Juraprofessor: Første særlov med så klar en positiv forskelsbehandling

Billedet: Shutterstock og screenshot af særloven.

Der er forskellige regler for forskellige slags flygtninge.

I midten af marts trådte særloven for de ukrainske flygtninge i kraft, som betyder, at alle fordrevne fra Ukraine kan få midlertidig opholdstilladelse i Danmark.

I sidste uge kunne man på sn.dk både læse, at de ukrainske flygtninge er på vej og er velkomne i Ringsted, men også at en 18-årig pige fra Frederikssund efter 8 år i Danmark er blevet udvist til Afghanistan.

Det bruges af flere som argument for forskelsbehandling og diskrimination af forskelle grupper af mennesker på flugt.

De ukrainske flygtninge er ikke den første store flygtningestrøm, der er kommet til Danmark, og det er heller ikke, de første flygtninge, der får en særlov, men ifølge juraprofessor Jens Vedsted-Hansen, der har beskæftiget sig med lovgivning på udlændingeområdet i mange år, er det første gang, en særlov har givet så klar en positiv forskelsbehandling til en specifik gruppe af flygtninge

“Det er en afgørende forskel fra de tidligere særlove for større gruppe af fordrevne til denne her, at den indtil videre kun er et udtryk for positiv forskelsbehandling."

Og han fortsætter.

"Det er ikke første gange, man laver en særlov, men det er første gang, at man laver den med så klar en positiv forskelsbehandling, det mindes jeg ikke, man har haft før simpelthen."

Ukrainerloven giver alle fordrevne fra Ukraine midlertidig opholdstilladelse i Danmark i to år med mulig adgang til forlængelse i yderligere et år. Imens de har en sådan opholdstilladelse, kan de så søge asyl efter de almindelige regler.

K-NEWS gennemgår sammen med Jens Vedsted-Hansen nogle af de tidligere særlovgivninger, der bedst kan sammenlignes med den nye ukrainerlov.

Bosnierloven og Kosovonødloven

I 1992 blev bosnier- eller jugoslaverloven vedtaget, og senere i 1998 kom der også en særlov for flygtninge fra Kosovo. De to grupper på flugt stod i visse henseender i nogenlunde samme situation, som de ukrainere, der flygter i dag.

Begge parter flygtede eller flygter fra en væbnet konflikt i deres hjemland. Men den særlov, der i midten af marts blev vedtaget for ukrainerne, er ikke den samme, som de to særlove som henholdsvis de bosniske flygtninge tilbage fik i 1992 og flygtninge fra Kosovo fik i 1998.

Jens Vedsted-Hansen fortæller, at bosnier- og kosovolovene fungerede på samme måde, og at de to særlove gav midlertidig beskyttelse til de to grupper af mennesker på flugt.

“Disse love var ikke som sådan udtryk for, at de fik positiv særbehandling sådan generelt set,” siger Jens Vedsted-Hansen og forklarer, at der var en lempelse på den måde, at begge grupper fik opholdstilladelse på et kollektivt grundlag."

“Det, at du kom fra Bosnien eller Kosovo var i realiteten nok. Det var ikke nødvendigt med en individuel asylsagsbehandling. Og det kan man godt kalde en lempelse, men den lempelse havde sin pris,” siger han.

Prisen var, at lovene havde en hjemmel til, at man kunne fastfryse behandling af asylsager.

Og, ifølge Jens Vedsted-Hansen, var der mange især blandt bosnierne, der søgte asyl, og som gerne ville have haft deres sag behandlet. Men hjemlen om fastfrysning gav den daværende udlændingestyrelse mulighed for at suspendere behandlingen af de enkelte individuelle sager i op til to år.

“Det betød for dem, der havde søgt asyl, at deres asylsager simpelthen ikke blev behandlet,.” Og Jens Vedsted-Hansen uddyber med, at de fik en alternativ midlertidig opholdstilladelse og blev modtaget i særlige indkvarteringscentre, men sagsbehandlingssystemet brugte ikke ressourcer på, at behandle deres eventuelle individuelle asylsager på den sædvanlige måde.

“Det var en væsentlig del af den danske ordning – ligesom i en række andre europæiske lande – at man ville undgå at overbelaste eller tilsande asylsystemet,” siger han.

De to flygtningegrupper fik altså med særlovene i 1992 og 1998 lov til at være i Danmark midlertidigt, men hvis de søgte asyl blev deres sager fastfrosne. Det vil sige, at de i en længere periode befandt sig et limboland, hvor de hverken kunne tage tilbage eller blive en ordentlig del af det danske samfund, fordi de ikke kunne få asyl.

