Anbefalingerne for aktivt ejerskab erstattes af lov i 2020. Det er dog ikke sikkert, at vi kommer til at se et væsentligt større ansvarligt engagement fra de institutionelle investorers side på den korte bane, påpeger forsker. Aktionærerne kan og vil ikke nødvendigvis bruge de ressourcer, der skal til, så der er risiko for, at de køber rådgivning af internationale proxy advisors, som dermed vil få større indflydelse på bestyrelsesarbejdet i danske virksomheder.

Hidtil har det været frivilligt. Men nu skal institutionelle investorer og kapitalforvaltere som ATP, Danske Invest, Jyske Bank, LD, Nordea Invest, Nykredit og PensionDanmark offentliggøre en politik for aktivt ejerskab eller forklare, hvorfor de ikke vil offentliggøre en sådan. Anbefalingerne for aktivt Ejerskab fra Komitéen for god Selskabsledelse, der er målrettet danske institutionelle investorer, erstattes nu af en ny lov, der gælder fra 2020. Det er Ændringsdirektivet fra EU-Kommissionen, der nu er vedtaget med bred politisk opbakning i Danmark.

Den nye lov skubber meget kraftigt på for at få de institutionelle investorer til at bruge de fundamentale rettigheder, som de i forvejen har i form af selskabsretten i forhold til at være aktive ejere i de selskaber, som de har investeret i. Loven kommer, fordi EU-Kommissionen er utilfreds med niveauet og kvaliteten af det aktive ejerskab, som det er foregået hidtil. Fra politisk side har man dermed prøvet med guleroden først, men griber nu til lidt skrappere midler for at se, om det kommer til at flytte noget.

Forskningsmæssigt er der dog endnu ikke klare beviser på, at engagerede og aktive aktionærer altid gavner resultatet og ansvarligheden i de selskaber, som de investerer i. Det er ikke sikkert, at der kommer værdiskabelse ud af det. Om den nye lov giver det resultat, som man håber på, stiller professor på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet Hanne Søndergaard Birkmose sig tvivlende over for.

”Vi går fra at have nogle anbefalinger, som er ikke-bindende soft law, til at have en lov, der forpligter i højere grad. Men kigger man på indholdet, så er der ikke den store forskel. De institutionelle investorer, der gerne vil være aktive og bruge de rettigheder, som de har igennem selskabsloven, gør det nok til den vis grad allerede. Så det er ikke sikkert, at vi kommer til at se væsentligt mere aktivt ejerskab på den korte bane - hverken i kvalitet eller i kvantitet”, påpeger hun.

Når man havde lavet en investering, kunne man læne sig tilbage og håbe på, at der kom et afkast eller en værdistigning, når man solgte aktien på et senere tidspunkt

 

På tide at komme i gang

EU-Kommissionens fokus på at få de store institutionelle investorer til at engagere sig noget mere, er som udgangspunkt godt. Aktionærer, der engagerer sig fornuftigt, kan være et bidrag til at sikre god selskabsledelse og dermed også en god værdiskabelse i de virksomheder, som de investerer i, mener Hanne Søndergaard Birkmose.

”Der har ikke været nogen pligt til at bruge disse rettigheder, så man kunne forholde sig fuldstændig passiv som aktionær. Når man havde lavet en investering, kunne man læne sig tilbage og håbe på, at der kom et afkast eller en værdistigning, når man solgte aktien på et senere tidspunkt. Det her er et forsøg på at give de institutionelle investorer et meget kraftigt hint om, at nu er det på tide, at de kommer i gang og rent faktisk udnytter de her rettigheder, som selskabsretten giver dem”, siger hun.

Der kan ifølge Hanne Søndergaard Birkmose være en risiko for, at en politik for aktivt ejerskab aldrig rigtig kommer længere, end at det bare er et stykke papir, som man kan hive frem og sige, at det har man. Det stiller nogle store krav at være aktive ejere, fordi man er nødt til nøje at forholde sig til det, der foregår i de virksomheder, som man investerer i. Risikoen er, at det bliver en forpligtelse, som de institutionelle investorer opfylder uden at tænke så frygtelig meget over, hvad man gør og hvorfor. Det kan have en negativ effekt, hvis aktionærerne ikke er velovervejede i forhold til, hvordan de udnytter stemmeretten på generalforsamlingen og forholder sig til de punkter, der er på dagsordenen.

