I skak og jura har du alt information tilgængeligt, gør du det perfekt, vinder du

“Det der med, at det er mig selv, der ligesom er ansvarlig for, om jeg taber eller vinder. Jeg kan ikke skyde skylden på en dommer eller vinden eller noget andet. Det er meget rent på den måde. Det kan jeg egentlig godt lide.”

Sådan siger Marie Frank-Nielsen, der i dag er seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk, om sin interesse for skak.

En interesse, hun har haft siden hun i første klasse startede som skoleskakspiller og senere kom på landsholdet.

“Jeg var ikke så god til boldspil, hverken at gribe eller kaste. Så fandt jeg ud af, at jeg var god til skak. Og så hang jeg ligesom bare ved,” fortæller hun og tilføjer:

“Det sociale fylder også meget. For man er ligesom til turneringer med sine venner. Og så kan jeg også godt lide konkurrenceelementet i det.”

I dag fokuserer hun ikke så meget på sit eget skakspil, men er i stedet blevet træner.

“Jeg havde opnået ret meget som spiller, og hvis jeg virkelig skal rykke mig noget mere nu, vil det kræve rigtigt meget træning, og det har jeg ikke sådan helt tiden til eller motivationen,” siger hun og fortsætter:

“Jeg har ligesom været til OL og VM, nu vil jeg gerne give noget videre til nogle unge, og så synes jeg bare, det er superfedt at undervise.”

Fyn, USA, skak og farmor

I dag er Marie Frank-Nielsen som sagt seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk, men selvom det ikke var fordi, hun drømte om at blive professionel skakspiller som barn, var det heller aldrig juraen, der fyldte i hendes i barndom på Fyn.

Begge hendes forældre var folkeskolelærere, og hun brugte en stor del af sin tid som barn hos sin farmor, der boede lige om hjørnet fra skolen, og hvor hun kom en eftermiddag om ugen og spillede Uno, Yatzy og fik farmors forkælelse.

På Fyn var det drømmen om at blive forfatter en dag, der fyldte mest, en drøm der formede sig til at inkludere journalistikken, men i løbet af et år på High School i USA, blev Marie Frank-Nielsen introduceret til juraen.

“Jeg var på skoleavisen på High School’en, og jeg syntes egentlig, det var super fedt. Men på et tidspunkt, imens jeg var i USA, plantede der sig et lille frø, der skabte en usikkerhed om journalistikken,” siger hun og fortæller, at hun havde en god ven fra Norge ved navn Peter, som havde en værtsmor, der var advokat.

“Så på et tidspunkt var jeg med inde og se hende i en retssag. Det var meget amerikansk. Men der var bare et eller andet i det. Hun var sej. Det var en stor oplevelse for mig,” fortæller hun.

Oplevelsen var stor nok til, at hun, da hun skulle søge en videregående uddannelse efter gymnasiet, valgte jura.

“Jeg kan huske, at jeg tænkte, med jura kan det ikke gå helt galt,” siger hun.

Anmelder influencers

Selvom Marie Frank-Nielsen en periode efter jurastudiet var arbejdsløs, fik hun efter lidt tid det ene job, der førte til det næste – blandt andet i KPMG, Bryggeriforeningen og Kulturministeriet samt Slots- og Kulturstyrelsen - og i dag sidder hun i sin drømmestilling hos Forbrugerrådet Tænk.

På et eller andet tidspunkt i løbet af sin studietid fandt hun ud af, at markedsføringsret var lige hende, og lang tid før stillingen, hun sidder i i dag, dukkede op på nettet, havde hun gået og drømt lidt om Forbrugerrådet Tænk.

“Jeg tror, det, der driver mig, er en blanding af det sociale og arbejdsopgaverne. Og så har markedsføringsretten også fyldt meget sådan gennemgående,” siger hun og tilføjer:

“Men altså det jeg godt kan lide ved at være i Forbrugerrådet Tænk er også, at man gerne må mene noget. Altså de steder, hvor jeg tidligere har arbejdet, hvor jeg blandt andet har været offentligt ansat, der har det altid været sådan, at jeg ikke må udtale mig omkring en konkret sag.”

