I krydsfeltet mellem jura, forretningsforståelse og CounterStrike

Der er ikke længere langt fra LAN-aftenerne på teenageværelserne til fyldte sportshaller fulde af skrigende fans. E-sport og gaming er for alvor blevet big business med præmiepenge på millioner af kroner, og ifølge det amerikanske analysefirma Superdata omsatte e-sport på verdensplan 1.5 mia. dollars i 2017. Der er med andre ord skabt et helt nyt underholdningsmarked i eksplosiv vækst, og det er noget, som også advokater har fået øjnene op for. 

Det nye marked udfordrer de sportsretlige konventioner, som bl.a. er skabt i fodboldens verden med store brancheorganisationer som FIFA. Med til at forme fremtidens aftalerammer og konventioner er den blot 29-årige advokatfuldmægtige Nick Skovsen. Fra sit kontor i en af Banedanmarks gamle administrationsbygninger i Sydhavnen arbejder han som Danmarks første General Legal Counsel hos managementselskabet RFRSH Entertainment for et af verdens største e-sportshold - danske Astralis. 

”Tanken og visionen bag RFRSH er at bygge e-sportens Formel 1. At skabe verdens største turnering med verdens bedste hold i et Circuit i nogle af verdens største byer," siger Nick Skovsen, da vi har sat os i de specialdesignede gamer-stole med det røde Astralis-logo på. På den anden side af gangen i et tilsvarende rum, sidder spillerne fra Heroic og træner i det spil, det hele handler om - Counter Strike: Offensive Global (CS:GO)

En uvirkelig verden styret af junglelov

Som mange andre unge jurister startede Nick Skovsen sin karriere som advokatfuldmægtig hos et advokathus, nemlig hos Bird&Bird. Og det var gennem den ansættelse, at opgaverne vedrørende e-sport begyndte at tikke ind.

"Rejsen startede i 2015, da en gruppe iværksættere ville starte et helt imperium omkring Astralis. Da Astralis fik de første investorer på banen havnede opgaven på mit bord hos Bird&Bird som ny advokatfuldmægtig, og det udviklede sig. Nikolaj Nyholm kom til og begyndte med ideen om at stifte RFRSH ud fra tanken om, at hvis du stifter et hold, så er du en ud af mange, som deler kagen. At stifte RFRSH var til dels med tanke på at lave BLAST Pro Series. Sagt på en anden måde, så var planen ikke blot at starte et hold - vi ville skabe Champions League for e-sport," siger Nick Skovsen.

Men hvad laver en advokat i e-sportens verden? Ifølge Nick Skovsen er der masser at tage fat på i forhold til juridisk rådgivning, da e-sport er en branche, hvor han er nødt til at rådgive inden for mange forskellige juridiske discipliner.

Det er en umoden branche, som endnu ikke har sat sig, og det minder måske lidt om fodbolden i 80’erne og 90’erne, hvor der fortsat var mange uklarheder hos FA og FIFA i fodbolden, herunder blandt andet med den velkendte Bosman-dom

"Det er en umoden branche, som endnu ikke har sat sig, og det minder måske lidt om fodbolden i 80’erne og 90’erne, hvor der fortsat var mange uklarheder hos FA og FIFA i fodbolden, herunder blandt andet med den velkendte Bosman-dom. Det er lidt mere junglelov, hvor det hele er aftaleretligt baseret. Du har ikke de her governing bodies, som du har nu med FIFA, hvor der er nogle sportsretlige regler. Det, jeg beskæftiger mig med, er en bred vifte af juridiske discipliner. Det er aftaleret, selskabsret, markedsføringsret, ip-ret og ansættelsesret. Og så er der hele tiden et arbejde med at forsøge at gøre det til en branche, der bliver mere struktureret."

Interessekonflikter og matchfixing

RFRSH Entertainment ønsker at lave et Formel 1-system omkring e-sporten, hvor de bedste hold samler point i løbet af året gennem forskellige turneringer for at kvalificere sig til et færdigt slutspil. Men selskabet er også medejer af ikke bare ét, men to hold - Astralis og Heroic. De to hold dyster i de samme turneringer om de samme priser, og det har fået kritikken til at fyge, bl.a. med beskyldninger om risiko for matchfixing og interessekonflikter. Nick Skovsen peger på branchens manglende strukturer som en af årsagerne. 

”Den umodne branche gør, at vi står, hvor vi gør. Der har været mangel på personer, som har gået ind i det her med det rigtige setup. Det er det, vi gør i RFRSH, hvor vi i både ledelsesgruppen og i organisationen har folk med tung erfaring fra andre, lignende brancher. Vi står med flere hold, fordi vi startede med at tænke RFRSH som et sales- og media agency, hvor man bare supporterede holdene, og hvor man ikke blander sig i den daglige forretning. Det har så udviklet sig til noget andet. Det har aldrig været det ultimative mål for os at eje flere hold, og vi har da også solgt to af de oprindelige fire hold, og der er indgået aftaler med relevante interessenter i forhold til, hvordan vi i dag driver to hold uden at skabe interessekonflikt. På sigt kan det sagtens være, at vi kun ejer ét hold eller slet ingen, men det er en løbende proces, der handler om at støtte op om vores turneringsmodel," siger han.