 

Proxy advisors får stigende indflydelse

Spørgsmålet er, om de institutionelle investorer kan og er villige til at bruge de ret mange ressourcer, der skal til, hvis de skal udnytte deres indflydelse fornuftigt. Eksempelvis ejer den norske oliefond, Oliefonden, et meget stort antal aktier i hele verden inklusive Danmark, men der sidder kun ca. 20 mennesker på fondens kontor i den norske nationalbank, Norges Bank, til at beslutte, hvor der skal investeres, og hvordan der skal stemmes på diverse generalforsamlinger. Oliefonden løser det ved at abonnere på analyser fra internationale proxy advisors som ISS og Glass Lewis, der har specialiseret sig i at rådgive aktionærer om, hvordan man skal stemme på generalforsamlinger.

(...)Hvis der fx er 20 pensionskasser, der gør det, kan de muligvis udgøre mere end en tredjedel af de stemmer, der bliver afgivet på en generalforsamling, og så kan de være med til at forhindre en vedtægtsændring. Vi har allerede set danske selskaber, der har valgt at trække forslag tilbage, fordi det er sket

En større forpligtelse til at udøve aktivt ejerskab vil alt andet lige betyde et større indtog af proxy advisors i Danmark, der vil få større indflydelse på bestyrelsesarbejdet i danske virksomheder. Det er afgørende, hvordan proxy advisors laver deres analyser, og om de har tilstrækkeligt med viden om det danske marked til at gøre det. Rådgivning fra proxy advisors skal finde sted på et kvalificeret grundlag, påpeger Klaus Søgaard, partner hos advokatfirmaet Gorrissen Federspiel.

”Proxy advisors kommer jo i realiteten til at fremstå som en bestemmende aktionær. Ikke dermed sagt, at den norske oliefond bare blindt følger det, som ISS og Glass Lewis siger, men de kigger jo meget på det, og i og med, at de ikke selv har kapacitet til at sætte sig ind i alle forhold hos alle de her selskaber, så vil de jo langt hen ad vejen følge de råd, som de får. Og hvis der fx er 20 pensionskasser, der gør det, kan de muligvis udgøre mere end en tredjedel af de stemmer, der bliver afgivet på en generalforsamling, og så kan de være med til at forhindre en vedtægtsændring. Vi har allerede set danske selskaber, der har valgt at trække forslag tilbage, fordi det er sket”, siger han.

Gorrissen Federspiel har tæt kontakt til både ISS og Glass Lewis, og oplevelsen er, at de er blevet mere professionelle og har løftet kvaliteten af deres stemmeanbefalinger for det danske marked over de senere år.

Det bliver en lov, der kommer til at ligge mellem anbefalinger og almindelig lovgivning

 

Kontrol og sanktioner er uklart

Den nye lov skaber større gennemsigtighed, men det er endnu uklart, hvem der skal bruge denne transparens og reagere på oplysningerne, påpeger Hanne Søndergaard Birkmose.

”Hvis et pensionsselskab skriver i deres investeringspolitik, at de vil gøre et, men så gør noget andet, så skal der være nogen, der holder dem til ansvar, og det er lidt et åbent spørgsmål, hvem der skal kontrollere. Og der er ikke nogen sanktion, hvis de siger et, men gør noget andet. Det bliver en lov, der kommer til at ligge mellem anbefalinger og almindelig lovgivning”, siger hun.

Der er alene en kontrol af, at de institutionelle investorer offentliggør politikken for aktivt ejerskab, eller hvorfor de vælger ikke at gøre det.

 

Klima er med til at sætte agendaen

Anbefalingerne for aktivt Ejerskab ophører fra 2021, nu hvor de er blevet lovtekst. Komitéen for god Selskabsledelse er gået i gang med at se på hvilke ændringer, der skal ske med komitéens andet sæt anbefalinger - Anbefalingerne for god Selskabsledelse. I et interview til Børsen foreslår formand for Komitéen for god Selskabsledelse, Lars Frederiksen, en yderligere anbefaling om, at selskaber skal have et officielt formål med at drive virksomheden ud over at tjene penge til aktionærerne. Samfundsdebatten om klima, bæredygtighed og socialt ansvar er med til at sætte en anden agenda, uddyber Lars Frederiksen til K-News:

”Det er jo klart, at det er jo kommet højere op på dagsordenen. Men det er op til selskabets bestyrelse selv at definere, hvad det her formål er. Vi gør os meget umage for, at vi i komiteen ikke bare følger modestrømninger. Vi vil gerne tilpasse os den virkelighed, vi lever i, og derfor kan der være behov for, at nogle anbefalinger forsvinder, fordi de bliver erstattet af lovgivning, og nogle nye kommer ind, fordi det er hensigtsmæssigt. Vi har flere bolde i luften, som vi vil diskutere med vores forskellige interessenter først og fremmest selskaberne i løbet af det næste års tid og derefter lægge os fast på hvilke ændringer, der skal foretages i anbefalingerne”, siger han.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak