I har talt: Denne paragraf mangler i grundloven

Billedet: Screenshot fra Folketingets hjemmeside og flag fra Shutterstock.

I dag er det grundlovens fødselsdag og en stor en af slagsen. 175 år. Sikke en alder.

Som bekendt har vi en af de ældste grundlove i verden, og med kun fire ansigtsløft i løbet af sin levetid, kan man fristes til at sige, at de egentligt gjorde det meget godt, dengang tilbage i 1849, da den blev stadfæstet af Frederik d. 7.

I anledning af den store fødselsdag, har vi dog på K-NEWS dristet os til at kigge lidt kritisk på den gamle sag, blandt andet ved at spørge, hvilken paragraf der er under mest pres, hvilken der trænger til et eftersyn, og hvilken der eventuelt mangler i dag.

Vi har spurgt jer via vores nyhedsbrev, og vi har fået over 100 svar.

Men lad os først hylde den gamle fødselar. For vi har også spurgt, hvilken af de i dag 89 paragraffer, der er den vigtigste.

Her sejre §3 - altså den om magtens tredeling som den vigtigste, valgt af lidt mere end en fjerdedel (28,3%), med blandt andet denne begrundelse:

“Fordi den cementerer demokratiet som det bør være - med størst mulig retssikkerhed for borgerne, repræsentativt demokrati og en stabil magtfordeling."

Men en af jer, skriver også dette, som en reminder om, hvorfor §3 er så vigtig:

“Regeringens håndtering af corona-pandemien viste med stor klarhed, at grænserne mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt skræmmende hurtigt kan udviskes. Det er afgørende vigtigt, at Danmark også i krisetid kan holde fast i de grundlæggende retssikkerhedsprincipper.”

To andre paragraffer, der også blev nævnt flittigt, som de vigtigste er §71 og §77 - henholdsvis den personlige frihed og ytringsfriheden.

Igen blev de nævnt i lyset af, hvordan samfundet ser ud i dagens Danmark:

“Demokratiets fundamentale princip om at kunne komme til orde, og at man kan lytte og ytre sig har aldrig været vigtigere i en tid med AI-genererede nyheder, polariseringer og dets lige,” skriver én. Og en anden skriver (også om ytringsfriheden):

“Fordi den er med til at sikre de andre frihedsrettigheder. Desværre udgør fokus på aggressive tilegnelser fra såkaldt religiøse personer/samfund, politikernes personlige popularitetskonkurrence, og sociale mediers 'hadsprog' en faktisk censur, hvor mange undlader at udtale sig - inklusive mig selv, fordi man bare ikke orker at blive udsat for en shitstorm.”

Om vigtigheden af § 71, bliver der blandt andet skrevet:

“Det var et svært valg, da mange af paragrafferne er en forudsætning for demokratiet. Valget faldt på § 71, da det er vigtigt for et demokrati, at man har lov til at have en politisk holdning, også selvom den er i modstrid med regeringen, og det er derfor vigtigt, at man ikke kan frihedsberøves pga. sin politiske holdning. det er også vigtigt, at frihedsberøvelse skal ske ved dom med hjemmel i lov.”

Og en anden har en kommentar i en lidt mere politisk retning og skriver:

“Som følge af den politiske udvikling mod højre er den nødvendig som et værn mod forskelsbehandling på baggrund af race, etnicitet eller politisk holdning. Desværre ikke et tilstrækkeligt effektivt værn, men bedre end ingenting.”

Ytringsfriheden er mest under pres

Vi går videre og tager de lidt mere kritiske briller på. For vi har også spurgt, hvilken paragraf, der er mest under pres lige nu.

Her er der flere forskellige svar, men blandt andet den lidt nyere §20, der kom til ved grundlovsændringen i 1953, og som giver mulighed for, at EU-lovgivning for eksempel kan være gældende i Danmark, bliver nævnt som værende under pres af flere og også §3 om magtens tredeling nævnes flere gange her.

“Ingen internationale organer kan fratage borgerne deres frihedsrettigheder IKKE ENGANG landets myndigheder har den ret,” skriver en respondent blandt andet om, hvorfor §20 er under pres.

Men den paragraf, der nævnes mest er §77 - altså ytringsfriheden. Og her er den populært kaldte koranlov i høj grad omdrejningspunktet for mange svar.

“Man foretager indskrænkninger i retten til at ytre sig - fx koranloven,” skriver en respondent.

Men også den hadefulde tone og fake news nævnes som ting, der presser ytringsfriheden.

“Ytringsfriheden udnyttes af forstyrrende elementer til hadefulde ytringer,” skriver én.

Og en anden skriver dette:

“Ytringsfriheden er under pres af AI, som giver mulighed for forvanskning af information, fake news mv. på en måde, som synes ret uigennemskuelig og uhæmmet.”

