Vi er helskindet igennem over halvdelen af 2021, og måske også det værste af coronapandemien herhjemme. Selvom corona har fyldt en masse i både danske medier og i danske hjem, så er der et fortsat fokus på klima- samt miljøforandringer, men også de flygtningestrømme, der er flydt mod Danmark.
Det er nemlig de emner, som fylder mest i de største lovændringer fra første halvdel af 2021
K-NEWS har sammen med Karnovs juridiske redaktører kigget nærmere på de mest interessante nye love fra 2021.
Lov om MitID og NemLog-in
Loven om MitID og Log-in trådte i kraft i april og har til formål at fremtidssikre organiseringen af den myndighedsopgave, som udvikling og tilrådighedsstillelse af disse centrale og kritiske offentlige digitale infrastrukturløsninger udgør.
Loven skaber et samlet statsligt ejerskab til og dataansvar for MitID-løsningen og NemLog-in og gør det muligt at opdatere løsningerne effektivt og løbende i takt med den teknologiske udvikling samt det skiftende digitale trusselsbillede i form af it-nedbrud og angreb.
Lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold
I maj blev den lov, som mange også kender som hjemrejseloven, vedtaget. Formålet med loven er at samle reglerne om udlændinges hjemrejse i en samlet hovedlov og at indføre en række nye initiativer på hjemrejseområdet.
Med loven er det intentionen at få udlændinge til selv at træffe beslutningen om at forlade Danmark og samtidigt skabe lovteknisk og sproglig klarhed over retstilstanden og kendskab til retsstillingen.
Loven indeholder blandt andet bestemmelser om følgende:
- Udrejsepligt og udrejsekontrol
- Medvirken til udrejsen
- Digital kommunikationsløsning til forkyndelse af afgørelser
- Hjemrejsekontrakt og hjemrejsestøtte.
- Forhold på indkvarteringssteder
- Kontrol- og motivationsfremmende foranstaltninger
- Varetægtsfængsling og frihedsberøvelse
- Strafafbrydelse med henblik på straksudsendelse
- Kompetence- og klageregler
- Straf for overtrædelse af bl.a. kontrolforpligtelser
- Indrejseforbud.
- Justering af regel om automatisk påklage af Udlændingestyrelsens afslag på asyl
Lov om ændring af udlændingeloven og hjemrejseloven
I juni trådte en lovændring i kraft, der skaber mulighed for overførelse af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i tredjelande.
Ændringen skaber det overordnede lovgivningsmæssige grundlag for, at Danmark efter indgåelse af en overenskomst eller et lignende arrangement med et tredjeland kan overføre udlændinge, der søger asyl i Danmark, til det land med henblik på realitetsbehandling af asylansøgningen og eventuel efterfølgende beskyttelse under overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser.
Lov om ændring af lov om dansk indfødsret
Lovændringen, der kom d. 8. juni i år, gør det muligt at frakende statsborgerskab for visse former for alvorlig bandekriminalitet, der er til alvorlig skade for statens vitale interesser, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.
Det er kun muligt at blive frakendt dansk statsborgerskab, hvis man dømmes for overtrædelse af straffelovens kapitel 12, der omhandler landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændige sikkerhed og kapitel 13, som omhandler forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme, mv.
Lov om ændring af købeloven og lov om markedsføring
Tilbage i juni blev købeloven og loven om markedsføring ændret.
Formålet med denne ændring er at gennemføre varedirektivet (2019/771/EU) og direktivet om digitalt indhold (2019/770/EU) i dansk ret. Overordnet foreslås det, at reglerne om forbrugerkøb i købeloven og handelsmæssige garantier i markedsføringsloven ændres, så de kommer til at stemme overens med reglerne i de to direktiver.
Derudover udvider loven blandt andet anvendelsesområdet for reglerne om forbrugerkøb i købeloven, så reglerne udtrykkeligt kommer til at gælde for køb af digitalt indhold og digitale tjenester, herunder når forbrugeren "betaler" med personoplysninger, medmindre oplysningerne udelukkende behandles med henblik på levering af det digitale indhold eller den digitale tjeneste eller for at give mulighed for at opfylde retlige krav.
Loven indebærer, at køb af levende heste undtages fra reglerne om forbrugerkøb, så de i stedet er underlagt købelovens regler om handels- og civilkøb.
Samtidigt ændres reglerne om forbrugerkøb i købeloven, så de kommer til at stemme overens med direktiverne.
Derudover indsættes en bestemmelse i købeloven om handelsmæssige garantier i forbrugerkøb og om at revidere markedsføringslovens § 17 om handelsmæssige garantier med henblik på at skabe overensstemmelse med varedirektivet, ligesom sidstnævnte bestemmelse strafsanktioneres.
Implementeringsfristen for direktiverne er den 1. juli 2021, og loven skal ifølge direktiverne træde i kraft den 1. januar 2022
Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven
Folketinget skabte i juni i år rammer for etablering og forvaltning af naturnationalparker på statsejede områder i Danmark. Parkerne skal styrke naturen og biodiversiteten i områderne ved at skabe større sammenhængende naturområder, hvor naturen kan udvikle sig på egne præmisser, og hvor der kan udsættes store planteædere, som kan udføre en vigtig økosystemfunktion.
Naturlige økosystemer er det primære mål, og samtidigt skal parkerne give mere spændende naturoplevelser og muligheder for mere friluftsliv samt øget turisme.
Lov om anlæg af Lynetteholm
I juni blev det også vedtaget i Folketinget, at der skal være hjemmel til, at udviklingsselskabet By & Havn I/S kan anlægge en ny halvø i Københavns havn.
Samtidigt får By & Havn I/S bemyndigelse til at anlægge et modtagelses anlæg til nyttiggørelse af rent og ikkerensningsegnet forurenet jord på Refshaleøen, anlægge en adgangsvej fra Prøvestenenen til modtagelsesanlægget på Refshaleøen, benytte et eksisterende areal på Kraftværkshalvøen til arbejdsareal, foretage uddybning af sejlrenden i Kronløbet og syd for Middelgrunden samt foretage klapning af materiale i Køge Bugt.
Lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven og udlændingeloven
Loven, der i juni trådte i kraft, gør det muligt at forbyde personer, der dømmes for voldelige overfald i nattelivet, mod at færdes og opholde sig i nattelivet i en periode på op til to år.
Derudover giver loven politiet mulighed for at udstede et generelt forbud mod ophold på et bestemt sted, hvor der ellers normalt er almindelig adgang. Dette kan gives, hvis en gruppe af personer udviser en utryghedsskabende adfærd i området.
For det tredje udvider loven politiets adgang til at beslaglægge værdigenstande hos en mistænkt, så gæld til det offentlige generelt bliver omfattet af beslaglæggelseadgangen.
Til sidste ønskes det med loven, at udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf for uagtsomt manddrab eller uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med vanvidskørsel og flugtbilisme m.v. på baggrund af en konkret vurdering, kan udvises af Danmark uanset frihedsstraffens længde og varigheden af udlændingens ophold i Danmark.