04/02/2022 - Højesteret i USA

Det risikable strategiske valg af en ny højesteretsdommer 


USA’s præsident Joe Biden har udtalt, at han har i sinde at vælge en sort kvinde som dommer til den amerikanske højesteret, og ifølge juridisk analytiker er der i den forbindelse særligt to kandidater, som vi bør holde øje med. Beslutningen kan få stor politisk betydning for Bidens fremtid og hele Det Demokratiske Parti i USA.

Tekst: Sara Moss Hesse


Den liberale 83 årige højesteretsdommer Stephen Breyer meddelte i slutningen af januar USA, at han ville gå af, og præsident Joe Biden skal derfor nu vælge, hvem der skal overtage Breyers plads.

Der er mange ting på spil, når man som præsident i USA skal vælge en ny højesteretsdommer og i en tid, hvor midtvejsvalget til Senatet og Repræsentanternes Hus nærmer sig, og støtten til Biden er kraftigt faldende, vil beslutningen ifølge juridisk analytiker Emil Lauszus få stor politisk betydning for præsidenten.

Biden lovede tilbage i 2020, at han ville indstille en sort kvinde som kandidat til højesteret, hvis han blev valgt som USA’s præsident, og hvis han fik muligheden for at vælge en afløser. Derfor var der ikke så meget at rafle om, da Stephen Breyer for nylig meddelte, at han ville gå af.

Den 27. januar i år udtalte Biden følgende:

”Personen, som jeg vil nominere, vil blive en med ekstraordinære kvalifikationer, karakter, erfaring og integritet, og den person vil blive den første sorte kvinde, der nogensinde bliver nomineret til den amerikanske højesteret.”

Ifølge Emil Lauszus vil det være historisk, hvis Biden vælger en afroamerikansk kvinde til højesteretsposten.

”Højesteret har en 232 år lang historie, og der har været 115 højesteretsdommere, hvoraf to har været afroamerikanere – og de har begge været mænd. Og så har der været fem kvindelige højesteretsdommere, hvoraf tre af dem stadig sidder i højesteret lige nu. Så det vil have monumental politisk betydning for Biden”, siger Emil Lauszus.

Der har været meget fokus på, hvem Biden vil nominere, og især tre navne går igen, nemlig den 51 årige Ketanji Brown Jackson, den 45 årige Leondra Kruger samt den 55 årige J. Michelle Childs. Og det er især de to førstnævnte, som vi, ifølge Emil Lauszus, skal holde øje med.

”De her to afroamerikanske kvinder er – udover at passe ind i det politiske spektrum, som Biden har sat op – meget kompetente og kvalificerede til positionen som ny højesteretsdommer”, fortæller Emil Lauszus.

 

Ketanji Brown Jackson

Den første store kandidat til posten som højesteretsdommer er Ketanji Brown Jackson. Hun er uddannet jurist fra Havard og passer derfor ifølge Emil Lauszus rigtig godt ind i den uddannelsesmæssige sammensætning, der i forvejen er i den amerikanske højesteret.

Ketanji Brown Jackson har siden 2012 arbejdet ved de føderale domstole. Der sad hun indtil 2021, hvor Biden forfremmede hende ved at gøre hende til dommer ved den føderale appeldomstol i Washington, D.C.

”Det specielle ved appeldomstolen i D.C. er, at det er en slags rugekasse for fremtidige højesteretsdommere. Det er her, hvor de store principielle sager bliver taget i forvejen. Og så vil det også være fuld cirkel, fordi Ketanji Brown Jackson i starten af sine karriere var fuldmægtig for Stephen Breyer – den nu afgående højesteretsdommer. Så det kunne også være en god krølle på halen”, siger Emil Lauszus, som også fortæller, at der, dengang Ketanji Brown Jackson blev valgt til appeldomstolen, var snak om, at hun måske var en mulig kandidat, hvis Biden fik lov til at nominere en ny højesteretsdommer.

 

Leondra Kruger

Den anden store kandidat, som mange taler om, er Leondra Kruger. Hun er uddannet jurist fra Yale, som er den anden store universitetsgruppe i højesteret, hvorfor Emil Lauszus vurderer, at hun også passer godt ind i den baggrund, man skal have som højesteretsdommer.

Modsat Ketanji Brown Jackson har Leondra Kruger ikke arbejdet i det føderale dommersystem men derimod blot som dommer i delstatssystemet, og hun sidder lige nu som højesteretsdommer i Californien.

Ifølge Emil Lauszus har hun på trods af sine kun 45 år, hvilket er ret ungt i domstolsøjemed, meget erfaring, og hun har blandt andet arbejdet i Justitsministeriet i Californien, hvor hun har argumenteret for sager foran den føderale højesteret.

