“Jeg drømmer om et arbejdsliv, hvor strukturen på arbejdspladsen er lidt mere fri”

“Jeg ved godt, at det er de helt store ønsker, og måske er de lidt uopnåelige, men drømmescenariet det er at komme ud og arbejde et sted, hvor der er mere fokus på den individuelle person, og hvad det individuelle behov er. Jeg drømmer om et arbejdsliv, hvor strukturen på arbejdspladsen er lidt mere fri og inkluderende."

"Jeg synes, at branchen har været mere konservativ, end den er i dag. Og jeg siger har med vilje, for jeg synes ikke, det er sådan på samme måde mere. Inden for de sidste to år har det rykket sig meget.”

Sådan siger forkvinde for studenterforeningen Kvindelige Jurister, Nynne Mørkeberg, da hun skal sætte ord på de drømme, hun har for advokat- og juristbranchen og sin plads i den i fremtiden.

Drømme, som hun med oprettelsen af foreningen tilbage i 2020 prøver at gøre til virkelighed - ikke kun for sig selv, men for den kommende generation af jurister og advokater. Og det er drømme, hun synes, er kommet meget mere inden for rækkevidde i løbet af de to år, foreningen har eksisteret.

Til september fylder Kvindelige Jurister så to år. Derfor kigger K-NEWS sammen med Nynne Mørkeberg på branchen og foreningens udvikling.

En mere fri arbejdsplads

Et af de ønsker, der står øverst på Nynne Mørkeberg og Kvindelige Juristers liste, er som sagt mere inkluderende arbejdspladser, der sætter fokus på den individuelle medarbejder og medarbejdernes behov.

Og Nynne tror også på, at det er en realistisk udvikling i branchen, for blandt sine medstuderende fornemmer hun, at det ikke kun er hende, der har de drømme for fremtiden.

“Hvis de gerne vil fastholde de dygtigste, så er de nødt til at tilpasse sig bare en lille smule den enkelte,” siger hun og tilføjer, at der sikkert er nogle af de ældre jurister og advokater, der vil komme efter hende og sige, at dé jo gjorde det og fik det til at løbe rundt og hænge sammen.

“Det er fint. Men vi vil bare gerne noget andet i dag. Vi vil et sundere arbejdsliv, hvor der er tid til både familie, venner og karriere. Jeg ved, jeg drømmer stort, men vi vil bare gerne en meget mere balanceret hverdag.”

Og Nynne Mørkeberg er som sagt optimistisk, for hun ser ikke kun et ønske blandt sine medstuderende, hun ser også en branche, der allerede rykker sig stille og roligt i den retning. Her peger hun blandt andet på SIRIUS Advokater og Mazanti-Andersen, der tilbyder flex-ordninger efter endt barsel. Så man eksempelvis kan gå ned i tid i en periode, hvis det er det, man ønsker.

En anden tendens, hun håber vil få endnu mere medvind, er fasttidskontrakter. Så man kan blive ansat på en 37-timers kontrakt, og så er det det, man arbejder. I stedet for det debiterbare time-system, som lige nu dominerer i advokatbranchen.

“Jeg synes, det er ærgerligt, at det tit bliver set som rigtigt sexet at overarbejde,” siger hun og fortæller en historie, som hun mener inspirerer og viser en ny tendens i branchen.

Vi kalder det diversity-washing. Altså at man udadtil siger, at man skal nå et mål, men hvad er konsekvensen så, hvis man ikke gør?

Den handler om en advokat hos et af de store advokathuse, der lavede et LinkedIn-opslag, hvor hun fortalte, at hun glædede sig til at tælle arbejdstimer fremfor debiterbare timer. Opslaget fik rigtigt mange likes.

“Og det må jo være fordi, hun har startet en bølge, forhåbentligt. Hvis andre kan få lidt mere blod på tanden og tænke, hvis hun kan, kan jeg da også, uden at føle at man fremstår uambitiøs, blot fordi man ansættes på nogle andre vilkår, end hvad branchen normalt er kendetegnet ved,” siger Nynne Mørkeberg.

Ikke et samarbejde for alle

Kvindelige Jurister blev oprettet af Nynne Mørkeberg tilbage i 2020. Og ligesom hun ser en langsom udvikling i branchen, har studenterforeningen også vokset sig større. I dag har de 455 medlemmer, og i bestyrelsen sidder 20 kvinder. Og med KUA’s foreningsdag lige rundt om hjørnet håber hun på endnu flere medlemmer.

“Til sidste foreningsdag hvervede vi 250 nye medlemmer på bare én dag,” fortæller hun.

Foreningens budskab har ikke ændret sig meget. Det handler stadig om at sprede vigtige budskaber om karriere, ligestilling og diversitet blandt de studerende, og det handler om at fortælle erhvervslivet, hvad det er for nogle forhold, jurastuderende gerne vil have, når de engang lander på arbejdsmarkedet.

“Fokusset er fremtiden og de studerendes velvære på studiet, og hvordan begge ting kan blive forbedret,” siger Nynne Mørkeberg.