Vi er fuldt bevidste om denne problematik, og den negligerer vi på ingen måde. Der er mange sportsgrene, der arbejder med franchises med samme ejer enten i en indkøringsfase eller permanent, og vi har fra start haft fokus på at undgå nogen form for interessekonflikt

Han afviser, at det skulle være muligt for RFRSH at give holdene ordrer til f.eks. at tabe med vilje, da de som paraplyorganisation ikke blander sig i det sportslige.

"Astralis og Heroic er to særskilte selskaber, som begge er delvist eget af RFRSH. Vi arbejder med tre parter - vi har en part, der hedder spillerne, en der hedder selskabet Astralis (eller Heroic),  og en der er RFRSH. Så når vi eksempelvis kigger på lønforhandlinger med spillerne, så er RFRSH ikke interessantinvolveret, da vi er bare et holdingsselskab. .”

Men kan du forstå, at der fra bl.a. fra Spillerforenings side rejses bekymring for denne konstellation i forhold til f.eks. matchfixing?

"Vi er fuldt bevidste om denne problematik, og den negligerer vi på ingen måde. Der er mange sportsgrene, der arbejder med franchises med samme ejer enten i en indkøringsfase eller permanent, og vi har fra start haft fokus på at undgå nogen form for interessekonflikt. Vi er opmærksomme på, at det fylder meget på verdensplan, hvor man bl.a. i de to årlige major-turneringer, de mest prestigefyldte, faktisk lige har introduceret blødt formulerede forbud mod ejerskab af flere hold." 

Hvordan ser du, at man kan regulere e-sporten, så man undgår problemer som disse?

”Langt hen ad vejen tror jeg ikke, lovgiver har interesse i det her felt, da det ikke som sådan har offentlighedens interesse. Læser man sportsret, så det jo ikke lovgivere, der har været inde over, det er mere organisationer, der har bygget regelsæt op og etiske charters for, hvordan man vil styre tingene. FIFA's regelsæt er jo ikke offentlig lovgivning.”

At navigere i kaos og usikkerhed

Sat op i gængs arbejdsmarkedssystem repræsenterer Nick Skovsen arbejdsgivers side. På arbejdstagers, altså spillernes, side har Astralis sammen med Spillerforeningen, der historisk primært har ageret interesseorganisation for professionelle fodboldspillere, gået sammen om at skabe en verdensomspændende spillerforening, der arbejder for rettigheder og vilkår for de bedste spillere i sporten. 

Som ung advokatfuldmægtig giver det derfor nogle spændende udfordringer, når Nick Skovsen går i clinch med Spillerforeningens mangeårige direktør Mads Øland.

”En af de spændende udfordringer er, at Mads Øland og Spillerforeningen har været i gamet i over 25 år, og jeg har været her i 6 måneder. Og selvom han primært har beskæftiget sig med fodbold, så kan du stort set spejle de kontraktforhandlinger, som han har i fodboldens verden, med dem vi har i e-sportens. De udfordringer, vi møder, er, at spillerne har en ekstremt stærk position på markedet," siger han og fortsætter:

"Spillerne er så værdifulde, at de bliver lokket til at deltage i turneringer med så høje præmiepenge, at holdene føler sig tvunget til at pleje spillernes interesser og deltage i de her turneringer, så spillerne kan få præmiepenge. Så den helt store udfordring er, at der de seneste år har været rigtig mange sådan lidt halvt hovedløse investeringer fra meget rige folk, som skyder en masse penge i et nyt selskab, som så siger 'kom her og vær med i mit brand' uden egentlig at have fokus på at ville skabe et økonomisk ansvarligt selskab."

Hvordan er det som ung jurist at arbejde i en verden præget af så få regler og juridiske rammer?

”Arbejdet her er meget mere forretningsmæssigt funderet, end det er i et traditionelt advokathus. Advokater vil meget gerne være forretningstænkende, men de har den ulempe, at de er købt som eksterne konsulenter. Man betaler langt hen ad vejen også for en forsikring. når man involverer en ekstern advokat. De står på den måde på mål for nogle ting, så de har ikke den frihed, som jeg har, til at træffe en i gåseøjne forkert juridisk beslutning, hvis den giver mening i et kommercielt perspektiv."

"Den anden ting er, at jeg måske hele tiden i min korte juridiske karriere har sukket efter at være endnu tættere på operationen i selskabet. For mit vedkommende, så bliver jeg en ti gange bedre rådgiver af at være involveret i alt, hvad der foregår. Udfordringen for en advokat kan være, at man kommer ind i en virksomhed i en meget kort periode, du ser selskabet i 2-3 måneder og i en kontekst, der er sat af det forløb du er med i. Hvor her, selvom jeg kun har været her i 6 måneder, så har jeg en fornemmelse af, at jeg ved alt om selskabet. Og det gør den juridiske vurdering meget nemmere for mig, for jeg kender alle faldgruber.”