Marie Frank-Nielsen har været i Forbrugerrådet Tænk i lidt mere end halvandet år i dag. Og i løbet af det sidste halve år, har hun oplevet en stor offentlig interesse i det arbejde, hun har siddet med. Blandt andet i form af en anmeldelse i november sidste år af en række influencers  - heriblandt Lakserytteren og Morten Münster - for brud på markedsføringsretten.

Marie Frank-Nielsen fortæller, at det skete som led i et længere træk i huset, hvor de først havde haft diskussioner og drøftelser om influencer-markedsføring, samtidigt med at de kunne se i deres europæiske organisation, at det også var noget, der rørte sig der, og at der nok var regulering på vej fra EU i et nyt direktiv om handelspraksis.

“Vi havde også set undersøgelser fra Norge, der kiggede på influencer-markedsføring, der rettede sig mod børn, hvor vi kunne se, at omkring 45% af de opslag som influencers lavede indeholdt reklamer, og 17% indeholdt skjult reklame. Det synes vi sådan set var nogle høje tal. Men jeg tænkte, vi skal vide, om det også forholder sig sådan i Danmark” siger hun og tilføjer:

“Og så gik vi simpelthen i gang med at kigge på de største danske influencers, som retter sig mod børn og unge, for at se, hvad er det vores børn bliver mødt af.”

Her fandt de ifølge Marie Frank-Nielsen en hel del, som de valgte at gå videre med og anmelde til Forbrugerombudsmanden.

Hun fortæller, at nogle af de opgaver, der kommer til at fylde i den forbindelse i 2024, blandt andet handler om reguleringen af influencers og at prøve at finde ud af, hvilken kategori de hører under, når vi snakker lovgivning. Ifølge Marie Frank-Nielsen minder meget af det indhold influencers producerer til børn i dag nemlig om børnefjernsyn.

“Børn tænker jo ikke over, om de ser fjernsyn eller YouTube i dag, så det, nogle af de her influencers laver, har nok mest tilfælles med fjernsyn,” siger hun og forklarer, at det, der også er specielt ved influencer-branchen, er, at de ikke er organiseret som de fleste andre brancher i Danmark, men primært er ansat ved bureauer, der udelukkende formidler kunder og brand-optimering.

Derfor håber Marie Frank-Nielsen også, at de med anmeldelsen om potentielt brud på markedføringsloven kan få branchen til at tage ansvar for, hvad de egentligt synes er okay at lave i forbindelse med indhold målrettet børn.  

I forhold til om selve anmeldelsen for overtrædelse af markedsføringsloven holder, siger hun:

“Altså vi ved godt, at der er nogle ting i den anmeldelse, hvor det måske ikke bliver fanget af markedsføringsloven, som ellers er den, vi har anmeldt dem for at overtræde, der er nogle cross zoner, som kan være uklare. Vi synes bare ikke, at vi som samfund skal have influencers, der viser ting til børn, som eksempelvis hvordan man putter et kondom med vodka op bagi,” siger hun og fortsætter:

“Så hvis det ikke hører under markedsføringsloven, så må der være noget andet, der fanger det. Altså noget andet lovgivning eller en anden tolkning af eksisterende lovgivning.”

Greenwashing i Landsretten

Drømmen om at blive en strafferetsadvokat, der procederer i retssale, som var det, Peter fra Norges værtsmor var i USA, blev aldrig den dominerende for Marie Frank-Nielsen, selvom hun endte med at vælge juravejen efter gymnasiet.

Til at begynde med på jurastudiet overvejede hun at gå advokatvejen i en kort periode, men i dag er det ikke et mål for Marie Frank-Nielsen.

“Jeg fik en lille smagsprøve på det i Vestre Landsret i december,” siger hun og fortæller, at hun sidste år repræsenterede Forbrugerrådet Tænk, da de biintervenerede i en greenwashing-sag mod Danish Crown. 

