At kunne varetage sager om internationale børnebortførelser er en ønskeopgave for advokat hos Brockstedt-Kaalund Marie Rud Hansen. Hun er udnævnt af Børne- og Socialministeriet til at være en af de få advokater i Danmark, som ministeriet anbefaler i sager om bortførelse af børn. Hun arbejder til daglig for at gøre en forskel for forældre og børn i sager vedrørende separation, skilsmisse, bidrag og bodeling samt forældremyndighed og samvær. Det får hun større mulighed for nu i internationalt regi. Og udviklingen betyder, at hun får mere travlt.
”I skilsmissesager vælger flere og flere forældre i desperation at bortføre deres børn til udlandet, fordi de er utilfredse med myndighedernes afgørelse om samvær og forældremyndighed. Det er blevet et middel, som forældre i stigende grad bruger i kampen mod hinanden. En af mine fornemste opgaver er at bygge bro mellem forældrene,” siger Marie Rud Hansen, der ser udnævnelsen som en blåstempling af sine faglige kompetencer.
Marie Rud Hansen er udpeget efter nogle bestemte kriterier bl.a. indgående kendskab til familieret, procedureerfaring og sprogfærdigheder. Hun er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet i 2011, blev advokat i april 2015 og fik møderet for landsret i september 2016. Familie- og arveretten har været omdrejningspunktet i de seneste fem et halvt år. Tidligere har hun arbejdet i Civilstyrelsen under Justitsministeriet, hvor hun sad med fondsret og værgemål.
Der skal handles her og nu
I sager om internationale børnebortførelser skal der ofte handles her og nu, især når en bortførelse skal forhindres, fx hvis den ene forældre står i lufthavnen og er på vej ud af landet. Hvis der er fælles forældremyndighed, betragtes det ikke som bortførelse, så den første opgave er at sørge for, at Statsforvaltningen får ophævet den fælles forældremyndighed midlertidigt. Er børnene allerede bortført, skal der hurtigt findes en løsning, så de kan komme hjem igen. Danmark har som en række andre lande tilsluttet sig Haagerkonventionen om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser. Det skal sikre, at et barn, der er bortført til et andet land, hurtigt bringes hjem, så uenighed mellem forældrene om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær kan løses der.
”I denne type børnesager er det internationale konventioner og helt andre aktører, der kommer i spil. Min opgave er at tage kontakt til myndighederne, domstolen eller politiet i det pågældende land, så forældreren på diplomatisk vis overtales til at komme hjem. Det er aldrig godt for børn at blive taget væk fra den hverdag, de kender. Det kan være traumatiserende at skulle gemme sig i udlandet. Som advokat er det vigtigt, at man får talt konflikten ned frem for at optrappe den. Man har en dobbeltrolle, for man skal både være der for ens klienter på et følelsesmæssigt plan og yde alt, hvad man kan fagligt,” fortæller Marie Rud Hansen, der allerede har fået den første internationale børnesag på baggrund af udnævnelsen.
Det familieretlige system fejler
Det sker generelt for ofte, at børnesager kommer til at gå for vidt, oplever Marie Rud Hansen. Hun mener, at det er vores familieretlige system, der fejler i forhold til at mindske konflikten. Regeringens reform, der har til formål netop at tage hensyn til børnene i en skilsmisse, er ikke god nok, for det er ikke en reel ændring af systemet. Det er skuffende, at der ikke bliver gjort mere, lyder hendes kritik.
”Statsforvaltningen, der nu kaldes Familieretshuset, formår ikke at stoppe disse konflikter. Vi ser jo, at konflikterne eskalerer voldsomt. Mor og far har vidt forskellige opfattelser af, hvordan børnene har det. Myndighederne træffer en afgørelse, og så bliver den ene forældre desperat. Børnene er de helt store tabere, og det er enormt ulykkeligt. Jeg så hellere, at flere sager kommer direkte i domstolene. Vi er nødt til at kigge endnu dybere for at få stoppet disse konflikter, inden de når så vidt,” understreger hun.
Børne- og Socialministeriet har udpeget i alt 17 advokater til at varetage sager om internationale børnebortførelser. Udnævnelsen, der sker efter §§ 18a og 20d i børnebortførelsesloven, gælder for en fireårig periode frem til ultimo 2022.