/nederdel.jpg)
I England og Wales har man i år indført en ny lovovertrædelse om det såkaldte ’upskirting’, der har til formål at forbyde videooptagelser eller fotografier, der er taget under kvinders tøj. Nu er den første sag kommet for retten i London, hvor man skal dømme efter den nye paragraf, der hører ind under ’The Voyeurism (Offences) Act 2019’.
Sagen drejer sig om den 54-årige britiske regeringsadvokat, Daren Timson-Hunt, der på torsdag i denne uge skal for en domstol efter at have erkendt sig skyldig i at ’betjene udstyr’ under en anden persons tøj på en undergrundsstation i London tilbage i juli. Det skriver Thomsen Reuters.
Svært at straffe for upskirting i DK
Timpson-Hunt afventer den britiske domstols afgørelse, men indtil da er han blevet forbudt at rejse på Londons undergrundsbanenet med undtagelse af nogle få vigtige møder, han skal deltage i. Han er også blevet forbudt at bære en enhed, der er i stand til at optage et billede på et offentligt sted. I England er den maksimale straf for brud på ’upskirting’ to års fængsel, og i de mest alvorlige sager bliver gerningsmanden skrevet på det såkaldte ’sex offenders register’. Til sammenligning er strafferammen for blufærdighedskrænkelse, som er det tætteste vi kommer bestemmelsen i Danmark, i omegnen af 2-4 års fængsel i relation til straffelovens §232.
I Danmark findes der ingen specifik paragraf for ’upskirting’, men der er flere eksempler på lignende sager. I januar 2017 blev en 44-årig mand fra Bornholm dømt for en række blufærdighedskrænkelser. Han havde flere gange i forskellige supermarkeder lagt sin mobiltelefon i en indkøbskurv, hvorefter han havde placeret kurven under kvinders nederdele og filmet mellem deres ben.
I Sverige har Højesteret meldt ud, at lovgivningen på området er særdeles mangelfuld, og har ved samme lejlighed opfordret lovgiverne til at overveje, om kriminaliseringen af integritetskrænkende fotografier bør udvides. Det skete efter de i en sag tilbage i 2017 havde erkendt en mand skyldig i ’upskirting’, efter han på en rulletrappe i Stockholms undergrundsbane havde taget billeder under en kvindes nederdel. Dog ville manden ikke have været dømt for nogen forbrydelse, hvis fotograferingen var sket på en smule afstand.
Britisk aktivist tog tilløbet til den nye lov
Det var samme problematik, hvor en lovovertrædelse faldt mellem to stole, der fik igangsat indførelsen af paragraffen, der anser ’upskirting’ som voyeurisme i England og Wales. En britisk kvinde, Gina Martin, var under en koncert i Londons Hyde Park blevet udsat for ’upskirting’ af en mand og hans ven. Hun fik fat i mandens telefon og tilkaldte politiet, men efter nogle dage fik hun besked om, at de havde valgt at lukke sagen, da der ikke var noget at gøre.
Loven som den så ud i tilbage i 2017, hvor hændelsen med Gina Martin skete, tillod, at der kun kunne straffes efter en paragraf om ’voyeurisme’. Den forudsætter, at der er tale om billeder taget på steder, der må betegnes som private, men billedet der var taget af Gina Martin var ifølge politiet ikke ”udpenslende nok”. Det skrev Jyllands-Posten i 2017. Den anden paragraf, der kunne straffes under var om den offentlige anstændighed, som omfatter noget uanstændigt, der finder sted i det offentlige rum. Denne paragraf bruges ofte mod blottere.
Det var startskuddet til en kampagne med Gina Martin i spidsen, hvor hun tog kampen op med at få indført den særlige paragraf om ’upskirting’ i den britiske straffelov. Den 12. April 2019 trådte ’The Voyeurism (Offences) Act’ i kraft.