”Det er en lidt speciel situation, fordi det faktisk ikke er særlig mange jurister, der kommer til at argumentere foran den føderale højesteret. Jeg tror, at hun er en af de eneste med så meget erfaring, der har gjort det. Det er en meget speciel opgave at få lov til at argumentere foran højesteret. Så det betyder selvfølgelig, at hun kender sagerne, og at hun har et indblik i det føderale system”, fortæller Emil Lauszus.

Leondra Kruger vil desuden være den yngste af de nuværende højesteretsdommere, og det kan være taktisk klogt for Biden, fordi højesteretsdommere stort set sidder på embedet hele livet ud, pointerer Emil Lauszus.

 

J. Michelle Childs

J. Michelle Childs er også et navn, som er gået meget igen, men ifølge Emil Lauszus er det ikke så plausibelt, at hun bliver valgt, fordi hun i højere grad er en politisk kandidat end en juridisk kandidat.

”Michelle Childs har en lidt mere politisk profil. Hun er kommet ind fra sidelinjen ved, at nogle af Bidens demokratiske allierede skubbede hende frem. Og det er ikke fordi, at hun ikke har kompetencerne til at blive højesteretsdommer, men jeg synes, at det er mere politisk, end det er juridisk drevet”, siger Emil Lauszus.

 

Processen for indsættelse af ny højesteretsdommer

Hele proceduren med at indsætte en ny højesteretsdommer i USA er meget anderledes, end i det danske system. Hvor danske højesteretsdommere udnævnes af justitsministeren efter indstilling fra det uafhængige Dommerudnævelsesråd, er det i USA præsidenten, der sammen med sine tætteste rådgivere og politiske allierede beslutter, hvem der skal nomineres, når der er en ledig plads ved højesteret.

Det er en meget taktisk politisk beslutning, og det handler ifølge Emil Lauszus om at finde en, som både er faglig kompetent, men som også passer godt ind i de forskellige politiske grupperinger.

”Ifølge forfatningen kan dommere besidde embedet, så længe de opfører sig ordentligt. Højesteretsdommere er altså valgt for livet. De kan sidde lige så længe, de ønsker, og de kan kun fjernes ved en eventuel rigsretssag. Så det er vigtigt at vælge de rigtige”, fortæller Emil Lauszus.

Når præsidenten har nomineret en kandidat, skal Senatets retsudvalg lave et meget udførligt baggrundstjek på kandidaten.

”De skal udspørge og kigge alt, hvad kandidaten har skrevet, sagt, besluttet og nærmest tænkt gennem hele deres juridiske karriere igennem. Og i det seneste år - og det kommer vi helt sikkert også til at se i år -, kommer de også til at spørge mere ind til, hvilke politiske holdninger kandidaten har”, pointerer Emil Lauszus.

Efter denne proces sender retsudvalget en anbefaling til det fulde Senat, som så skal stemme om den nominerede. Det kræver blot, at et simpelt flertal i Senatet – altså 51 ud af de 100 medlemmer – stemmer ja til kandidaten.

Den nuværende fordeling i Senatet hedder 50/50 mellem demokraterne og republikanerne, men i tilfælde af stemmelighed – som der ifølge Emil Lauszus højest sandsynligt vil være – er det vicepræsident Kamala Harris, der har den udslagsgivende stemme.

Den tidligere nævnte kandidat Ketanji Brown Jackson har allerede været igennem processen i Senatets retsudvalg, fordi den også gælder for appeldomstolene. Det kan være en fordel for Biden, fordi hele processen normalt tager to måneder, men demokraterne vil forsøge at gøre det på 30 dage.

Det skyldes, at der er midtvejsvalg til november, hvor demokraterne risikerer at miste flertal i Senatet og derfor pludselig kan få meget svært ved at få godkendt en liberal kandidat til højesteret.

”Hvis de kan nå at gøre det nu her inden da, så kan det jo også være en ekstra fjer i hatten til midtvejsvalget, hvor de så kan sige, ’husk nu, det her er altså reelt. Nu har vi valgt en ny kandidat, som kommer til at sidde i 20 år’”, siger Emil Lauszus.

Det centrale ved hele processen er ’checks and balances’, som også er skrevet ind i den amerikanske forfatning, så man undgår, at én institution bliver for magtfuld. Både den udøvende magt – præsidenten – og den lovgivende magt – Kongressen, herunder Senatet – har derfor indflydelse på, hvem der styrer den dømmende magt.

”Alt skal være i checks and balances, og det er jo netop det, det her handler om. At præsidenten og den lovgivende magt har en indflydelse på, hvem det er, der kommer til at sidde i højesteret. På samme måde kan domstolene altid kan gå ind og anfægte den lovgivning, der er blevet lavet, eller hvad præsidenten gør”, afslutter Emil Lauszus.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak