninger. Og minderne fra Indre By? Tjo, jeg tror (desværre), at det er et spørgsmål om tid, før de er glemt. Det er ganske enkelt, fordi der sker så meget nyt på KUA. Vi har for eksempel haft vores egen Watergate-skandale, hvor det bogstaveligt talt regnede ind i vores videnscenter, fordi loftvinduerne ikke var programmeret ordentligt og åbnede op midt i et regnvejr.
Alt i alt ser jeg et stort potentiale på KUA, og i forbindelse med mit arbejde som næstformand for fagrådet på jura ser jeg rigtig mange medstuderende gribe mulighederne. Der er allerede blevet oprettet et juridisk tidsskrift med fokus på udgivelser fra jurastuderende, og der er løbende faglige arrangementer, hvor professorerne bliver inddraget i en langt højere grad, end de plejede.
Derfor er det min ydmyge holdning, at jurastudiet på Københavns Universitet har fået en form for renæssance, hvor de studerende har bedre mulighed for at fordybe sig, få faglig sparring og engagere sig i de ting, som interesserer dem.
Dette blogindlæg er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger og meninger.