“Inden mit indlæg i Vestre Landsret, sagde jeg, at jeg beklagede, hvis jeg laver nogle formelle fejl, for jeg er ikke er advokat.”

Her havde hun som den eneste jurist et oplæg, der supplerede de to advokater, der repræsenterede de sagsøgende organisationer.

“Jeg havde selvfølgelig forberedt mig, men jeg tænkte, at man hurtigt kan lave et eller andet, så man virker uprofessionel, og jeg ville jo ikke genere dem med at gøre noget forkert,” tilføjer hun.

Det er som bekendt ikke så ofte, at jurister har oplæg i retssager, men fordi Forbrugerrådet Tænk ikke har nogle advokater ansat, blev det Marie Frank-Nielsens opgave som en af organisationens senior-jurister.

Hun forklarer, at Forbrugerrådet Tænk valgte at træde ind i sagen til støtte for Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening, der har anlagt sagen mod Danish Crown, fordi de synes, at Danish Crown havde vildledt forbrugeren med deres udsagn om blandt andet klimakontrolleret grisekød.

Du kan læse mere om sagen, som der falder dom i d. 1. marts HER.

Udover at Marie Frank-Nielsen holdte et oplæg i Vestre Landsret, havde Forbrugerrådet Tænk også indleveret et skriftligt indlæg, der indgik i de omkring 3000 dokumenter, der var en del af anklagen i retssagen.

Forbrugerrådet Tænk har ikke før biinterveneret i en sag, fortæller Marie Frank-Nielsen.

“Det er ikke noget, vi har tradition for. For vi synes egentlig som udgangspunkt, at tingene skal kunne håndteres enten af myndighederne eller i de forskellige klagenævn, der er,” siger hun og uddyber:

“For det skal ikke være sådan, at hvis man som almindelig forbruger bliver uenig med en virksomhed, at man så gennem Forbrugerrådet Tænk kan starte en sag. Det er for omkostningstungt og dyrt.”

Hvad fik jer så til at gå med i retten denne gang?

“Jamen, det gjorde vi fordi, at det var så vigtig en sag. Altså man kan sige, at greenwashing er vildledende markedsføring, og fordi det handler om at være mere grøn, ser vi det som ekstra slemt. For vi ved, at forbrugerne gerne vil være med til at støtte op om den grønne omstilling og træffe mere bæredygtige valg. Men hvis man ikke kan stole på den markedsføring, man møder, så kan man jo heller ikke gennem sit forbrug være med til at støtte op omkring det.”

“Derfor har vi det som mærkesag herinde, at det er noget, vi prioriterer. Og derfor valgte vi at gå ind i den. Der kommer også en masse ny lovgivning fra EU -  blandt andet det, der hedder Green Claims-direktive - og efter vores vurdering vil det uden tvivl være ulovligt, den måde Danish Crown markedsfører sig på.

Du kan læse mere om direktivet HER.

Skak og jura

Selvom skak ikke har været den dominerende brik på Marie Frank-Nielsens bræt, fylder det stadig en del i hendes liv. Hun er for eksempel stadig en del af miljøet, når hun træner juniorer, og så er hun stadig en del af landsholdstruppen.

Men udover at spillet helt fysisk stadig er til stede, så fylder det strategiske aspekt også. For skak og jura har meget tilfælles, hvis man spørger Marie Frank-Nielsen.

“Der er helt klart nogle paralleller, som jeg ikke havde tænkt over, da jeg valgte at læse jura, og det er nok nogle af de ting, der gør, at jeg også synes, jura er spændende,” siger hun.

“Ligesom i skak, så har du sådan set alt. Du kan se, hvor brikkerne står, der er ikke noget, der er hemmeligt.”

“Det er lidt det samme med juraen også. Du har jo sådan set alt information tilgængeligt. Det kan godt være, at det tager sindssygt lang tid at finde det hele, men egentligt er der ikke noget i vejen for, at du kan vide alt. Og derfra bare planlægge, jamen, hvad vil du bruge for at vinde.”

Læs også: Erhvervsjura i Luksusfælden og Folketinget og Fra buestrøg på bratsch til databehandling i EU.