I det nordvestlige Kina, i provinsen Qihang, er det ikke advokater, der svarer på spørgsmål fra de lokale borgere. Det arbejde klare AI-drevne robotter.
Ifølge legaltechnews.com har de lokale myndigheder indsat robotter, som kan svare på op til 50.000 forskellige spørgsmål inden for juridisk bistand og rådgivning. Her kan borgerne bl.a. få hjælp til, hvem de skal henvende sig til, hvis deres sag kræver direkte juridisk bistand, ligesom de også kan få information omkring diverse rettigheder inden for f.eks. forbrugerret og klagemuligheder.
Projektet er ikke det første i Kina, der tidligere har installeret lignende tiltag i Beijing. Og hvad der måske lyder som et fjernt fremtidsscenarie har et stort potentiale også herhjemme i Danmark. Det mener advokat og vicedirektør hos tænketanken Justitia Birgitte Arent Eiriksson, der sidste år var hovedforfatter på gennemgribende rapport, der tog temperaturen på den aktuelle retstilstand og access to justice i Danmark.
Jeg kunne sagtens forestille mig et lignende tiltag i Danmark, for der er rigtig mange danskere, der brænder inde med forskellige juridiske spørgsmål, og som ikke ved, hvor de skal gå hen for at få det løst
"Jeg kunne sagtens forestille mig et lignende tiltag i Danmark, for der er rigtig mange danskere, der brænder inde med forskellige juridiske spørgsmål, og som ikke ved, hvor de skal gå hen for at få det løst. Ofte er det jo elementære ting som f.eks. uoverenstemmelser med en håndværker over pris på en aftalt opgave, for hvad gør man i en sådan situation? Findes der et klageorgan, skal man gå til en advokat, eller kan man bare lade være med at betale den ekstra regning? Det er desværre svært for mange mennesker at forstå den ret komplicerede juridiske verden, vi har i Danmark, og der tror jeg det kunne have spændende potentialer det her" siger hun til K-News.
En 'borger.dk'-løsning er ikke svaret
Selvom Birgitte Arent Eiriksson ser spændende potentialer i digitaliseret retshjælp, så er det ikke uproblematisk, hvem der udbyder denne.
"Man skal tænke meget over, hvem der udbyder en sådan digital retshjælp og på hvilke præmisser. Er det f.eks. en offentlig myndighed, kan de risikere at stå med ansvaret, når systemet ikke virker. Hvis maskinen giver dig et forkert råd, og du peges det forkerte sted hen, så kan du f.eks. risikere at overskride tidsfristen for klage det rigtige sted. Og hvem har så ansvaret for dette?," siger hun og henviser til, at det ikke er uproblematisk, hvis en lignende digital retshjælp var tilgængelig f.eks. via borger.dk, og at man her kunne skrive sin sag eller forespørgsel ind i et system:
Hvis man bare logger sig ind på borger.dk, så bliver det staten, der hurtigt kan få ansvaret, hvis systemet er skyld i, at du mister muligheden for at gøre din ret gældende
"Hvis man bare logger sig ind på borger.dk, så bliver det staten, der hurtigt kan få ansvaret, hvis systemet er skyld i, at du mister muligheden for at gøre din ret gældende. Der skal selvfølgelig være et tilsynssystem i forhold til sådan et system, så fejl kan blive opdaget, og systemet løbende kan blive opdateret med ny viden og regler. Så usikkerheden om ansvarsdelingen er en udfordring i den her sammenhæng. Som fysisk advokat har du jo et direkte ansvar over for dine klienter og en forsikring, der kan dække klientens økonomiske tab."
Digitalisering løser ikke problemet for de aller svageste
En repræsentant fra de lokale myndigheder oplyser til legaltechnews.com, at Qihang ligger afsidesliggende i bjergene som grænser op til Tibet, og at 75% af alle advokater i området er flyttet til de store byer, hvorfor lokale hyrder, landmænd og munke i området har meget begrænset adgang til gængs retshjælp.
Og selvom der geografisk og demografisk uomtvisteligt er kæmpe forskelle på definitionen af henholdsvis kinesiskr og danske udkantskommuner, så har vi i Danmark, ifølge Birgitte Arent Eiriksson, også problemer med vores access to justice, hvilket fremgår af Justitias rapport. For digitalisering og bedre adgang til gængs juridisk rådgivning vil fortsat kun komme de ressourcestærke til gode.
"For mange danskere vil det være en rigtig god mulighed, fordi man meget nemt kan få adgang til juridisk hjælp, når man f.eks. er i udkantsdanmark og andre steder, hvor der ikke er retshjælp. Det der bekymrer mig er, om det kan blive en sovepude. Dem der har mest brug for retshjælp, det er dem, der er længest nede i samfundshierarkiet. Det her ville jo være fint for middelklassen, men det løser jo ikke problemet med det manglende opsøgende arbejde som f.eks. Gadejuristen, som vi bl.a. anbefaler mere af i vores rapport."