“Man kan ikke sige éntydigt, om det var godt eller skidt for dem. Mange af dem havde indgivet asylansøgninger, og de fik behandlet deres sager, da den midlertidige beskyttelse udløb efter cirka tre år. Langt de fleste fik asyl,” siger Jens Vedsted-Hansen og tilføjer:

“Man må sige, at bosnierloven og kosovoloven i sin tid var en lettere adgang både for myndigheder og asylansøgere til at få en midlertidig beskyttelse med de der alternative opholdstilladelser, men de to love gav dem jo samtidigt meget begrænsede rettigheder for de måtte ikke søge arbejde, og deres børn måtte i starten ikke deltage på normal vis i skoleundervisning.”

Hans pointe er, at deres rettigheder på flere punkter var ringere, end hvis de havde fået asyl. Ifølge Jens Vedsted-Hansen er det helt anderledes med ukrainerne.

“De får det hele på en gang, vil nogen sige. De må søge arbejde, børnene kan komme i skole lige med det samme, og man står nærmest og er parat med støtte og sympati.”

Særlov for afghanske tolke og lokalansatte mv.

En anden større flygtningegruppe er de afghanere, der tog flugten efter Talibans magtovertagelse.

Jens Vedsted-Hansen fortæller, at der i efteråret 2021 kom en særlov for afghanere på flugt.

Men hvor den ukrainske særlov og også de to føromtalte omhandlede alle henholdsvis ukrainere, bosniere eller folk fra Kosovo, gælder den afghanske særlov ikke for alle afghanske flygtninge, men kun for dem, der er blevet evakueret og har haft en helt specifik tilknytning til danske myndigheder og deres samarbejdspartnere, der har opereret i Afghanistan.

“Så den er kun for nogen,” fortæller Jens Vedsted-Hansen.

Modsat bosnierloven og kosovoloven kan de udvalgt afghanere søge asyl parallelt. De har altså kunnet få behandlet deres sager samtidigt med at de får midlertidig opholdstilladelse.

K-NEWS: Den flygtningestrøm, som jeg, der  er 28 idag, husker bedst og husker som allerstørst, det er den fra Syrien, og som jeg oplevede det, blev der ikke gjort noget specielt der. Er det rigtigt?

“Det kan man sige, det har du egentligt ret i. Altså flygtningene fra Syrien begyndte at komme allerede i 2011-2012. I begyndelsen havde de relativt svært ved at få asyl, men så blev praksis gradvist lempet. Men det var ved de almindeligt gældende regler, at de fik asyl."

Efter få år steg tilstrømningen.

"I 2015 begyndte der at komme rigtigt mange, og så begyndte man at lave lovændringer. Det begyndte man på allerede i begyndelsen af 2015. Og de lovændringer, der kom, de stillede dem klart ringere, der var det helt modsat både med hensyn til, at deres rettigheder blev reduceret og også med hensyn til hele den politiske retorik."

"Den politiske retorik var meget negativ, det var udtrykkeligt en del af motivet for de stramninger, der kom der i efteråret og vinteren 2015/16, at nu skulle det gøres ’markant mindre attraktivt’ at søge asyl i Danmark. Det var ændringer, men bestemt ikke for at lette adgangen til asyl,” siger Jens Vedsted-Hansen.

En anomali

Formålet kan man efter et par ugers mediedækning af særloven ikke være i tvivl om: Det skal være nemmere for de ukrainere, der er på flugt, at få beskyttelse og hurtigt etablere en tilværelse i Danmark.

Men hvis man spørger Jens Vedsted-Hansen om, hvorfor de her særlove er nødvendige, er han ikke sikker.

“Det er sådan et fasttrack-resultat, de kommer hurtigere igennem det hele og får opholdstilladelse med det samme. De skal jo reelt bare henvende sig til borgerservice i Udlændingestyrelsen og så i kommunen, og så kan de nærmest være, hvor de vil.”

Og han tilføjer, at han på et overordnet plan godt kan tænke, at en særlov lidt er en anomali.

“Fordi vi i forvejen har en flygtningekonvention, der blev lavet efter anden verdenskrig. Netop med det formål at have en åben definition, der kan bruges fremover, og vi har også det, man nogle gange kalder for subsidiær beskyttelse, som har basis i den Europæiske Menneskerettighedskonvention og andre menneskerettigheder,”

Og, tilføjer han.

“Så man kan sige, vi har for så vidt redskaberne i forvejen.”

K-NEWS har forsøgt at få et interview med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye for blandt andet at spørge:
Hvordan han og ministeriet har ladet sig inspirere af tidligere flygtningerelaterede særlovgivninger?

Og om hvordan han ser denne – ukrainerloven – have indflydelse på kommende flygtningekriser og deraf love?

Men ministeren har ikke ønsket at stille op til interview.