Er der brug for endnu et ansigtsløft?

Som før nævnt, og som du sikkert allerede ved, så har grundloven fået fire ansigtsløft i sin levetid.

Det første løft kom i 1866, da stemmeretten til Landstinget blev indskrænket, det andet kom i 1915, da kvinder, tjenestefolk og flere fik stemmeret, og hvor folkeafstemninger blev indført, det tredje blev lavet i 1920, da Sønderjylland igen blev dansk og derfor skulle skrives ind, samt at Island blev en selvstændig stat i 1918 og dermed blev regeringens selvbestemmelse over udenrigspolitikken indskrænket. Det sidste løft blev lavet i 1953, da Landstinget blev afskaffet, og principperne om negativ parlamentarisme blev skrevet ind i grundloven.

Men er det på tide med endnu et? Det mener nogle af jer, imens flere også siger, at grundloven er fin, som den er.

Til spørgsmålet om, hvilken paragraf der trænger til et løft i et 2024 perspektiv, er jeres svar ret forskellige.

Seks af jer mener, at §63 bør kigges på med nye briller, og argumentet er blandt andet:

“Der er i højere grad behov for adgang til domstolsprøvelse af forvaltningsmyndighedernes afgørelser, herunder deres skøn, idet disse benyttes strategisk til at undgå økonomiske udgifter, som ville være tilkendt ved et tilstrækkeligt og uvildigt skøn.”

Og

“Der er behov for, at domstolene eksplicit får mulighed for at forholde sig til skøn foretaget af eksempelvis kommuner. Særligt i sociale sager.”

Samme antal synes, at §77 bør gås efter i sømmene.

Én skriver:

“Ytringsfriheden er vigtig men er under pres. Og særligt undrer det mig at andre love om diskrimination, hadforbrydelser og særlig beskyttelse gælder køn, religion, etnicitet mfl, men for politisk overbevisning er den KUN beskyttet på arbejdsmarkedet, hvor de andre elementer er beskyttet både på arbejdsplads og i civilsamfundet. Hvorfor er politisk overbevisning IKKE beskyttet 24/7 .. Hvordan er den "diskrimination" opstået.. Det var derfor Langelandsfestivalen kunne afvise Rasmus Paludan pga af hans politiske virke..”

En anden skriver:

“Der er - også på politisk niveau - uenighed om grænserne for ytringsfrihed. Derfor er det behov for præcisering.”

Flere mener også, at §4 godt kunne bruge et par nye øjne. Her er begrundelserne blandt andet, at det er forældet, at vi i Danmark har en statskirke, og at stat og kirke bør adskilles.

I vil have klima i grundloven

Det sidste, vi spurgte om, i vores grundlovsundersøgelse var, hvilken paragraf der mangler i grundloven.

Selvom man kunne tænke, at der her ville komme svar i øst og vest, er I faktisk ret enige. For de fleste svarer, at beskyttelse af klima eller miljø bør skrives ind.

“Der er ingen bestemmelse herom og indførelse vil skærpe myndighedernes opmærksomhed, så det ikke blot er i valgår, man fokuserer på området,” argumenterer en respondent.

Og en anden skriver noget i samme dur:

“Danmark er blandt de meget få demokratiske stater, der ikke har indført en sådan tredjegenerationsrettighed og med de udfordringer, som klimaændringerne og biodiversitetstab indebærer, har ikke mindst de fremtidige generationer et akut behov for, at det bliver muligt at stille krav om beskyttelse.”

Flere af jer ville også skrive noget om ligestilling ind i grundloven. Her er både fokus på ligestilling mellem køn, men også mere generel ligestilling:

“Det er en forudsætning for et demokrati, at alle borgere har lige rettigheder - uanset køn, religiøs overbevisning, aldre mm,” skriver én.

Derudover nævnes en forvaltningsdomstolen et par gange, og også AI.

“Grundloven forholder sig ikke til det moderne samfund. AI, som jo nok også blot er starten, bør begrænses på en sådan måde, at det ikke kan vinde hævd over folket. Ligeledes skal der sikres et tilsyn, så AI ikke kan skade mennesker.”

Måske et par politiker læser med og overvejer at opfylde jeres ønsker og give grundloven sit femte ansigtsløft, hvem ved.

Vi siger i hvert fald tak for, at I gad bruge nogle minutter på at hjælpe os med at hylde og kigge kritisk på grundloven. Men også tak for at hjælpe os med at skabe en lille samtidsbeskrivelse. For udover at grundloven er grundstenen i vores demokrati, kan man også kigge på den som en slags prisme, der reflekterer lyset i den samtid, den debatteres eller måske ændres i.

God grundlovsfejring.