Og måden foreningen går til det hele på, er ved at samarbejde med de større kontorer, som har lyst til at være med. Lige nu tæller de blandt andet Bruun & Hjejle, Horten, Mazanti-Andersen, Moalem Weitemeyer og Poul Schmith/ Kammeradvokaten.

Sammen med disse samarbejdspartnere afholder foreningen forskellige arrangementer, der skal åbne op for nye perspektiver på branchen. Ofte er der en rollemodel ude og fortælle, og så åbner det op for debat blandt de fremmødte studerende.

Rollemodellerne repræsenterer enten andre perspektiver på livet som advokat eller jurist, men de kan også sætte fokus på studielivet, ensomhed og andre emner, der kan berøre de studerende.

“Det er forbilleder for os studerende, nogle vi kan spejle os i. Det, tror jeg, er vigtigt,” siger Nynne Mørkeberg og fortsætter:

“De viser blandt andet, at det faktisk er muligt at have en familie, hvis det er det, man vil. At man ikke er en dårlig mor eller kæreste, fordi man ikke vil tage hele barslen. Eller at man ikke er uambitiøs, hvis man ikke vil overarbejde. Der er nødt til at være nogle forgængere. Nogle, der går i front og viser, at man stadig kan arbejde sådan et sted og både have familie- samt arbejdsliv og stadig have succes.”

I starten arbejdede Kvindelige Jurister meget på at få en masse samarbejdspartnere, men Nynne Mørkeberg fortæller, at en af de ting, de efter to år er nået til en erkendelse af, er, at der er nogle, der ikke vil samarbejde.

“Nu stikker jeg lidt, men vi har jo rakt ud til rigtigt mange kontorer, og det er slet ikke den samme respons, vi har fået fra alle. Der har været nogle, der slet ikke har været interesseret i det, hvor man kan tvivle lidt på, hvad der helt præcis ligger bag den her nej-tak-mail,” siger hun og fortsætter:

“Så kan man jo diskutere, hvem det er, der træffer den beslutning om ikke at indgå et samarbejde med os. Og det er jo formentligt ledelsen. Og hvem er det, der sidder i ledelsen? Det er jo i hvert fald en overrepræsentation af mænd. Det kan man jo stille sig lidt nysgerrig overfor.”

Diversity washing

Et sted foreningen har udviklet sig, ifølge Nynne Mørkeberg, er, at de tør stikke mere til branchen.

“I starten turde vi næsten ikke tilkendegive, at vi var pro kvoter,” siger hun og forklarer, at foreningen er politisk neutral, men at de i emner, som det med kvoter, er nødt til at vælge side.

“Det er vi blevet mere modige omkring.”

Og apropos at stikke til branchen har Nynne Mørkeberg en anden lidt stikpille.

For netop på området ligestilling, der på mange måder er hele foreningens eksistensgrundlag, mener hun ikke altid, at branchen lever op til de løfter, den giver.

For selvom flere af de store advokathuse har målsætninger for diversitet, så stiller Nynne Mørkeberg spørgsmålstegn ved, hvad der helt konkret er af konsekvenser, hvis de ikke lever op til det.

“Lige nu kan man diskutere, hvad konsekvenserne er, hvis de ikke lever op til deres målsætninger. Er der en konsekvens eller hvad? Det fremgår ikke nogen steder. Så er det bare nogle tal for den ønskede repræsentation af mænd og kvinder på ledelsesniveau, som man stiler efter, men som man ikke kan stilles til ansvar for, hvis de ikke opnås. Så er det bare noget de skriver, at de har?” spørger hun og tilføjer:

“Vi kalder det diversity-washing. Altså at man udadtil siger, at man skal nå et mål, men hvad er konsekvensen så, hvis man ikke gør? Og det er ikke, fordi man skal gå her og pege fingre, men tingene sker ikke af sig selv. Og den erkendelse er mange nået til, men der er også stadig nogle, der skal forstå alvoren i, hvis ikke vi rykker os.”

Ikke en kønskamp

I de første artikler, der blev skrevet om Kvindelige Jurister for to år siden, blev der lagt meget vægt på, at foreningen havde et stort fokus på kvinder og kvinders muligheder i branchen.

For Nynne Mørkeberg er det vigtigt at slå fast, at foreningen også har rykket sig på det punkt.

“Selvfølgelig er der stadig fokus på, at kvinder skal bakke hinanden op, men vi vil også gerne mændene. Mange af de tiltag, som bliver iværksat nu, er jo ikke kun for kvindernes skyld, de er også for mændenes. Fokus er rykket fra at være meget kvindefokuseret til at handle om alle køn,” siger hun.

Er det så stadig det rigtige navn?

“Det har vi fået mange kommentarer på. I starten var strategien at bryde igennem, og mange har spurgt ind til, hvorfor vi ikke bare kaldte os for ligestillingsjurister. Det er også rigtigt fint, men det havde ikke haft den samme gennemslagskraft, ikke i starten i hvert fald. Og nu er det bare blevet vores navn, og så prøver vi at gøre en dyd ud af, at foreningen ikke kun er for kvinder. Hvis man ser bort fra titlen, synes jeg, vi lægger meget vægt på, at alle er velkomne.”