”Jo længere tid man har levet med en retsstat, der fungerer, jo mere glemmer man at værdsætte den”

I to måneder har han siddet i stolen, som ny generalsekretær i Advokatsamfundet, men der er allerede nok at se til for Andrew Hjuler Crichton. 2019 er året for Advokatsamfundets 100 års jubilæum, og det bliver dermed Crichton, der skal føre organisationen ind i det næste århundrede.

“Jeg er jo kommet tilbage til advokatbranchen. Jeg arbejdede som advokat i fem år med speciale i selskabsret, fordi det politiske niveau oprigtigt interesserer mig. Jeg var en af dem på studiet, der valgte kursusfaget “folketingets samspil med centraladministrationen” som dog endte med aldrig at blive oprettet, fordi det kun var for politiknørder”, fortæller Andrew.

Efter nogle år mente han, at hvis han skulle prøve andet end at være advokat, så var det nu. På det tidspunkt var man i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i gang med at skrive en ny selskabslov, og man ville gerne have praktikere med ombord. Han søgte jobbet og fik det.

“Man bliver faktisk en dygtig jurist af at skrive lovene, fordi man forstår lovforarbejderne på en anden måde”.

Han fandt jobbet mere og mere spændende og endte med at blive 12 år i centraladministrationen, senest som erhvervsjuridisk direktør i Erhvervsministeriet. Her var han juridisk ansvarlig for koncernen og har derfor stor erfaring med politiske dagsordener.

Vi skal hele tiden stå på vagt  

Det er også kombinationen af politisk interessevaretagelse og drift af advokaternes tilsyn, der tiltaler ham i jobbet som generalsekretær. Men han ser også en udfordring i at forbedre kommunikationen hele vejen rundt, for Advokatsamfundet skal være klar i sine udmeldinger både til branchen internt men også til befolkningen. Allerede fra han trådte ind ad døren, havde medierne fokus på mindre gode sager, men opmærksomheden på advokater i branchen, der træder ved siden af, tror han ikke kun hører nutiden til.

“Da jeg selv blev advokat, fik jeg en vittighedstegning af min morfar. Tegningen var fra et tysk blad fra 1897, som understreger manglen på etik og skildrer en grådighed i branchen, så jeg tror ikke, det er noget nyt. Men vi skal have tegnet et større billede, som viser, at advokatstanden helt generelt befinder sig på et højere niveau”.  

Da jeg selv blev advokat, fik jeg en vittighedstegning af min morfar. Tegningen var fra et tysk blad fra 1897, som understreger manglen på etik og skildrer en grådighed i branchen, så jeg tror ikke, det er noget nyt

Ser du nogen grund til at være bekymret for branchens troværdighed? 

“Jo. Vi skal være opmærksomme på problematikken hele tiden. Vi skal hele tiden stå på vagt. Jo længere tid man har levet med en retsstat, der fungerer, jo mere glemmer man rent faktisk, hvad man har. Men at være en del af en moderne retsstat med alle de garantier og principper, som det indebærer, er faktisk en luksus. Når man har fået det, man har kæmpet for, glemmer man ofte at værdsætte det. Mange danskere glemmer for eksempel at fejre det demokratiske frie valg, for det har vi altid haft, men det er jo ikke en selvfølge. Demokratiet skal vi passe på, og dermed også på retsstaten og retten til en helt uafhængig advokat, der kun har klientens interesse”.

Adelsmærke at være advokat 

Udover de retningslinjer, som advokater skal følge, ser han det som en af sine største opgaver at sørge for, at Advokatstanden er en grundsten i et moderne retssamfund.

“Min store opgave at skabe et værdifællesskab mellem advokater. Tidligere var det en mindre branche, man kunne blive fuldmægtig med et større kollegialt sammenhold. I dag er det mere differencieret”. 

Derfor ser han en stor opgave i at få italesat overfor nye advokater, hvad der binder dem sammen nemlig retssikkerhed, integritet og uafhængighed.

“Det vil være godt for forståelsen i branchen, at det kommer højere op på agendaen, og at der bliver skabt en bevidsthed hos advokaterne om, at vi er en del af et stort værdifællesskab. Det er også en stor styrke, når vi går ud i samfundet, at vi har et utrolig godt brand. Det skal være et adelsmærke at kunne sige, man er advokat.”

Visioner for Advokatsamfundet 

Som han fremhæver flere gange, er kommunikationen til det øvrige samfund i særdeleshed vigtig fremadrettet. Han har ambitioner om, at Advokatsamfundet kommer til at ligge højere oppe på bevidsthedsstigen hos politikere og i den almindelige befolkning. Han tror, at erfaringen fra Slotsholmen kan hjælpe ham med at få kommunikeret mere klart og fortalt de gode historier og fastholde den politiske dagsorden.

Lige nu står også en omlægning af Advokatrådets tilsynsindsats højt på agendaen. Med ny ændring i retsplejeloven har Advokatsamfundet nemlig fået nye værktøjer, som betyder at selve tilsynet bliver skærpet. Det betyder bl.a. et større fokus der, hvor problemerne er, da tilsynet bliver mere risikobaseret. Andrew Hjuler Crichton håber, at det kan bidrage endnu mere til, at tilsynet i højere grad kan fokusere på advokater, der ikke spiller efter reglerne.

Jeg må være ærlig og sige, at der har været en usædvanlig række af dårlige sager oven i hinanden, som har skabt et billede af advokatbranchen, som ikke giver et retvisende billede (...)

“Jeg må være ærlig og sige, at der har været en usædvanlig række af dårlige sager oven i hinanden, som har skabt et billede af advokatbranchen, som ikke giver et retvisende billede, for det er vigtigt at huske på, at der er 6.500 advokater i landet, og hvor langt de fleste hver dag gør et virkelig godt og ordentlig stykke arbejde. Jeg tror helt sikkert, at de dårlige historier fylder mere internt i branchen end i befolkningen, da vi måske er hårdere ved os selv end den generelle befolkning”.

Advokatsamfundet fejrer 100 års jubilæet ved dette års Advokatmøde, som afholdes d. 24. maj i Den Sorte Diamant København.