På tide at komme i gang
EU-Kommissionens fokus på at få de store institutionelle investorer til at engagere sig noget mere, er som udgangspunkt godt. Aktionærer, der engagerer sig fornuftigt, kan være et bidrag til at sikre god selskabsledelse og dermed også en god værdiskabelse i de virksomheder, som de investerer i, mener Hanne Søndergaard Birkmose.
”Der har ikke været nogen pligt til at bruge disse rettigheder, så man kunne forholde sig fuldstændig passiv som aktionær. Når man havde lavet en investering, kunne man læne sig tilbage og håbe på, at der kom et afkast eller en værdistigning, når man solgte aktien på et senere tidspunkt. Det her er et forsøg på at give de institutionelle investorer et meget kraftigt hint om, at nu er det på tide, at de kommer i gang og rent faktisk udnytter de her rettigheder, som selskabsretten giver dem”, siger hun.
Der kan ifølge Hanne Søndergaard Birkmose være en risiko for, at en politik for aktivt ejerskab aldrig rigtig kommer længere, end at det bare er et stykke papir, som man kan hive frem og sige, at det har man. Det stiller nogle store krav at være aktive ejere, fordi man er nødt til nøje at forholde sig til det, der foregår i de virksomheder, som man investerer i. Risikoen er, at det bliver en forpligtelse, som de institutionelle investorer opfylder uden at tænke så frygtelig meget over, hvad man gør og hvorfor. Det kan have en negativ effekt, hvis aktionærerne ikke er velovervejede i forhold til, hvordan de udnytter stemmeretten på generalforsamlingen og forholder sig til de punkter, der er på dagsordenen.
Proxy advisors får stigende indflydelse
Spørgsmålet er, om de institutionelle investorer kan og er villige til at bruge de ret mange ressourcer, der skal til, hvis de skal udnytte deres indflydelse fornuftigt. Eksempelvis ejer den norske oliefond, Oliefonden, et meget stort antal aktier i hele verden inklusive Danmark, men der sidder kun ca. 20 mennesker på fondens kontor i den norske nationalbank, Norges Bank, til at beslutte, hvor der skal investeres, og hvordan der skal stemmes på diverse generalforsamlinger. Oliefonden løser det ved at abonnere på analyser fra internationale proxy advisors som ISS og Glass Lewis, der har specialiseret sig i at rådgive aktionærer om, hvordan man skal stemme på generalforsamlinger.
(...)Hvis der fx er 20 pensionskasser, der gør det, kan de muligvis udgøre mere end en tredjedel af de stemmer, der bliver afgivet på en generalforsamling, og så kan de være med til at forhindre en vedtægtsændring. Vi har allerede set danske selskaber, der har valgt at trække forslag tilbage, fordi det er sket
En større forpligtelse til at udøve aktivt ejerskab vil alt andet lige betyde et større indtog af proxy advisors i Danmark, der vil få større indflydelse på bestyrelsesarbejdet i danske virksomheder. Det er afgørende, hvordan proxy advisors laver deres analyser, og om de har tilstrækkeligt med viden om det danske marked til at gøre det. Rådgivning fra proxy advisors skal finde sted på et kvalificeret grundlag, påpeger Klaus Søgaard, partner hos advokatfirmaet Gorrissen Federspiel.
”Proxy advisors kommer jo i realiteten til at fremstå som en bestemmende aktionær. Ikke dermed sagt, at den norske oliefond bare blindt følger det, som ISS og Glass Lewis siger, men de kigger jo meget på det, og i og med, at de ikke selv har kapacitet til at sætte sig ind i alle forhold hos alle de her selskaber, så vil de jo langt hen ad vejen følge de råd, som de får. Og hvis der fx er 20 pensionskasser, der gør det, kan de muligvis udgøre mere end en tredjedel af de stemmer, der bliver afgivet på en generalforsamling, og så kan de være med til at forhindre en vedtægtsændring. Vi har allerede set danske selskaber, der har valgt at trække forslag tilbage, fordi det er sket”, siger han.
Gorrissen Federspiel har tæt kontakt til både ISS og Glass Lewis, og oplevelsen er, at de er blevet mere professionelle og har løftet kvaliteten af deres stemmeanbefalinger for det danske marked over de senere år.