Den tyske juraprofessor Birgit Spiesshofer fra Universitet i Bremen mener, at advokater i langt højere grad skal agere gatekeepere, når det kommer til at fremme ESG og efterlevelse af de bæredygtighedsdirektiver, der kommer fra EU. Det skriver hun i en artikel til tidskriftet Legal Ethics fra 2021, og det var også omdrejningspunktet for hendes oplæg på Advokatsamfundets Fællessamling i foråret i år. Her påpeger hun, at advokater med rette kan være mere selektive, når det kommer til hvilke sager, de tager og hvilke klienter de rådgiver.
Men Spiesshofers ønske om en mere proaktiv advokatstand er skudt ved siden af. Ifølge advokat Nikolaj Linneballe, der også er formand for Procesretsudvalget under Advokatsamfundet, så er det ikke advokaters rolle at agere dommere over, hvilke sager eller hvilke klienter der bør tildeles en advokat, som Spieshofer ellers fremhæver i sin artikel.
”Jeg mener, at alle har ret til en advokat. Min klare holdning er, at det er en af grundstenene. (…)Der, hvor advokaten jo skal sætte ind, det er, hvis klienten har gjort noget forkert, hvordan håndterer vi så den problemstilling?” siger han i den seneste episode 187 af K-NEWS’ podcast om juraens verden Magtens Tredeling. Her diskuterer han Spieshofers pointer med Lone Wandahl Mouyal, der er tidligere advokat og i dag lektor på Københavns Universitet. Og så er hun forfatter til bogen Bæredygtighedsret.
Linneballe uddyber, at det er essentielt, at advokater ikke må blive dommere i deres virke som rådgivere.
”Vi rådgiver jo klienter, der laver lovlige aktiviteter, men vi skal også passe på (…) at vi som advokater, når vi rådgiver, ikke sætter os som dommere. Vi skal være et safe space for vores klienter til at få en pejling af, om det her er noget, der opfylder lovens rammer.
Uagtet at det kan være upopulært.”
Advokaten som mere proaktiv rådgiver
Lone Wandahl Mouyal bakker Linneballe op i hans pointer, når det kommer til advokatens rolle i sagsøjemed. Men hun mener godt, at advokater med fordel kan være mere tydelige i, hvad det er for en rådgivning, de kan tilbyde klienterne.
”Nu er advokatbranchen, med al respekt, måske ikke kendt for at være first movers, så der er måske noget her, man godt kunne arbejde med,” siger hun og uddyber:
”Jeg mener, at advokater er rigtig gode til (…) at afdække risici. Der kan være store omdømmemæssige risici på spil. Og det kræver jo, at advokaten forstår det, og at advokaten har blik for samfundet, forbrugerne, NGO'erne, hvad er det for nogle øvrige hensyn, der også spiller ind her? Hvordan bliver den her løsning set på udadtil i samfundet?”
Men hvad vægtes højest – retten til en advokat eller en mere aktivistisk tilgang i tilgangen til sager om ESG og bæredygtighed, hvor man som advokat i højere grad vælger sager til og fra?
Ifølge Nikolaj Linneballe kommer retsstaten først – og så kan man som advokat ud fra en forretningsmæssig betragtning forme sin egen profil i forhold til typer af klienter og sager.
”Altså udgangspunktet er, at alle har ret til en advokat, og så kan man dernæst sige, hvem man så vil tage ind som klienter eller kunder i butikken. Det er altså et forretningsmæssigt valg, og det kan man jo træffe afhængig af den profil, man har.
Jeg tror, fremadrettet kommer vi til at se flere kontorer, som netop slår sig op på, at de gerne vil have en stærk profil inden for den grønne dagsorden, eller diversitet, eller hvad det kunne være.”
Han mener derfor også, at det er for langt at gå, når Spieshofer hævder, at man bør gentænke advokatens rolle.
”Jeg mener, at det ligger i den udvikling, advokathvervet og advokatgerningen har haft lige siden, vi begyndte at have advokater i Bologna tilbage for meget lang tid siden,
at vi hele tiden skal følge samfundet. Vi skal være på forkant. Vi skal vide, hvad der kommer. Fordi vi skal klæde vores kunder på til, hvad er det, I bliver mødt med også i næste uge, ikke kun hvad I blev mødt med i sidste uge.”
Du kan høre hele diskussionen om ESG og advokatstanden i din foretrukne podcast-app eller via ovenstående player.