Instanserne der ikke blev hørt: En udfordring for retssikkerheden

Hvad er din umiddelbare kommentar til den seneste hastelov om skærpelse af straffeloven som helhed?

"Det overordnede spørgsmål, jeg sidder tilbage med, er, om tiltaget overhovedet har været nødvendigt, når domstolene allerede nu kan skærpe straffen inden for gældende lovgivning.

Særsanktioner som den, der nu er blevet indført, er med til at gøre loven sværere at forstå. Alle sanktioner og straffeloven generelt skal jo være til at læse og forstå for almindelige borgere, så det er forudsigeligt, at en given handling vil være ulovlig.

Når der tilføjes særsanktioner som denne, der samtidig er upræcist beskrevet, er der risiko for, at vi får en fragmenteret, uoverskuelig og uforudsigelig straffelov, og det er en udfordring for lovkvaliteten.

Min generelle opfattelse er, at domstolene godt kan varetage særlige hensyn også i strafskærpende retning, uden at det kræver en lovændring, og at der er behov for fleksibilitet i straffeloven, således at sanktionen kan tilpasses de konkrete omstændigheder."

Hvilken detalje ville du gerne have dykket yderligere ned i, hvis du havde haft tid til det?

"Loven indfører en mulighed for at fordoble straffen for en række forbrydelser, hvis de ”har baggrund i eller sammenhæng med COVID-19-epidemien i Danmark”. Formålet med loven er ifølge Justitsministeriet, at der skal sættes hårdt ind over for de personer og virksomheder, der udnytter situationen til at begå forbrydelser. Det fremgår dog længere nede i bemærkningerne, at også forbrydelser, der kun er motiveret af situationen, er omfattet. For at gøre forvirringen komplet fremgår det af de specielle bemærkninger til lovforslagets stk. 4, at det er en betingelse for at skærpe straffen, ”at den pågældende lovovertrædelse helt eller delvis skal have været motiveret af at udnytte den situation, som COVID-19-epidemien har medført i Danmark.” Vi ville derfor gerne have kigget nærmere på, om hjemlen er tilstrækkelig præcis og om den opfylder de menneskeretlige krav om forudsigelighed m.v.

Derudover er der også kommet flere ændringsforslag til loven den 30. marts. Et af dem udvider strafskærpelsen til også at gælde en række forbrydelser begået over for offentligt ansatte og forbrydelser begået i forbindelse med offentlige optøjer. Der er ikke givet nogen eksempler i bemærkningerne til, hvornår f.eks. en grov forstyrrelse af ro og orden på et offentligt sted eller en overtrædelse af maskeringsforbuddet er motiveret af eller udnytter COVID-19-epidemien. Også her ville vi altså have dykket ned i, om anvendelsesområdet er præcist nok. I et andet ændringsforslag vil man nu udvide en eksisterende mulighed for at blokere visse hjemmesider, så den også omfatter en række forbrydelser, hvis de har baggrund i eller sammenhæng med epidemien. Her ville vi selvfølgelig gerne have foretaget en menneskeretlig vurdering – især i forhold til ytringsfriheden."

Hvad er det, vi i dine øjne mister, når vi ikke har mulighed for høring?

"Vi mister den oplyste parlamentariske debat, når en behandling af et lovforslag ikke giver mulighed for høring af relevante høringsparter. Det skyldes, at myndighedernes udlægning står uimodsagt. Høringsparter vil ofte have et andet blik på et spørgsmål end den myndighed, som har udarbejdet loven. Det gælder særligt ved politisk følsomme emner. Og det gælder også myndighedernes juridiske vurdering.

Embedsværket tjener den til enhver tid siddende minister, og skal – inden for lovens grænser – sørge for at føre ministerens politik ud i livet. Ministerierne – som det øverste led i myndighedshierarkiet – kan på den måde komme til at lukke sig om sig selv og blive blind for svaghederne ved en given politik. Heri ligger en iboende risiko for, at andre, væsentlige forhold ikke bliver belyst.

Når der i udarbejdelsen af et lovforslag sker høring af relevante parter, får ministerierne på den baggrund mulighed for at genoverveje de problematiske aspekter af et lovforslag. Og de skal på skrift forholde sig til høringsparternes centrale bemærkninger. Dette får folketingsmedlemmerne i et høringsnotat.

Der er en risiko for, at navnlig udsatte grupper bliver ramt særligt hårdt, når deres stemme – gennem civilsamfund og øvrige høringsparter – ikke bliver hørt. Udsatte grupper har svært ved at komme til orde, og der er en klar risiko for, at deres forhold bliver overset, når lovforslag hastebehandles uden høring.

De parlamentarikere, som ikke er støttet af et stort embedsværk eller er medlemmer af et parti, der sidder i regering, mangler en væsentlig modvægt til den udlægning, der kommer fra ministeren, og som ministeren har fået fra embedsværket. Det skader en saglig og grundig parlamentarisk debat af lovforslaget, som i sidste ende fører til en mindre gennemarbejdet lov.
Kort sagt mister vi den grundige, gennemarbejdede lov, og det udfordrer retssikkerheden."