“Jeg er villig til at lade nogle slippe, hvis det sikre os, at der ikke sker et reelt overgreb”

”Det, der sker, når man kriminaliserer noget, som før var et forsøg på noget, er, at muligheden for at fortryde forsvinder.”

Sådan svarer Nicolaj Sivan Holst, lektor på det Juridiske Institut på Aarhus Universitet, da han i Magtens Tredeling afsnit 210 bliver spurgt, om han overhovedet synes, der bør lovgives mod grooming. Han uddyber, at det for ham i højere grad handler om måden at lovgive på, end selve grooming-bestemmelsen.

I en artikel til Karnov Groups Ugeskrift for Retsvæsen laver Nicolaj Sivan Holst sin egen form for evaluering af bestemmelsen her to år efter dens ikrafttræden.

Han var en del af den arbejdsgruppe, som kom med anbefalinger til udformningen af grooming-bestemmelsen, der siden 2023 har været indsat i straffelovens §231, og allerede dengang var han skeptisk over for bestemmelsen.

Grooming er, når en voksen udnytter sin alder eller erfaring til gennem manipulation eller systematisk kontakt at opbygge en relation til et barn eller en ung med henblik på at begå et seksuelt overgreb.

Det, man med grooming-bestemmelsen kriminaliserer, er relationsopbygningen - altså selve grooming-situationen mellem en voksen og et barn eller en ung og dermed forsøget på at opnå en seksuel relation med en mindreårig.

I Magtens Tredeling kan du høre en gennemgang af selve bestemmelsen og de tre krav til en relation, der skal være til stede for at et forhold kan defineres som grooming.

Samtidigt fortæller Nicolaj Sivan Holst om nogle af de risici, han ser, der opstår med bestemmelsen. For eksempel netop at muligheden for at fortryde forsvinder, som han siger i begyndelsen af artiklen her.

Han uddyber, at det er hans bekymring, at man med bestemmelsen kan komme til at fjerne incitamentet til at lade være med at begå selve det seksuelle overgreb, fordi forsøget på overgrebet bliver gjort strafbart med grooming-bestemmelsen.

“Så hvad er egentligt forskellen på, om jeg går hele vejen eller stopper nu,” siger han og eksemplificerer ved at beskrive en situation, hvor man vil dræbe sin største fjende, men fortryder på cykelturen derhen og dermed ikke kan straffes for drabet. Fordi man netop fortrød før, man gjorde noget ulovligt. Overført til grooming vil drabet svare til et seksuelt overgreb på et barn og cykelturen derhen, selve grooming-processen.

“Det vi alle sammen gerne vil have, det er, at der ikke sker nogle overgreb, og jeg er villig til at lade nogen slippe, hvis det betyder, at vi sikrer os, at der ikke sker et reelt overgreb på et barn,” siger han.

Et sted har han dog rykket sig siden bestemmelsen trådte i kraft i 2023.

“Hvis vi nu laver en anden betoning af bestemmelsen, hvis vi siger, hvad (…) hvis der i selve grooming-situationen ligger et selvstændigt overgreb?”

Du kan høre en mere uddybende forklaring på, hvad Nicolaj Sivan Holst mener med, at grooming-situationen kan være et overgreb i sig selv i Magtens Tredeling afsnit 210. Her kan du også høre om flere af de risici, han ser i bestemmelsen, samt en opfordring til Justitsministeriet, når de senere på året skal evaluere bestemmelsen.

Afsnittet kan du høre i playeren øverst i artiklen, og ellers finder du det i diverse podcast-apps under Magtens Tredeling afsnit 210.